Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Qupperneq 45

konkludere, at den pagældende ikke kunne være skyldig
i forsætlig drab og derfor burde lpslades.
I sagen var der endnu ikke taget stilling til sporgs-
málet, om tiltale skulle rejses.
Efter nævnets behandling af sagen blev sigtelsen fra-
faldet.
Bladet udtalte som sin opfattelse, at det i et demokratisk
land má være pressens ret i en forsvarlig, objektiv form
at redegprc for verserende straffesager pá etlivert stadium
ud fra alle tilgængeligc oplysninger, som det er menneske-
ligt muligt at fremskaffe, og at denne ret ikke kan an-
fægtes af Retsplejelovens § 1017.
Bladel fremhævede endvidere, at artiklen var blevet
til eftcr grundige undersogelser af sagen. Den vurdering
af skyldsporgsmálet, som artiklen konkluderede i, blev
foretaget pá et tidspunkt, da tiltalens omfang endnu ikke
var afgjort af Anklagemyndigheden, og dette má være et
dagblads ret, forudsat at det sker pá et forsvarligt grund-
lag.
Pressenævnet udtalte, at det fandt, at det er pressens
ret i en forsvarlig og objektiv form at redegpre for verse-
rende straffesager, men mátte mene, at den páklagede
artikel med dens indgáende droftelse og vurdering af
skyldsporgsmálet var i strid med det i dette som i mange
andre lande gældcnde princip, der fremhæves i Retspleje-
lovens § 1017, og som har fundet udtryk i de presseetiske
reglers § 2: At skyldspprgsmálets afgorelse ikke má fore-
gribes af prcssen.
Skont formuleringen af § 2 i det væsentlige tager sigte
pá at forebygge „enhver meddelelsc eller kommentar i
pressen, der direkte eller indirekte stempler en sigtet eller
tiltalt som skyldig“, mátte det fastholdes, at afgprelsen
af skyldspprgsmálet alene tilkommer domstolene, efter at
disse har fáet et solidt grundlag for en objektiv bedom-
melse af sagen gennem fremlæggelse af alle oplysninger
Tímarit lögfræðinga
133