Árbók Háskóla Íslands

Ukioqatigiit

Árbók Háskóla Íslands - 01.02.1940, Qupperneq 58

Árbók Háskóla Íslands - 01.02.1940, Qupperneq 58
56 verðask.“ En þrátt fyrir alla erfiðleika síðasta árs hefir há- skólinn unnið að því, að fá lokið þessari veglegu byggingu, er á að verða höfuðsetur allra vísinda í landi voru og á að stuðla að því, að leiða þjóð vora áfram til frelsis og fram- fara og liverskonar gæfu á ókomnum öldum. Það er i full- komnu samræmi við íslenzkt eðli, sögu þjóðar vorrar og norrænt þrek, að vér Islendingar veitum öllum erfiðleikum viðnám, hopum hvergi af hólmi og höldum uppi þrotlausri baráttu fyrir frelsi voru. Hið norræna þrek lýsir sér í lífs- skoðun höfundar Krákumála: „hlæjandi skalk deyja“. Hið norræna þrek lýsir sér í sögu þjóðar vorrar í þúsund ár, er aldrei hefir bugazt látið, þótt hverskonar áþján og kúgun, cymd og liörmungar hafi að oss sótt. Vor lielg'asta skylda er að vera trúir hinu islenzka eðli og vorum norræna uppruna. I baráttu við ís og hungur, eld og kulda hefir hin íslenzka þjóðarsál mótazt, og hin norræna tunga varð til fyrir þúsundum ára. Frumtunga Norður- landa, ættmóðir íslenzkunnar og ef til vill flestra Evrópu- mála, hefir skapazt í harðri baráttu frumbyggjanna við nátt- úruöfl og í nánu samlífi við liimin, hauður og liaf. Iiöfuð- skáld vort, Einar Benediktsson, hefir af djúpri innsýn lýst þessu í kvæðinu um Egil Skallagrímsson: „Og málið var byggt í brimslegnum grjótum við bláhimins dýrð, undir málmfellsins rótum. Þess orð féllu ýmist sem hamars högg, eða hvinu sem eggjar, hitur og snögg, eða þau liðu sem lagar vogar, lyftust til liimins með dragandi ómi, eða lirundu svo tær eins og drjúpandi dögg og dýr eins og gullsins logar.“ Tunga vor geymir trú vora og vonir og allan arf þjóðarinn- ar í þúsund ár. Vor norræni kvnstofn er margra þúsunda ára gamall, og eðliseinkenni vor íslendinga eru liin sömu nú sem á elztu tímum sögu vorrar og' hafa verið svipuð í frumheimkynnum kynstofns vors. Það er eðli og þrá allra
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124

x

Árbók Háskóla Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.