Tímarit lögfræðinga - 01.06.1970, Blaðsíða 51

ansvaret for radio- og fjernsynsudsendelser (nr. 487,1968),
som foreslár, at godtgorelseskrav for tortfremkaldelse
m.v. i anledning af krænkelse af en persons fred eller ære
bor kunne gores gældende overfor Danmarks Radio, selv
om den direkte handlende alene har liandlet uagtsomt,
og kravet derfor ikke pá det bestáende retsgrundlag vil
kunne rettes mod ham, fordi den nugældende ikrafttrædel-
seslov til straffelov § 15 ved freds- og ærekrænkelser
kræver, at krænkelsen har været strafbar. En nylig afsagt
dom (U 1969, 233) giver en god illustration af behovet for
den foresláede ændring. I denne sag havde man med skjult
filmsapparat optaget en prostituerets færden i en koben-
havnsk gade og senere udsendt optagelsen i Danmarks
fjernsyn. Hendes familie i Jylland, som ikke var vidende
om hendes prostitution, sá filmen og genkendte hende.
Ved dommen hlev det antaget, at udsendelsen havde været
en retsstridig krænkelse af hendes privatliv, men da
krænkelsen ikke kunne anses for strafbar (forsætlig fred-
krænkelse), kunne der ikke pálægges Danmarks Radio
nogen erstatningspligt i henhold til § 15. Ændrer man
imidlertid § 15 som foresláet, vil der kunne pálægges
erstatningspligt, blot den retsstridige krænkelse má anses
for uagtsomt forvoldt, hvilket antagelig ville være blevet
statueret i den págældende sag. Et andet tilfælde, som
vil kunne illustrere dette, forelá i den ovennævnte sag,
hvor en hogtrykker uretmæssig havde anvendt nogle
nogenfotografier af en kvinde, men hvor der heller ikke
kunne id0mmes nogen godtgorelsespligt, da § 15’s særlige
betingelser om strafharhed ikke ansás for opfyldt.
Dette forslag ligger pá linie med den lovændring, som
fandt sted i Norge i 1958. Som hekendt har norsk ret hidtil
været temmelig tilhageholdende med at indromme godt-
gorelseskrav for ikke-0konomisk skade, men i 1958 ind-
forte man hjemmel til at idomme godtg0relsespligt efter
billighed i tilfælde af ærekrænkelser og krænkelser af
privatlivets fred, selv om der kun foreligger uagtsomhed
Tímarit lögfræðinga
139