Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Qupperneq 49

telefonkiosken pá Blindern station for at telefonere, og
hun har da altid flere samtaler ad gangen. Hvem snakker
fru Quisling med, og hvad snakker de om? Der var her
tale om en kvinde, som aldrig havde deltaget i det of-
fentlige liv, altid havde fort en tilbagetrukken tilværelse,
og som nú sad som enke i et fremmed land (hun var af
tysk afstamning), efter at den mand hun havde knyttet
sit liv til, var d0mt til doden og henrettet.
Et interessant tilfælde pá gi'ænsen af det retsstridige
kan hentes fra amerikansk retspraksis. Sagsogeren var i
1910 et beromt vidunderbarn. 11 ár gammel holdt han
forelæsninger i liojere matematik for universitetsprofes-
sorer. 16 ár gammel tog han sin eksamen ved Harvard
under stor offentlig opmærksomhed. Siden den gang
havde hans navn bare forekommet sporadisk i pressen;
efter et sammenbrud havde han trukket sig tilbage fra
alt videnskabeligt arbejde, taget en post som almindelig
kontorist og forspgt at undgá al publicitet. I 1937 fik
offentligheden imidlertid pány tag i ham. Ugebladet The
New Yorker, som bragte en serie korte, biogi'afiske skitser
under fællestitlen „wbere are they now“?, gav en skildring
af lians liv, hans fremgang og ry i barneárene, derefter
sammenbruddet og bans fdlgende forsog pá at skjule sig
for offentligheden. Beretningen sluttede med et interview
med ham selv i lians bolig i et slumkvarter, den beskrev
hans uordentlige værelse, hans underlige latter og hans
personlige optræden i det hele taget.
I domsafgorelsen siges det som en generel karakteristik
af artiklen, at den har stor læserinteresse, og den er báde
fornojelig og instruktiv; men den kan med rette betegnes
som en hensvnslos udlevering af en tidligere offentlig
figur, som siden har sogt privatlivets tilbagetrukkenhed,
men nu er blevet berpvet denne. Hermed var det imidler-
tid ikke sagt, at ugebladet havde krænket sagsogerens ret
til privacy. Ikke alle privatlivets intime detailjer nyder
nogen absolut immunitet overfor pressens snushaner,
Tímarit lögfræðinga
137