Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Síða 39

per turde have betydelige chancer for at blive gennemfort.
Forslaget drejer sig i det væsentlige om en ændring af
de erstatningsretlige regler, sáledes at domstolenes praksis
i henseende til at idomme en godtgorelse for ikke-0ko-
nomisk skade ved alvorlige krænkelser af personligheden
og privatlivets fred, fár formel hjemmel i lovgivningen.
4. Frankrig.
I fransk ret gav allerede artikel 1382 i Code civil fra
hegyndelsen af det 19. árhundrede domstolene en alminde-
lig hjemmel til at idpmme erstatning báde for okonorniske
og ikke-okonomiske skadetilfpjelser. Denne meget bredt
formulerede erstatningsregel medforte, at de franske dom-
stole allerede i begyndelsen af det forrige árhundrede gav
beskyttelse mod visse former for krænkelse af personlig-
heden, navnlig vedrprende retten til eget hillede og mod
misbrug af en andens navn.
Men det var fprst under indflydelse af hen tyske diskus-
sion om en udvidet beskyttelse af personligheden og privat-
livets fred baseret pá mere almene retsprincipper, at fransk
retslitteratur og retspraksis i de senere ár har taget pro-
blemerne op pá en bred basis, og man arbejder nu — om
end noget mere restriktivt end tysk ret — med et alment
princip om personlighedsretten.
I en række domsafgprelser fra de seneste ár har de
franske domstole grebet ind mod offentliggorelse af
privafe forhold, lierunder publicering af ulovlig tagne
fotografier. Retstilstanden er dog endnu ikke helt afklaret,
f.eks. i henseende til hvad der omfattes af den private
sektor, eller hvad der ligger i begrebet en „offentlig per-
son“. Men i det store og hele er de franske domstoles
indstilling nærmere den noget strengere tyske bedpmmelse
mod massemedierne end den mere milde amerikanske
indstilling.
Med hensyn til skygning, udspionering, telefonterror og
tilsendelse af anonyme breve har man anvendt artikel
Tímarit lögfræðinga
127