Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Blaðsíða 44

fentlige liv hegynder ender det private liv. Offentlige per-
soners private liv má ogsá være berettiget til immunitet,
undtagen livor det kan godtg0res, at deres privatliv virker
ind pá bedommelsen af deres offentlige omdomme. F.eks.
kan det være berettiget at omtale, at landets justitsminister
tilbringer storstedelen af sin fritid blandt prostituerede,
eller at finansministeren er skatterestant.
For dansk presses vedkommende má det ogsá nævnes,
at vi bar særlige regler om presseansvaret i presseloven,
herunder regler om berigtigelse af meddelelser i, aviser,
som varetages af det af presseloven indforte berigtigelses-
nævn.
Yderligere má nævnes, at pressens organisationer i 1960
vedtog detaillerede presseetiske regler for gpd presseskik
ved omtalen af straffesager, som i 1969 er blevet udvidet
til andre omráder. Disse regler bliver bándhævet af et
særligt Pressenævn. Pladsen tillader ikke, at jeg gár ind
pá de mange bestemmelser, jeg má indskrænke mig til at
sige, at disse regler efter min opfattelse er et betvdeligt
fremskridt, men at der stadig er diskussion om forskellige
sporgsmál, navnlig om i hvilket omfang der b0r ske navn-
givning af lovovertrædere. Pressenævnets afgorelser of-
fentliggores i Juristen halvárligt. Et par eksempler:
I en benvendelse til Pressenævnet klagede Præsidenten
for 0stre Landsret over, at et dagblad i en stort opsat
artikel var kommet med en omtale af en sag, under hvilken
en ung mand var sigtet for at have dræbt sin liustru, men
hvor den sigtede hævdede, at hans bustrus d0d skyldtes
et ulykkestilfælde.
I artiklen blev der udforligt gjort rede for politiets
undersogelser og teorier, for den sigtedes foreliggende
forklaring og for en række bevisligbeder. Og der blev
givet en indgáende omtale af den sigtedes og hans hustrus
personlige forhold. Endelig foretog artiklen en vurdering
af det fra begge sider anforte, og den sluttede med at
132
Tímarit lögfræðinga