Valur 25 ára - 11.05.1936, Blaðsíða 38

38
VALUR 25 ÁRA
19 1 1 — 1 9 3 6
HARALD JENSRUD
Framhald af bls. 37.
pá, alle var innstillet pá det sam-
me og optre som gentlemann.
Som det sá ofte hender nár et
lag er ute pá tur sá vil det bli
litt fest og som regel blir en eller
annen litt pá kant — for á bruke
et mildt uttrykk — og sá kom-
mer ubehagelighetene. I de 3 dage
jeg var ciserone for laget, kunde
jeg ikke opdage en eneste „skál“,
og pá spprsmál til lagets formann
hr. Helgason „om alle var av-
holdsmenn“, fik jeg det svar „at
mange var, men ute pá reise for
á dyrke vár idrett, er vi det alle“.
Se, det var kongeord. Jeg viste
at islandsk kultur var li0j, men
at slikt kunde gjennemf0res pá
den máte svaret sier, viste jeg
ikke.
Det má være morsomt for en
klubb og et land á ha slike re-
presentanter og hyggelig for oss
er det á vite at slektskapet er
iorden. Jeg vil ogsá medta den
omtale portieren pá Victoria Ho-
tell ga, „at et slikt lag eller fel-
lesinkvartering hadde ikke ho-
tellet hatt“. Og dette veier vel
mer enn mange ord.
Selv om várt arrangement med
„Valur“ ga underskudd, sá er det
allikavel sá meget annat som tel-
ler og som gir overskudd, ople-
velser man aldri glemnver. Har
klubbánden og idretten vært ár-
sak til „Valur“s fremtreden, da
beh0ver de vissileg ikke reise ud
for á lære, for de har kommet
lenger enn mange andre.
Og hermed sender jeg „Valur“
vár beste hilsen og takk for sam-
været.
Harald Jensrud.
Drammen.
NIELS WEISS
Framhald af bls. 37.
de staa ordentlig fast paa Benene.
Hjemmefra vant til haardt og
fast Underlag, kunde de umulig
finde sig til Rette med forræde-
risk glat Græs, som fik dem til
at gilde og falde, saaledes at de-
res, paa det Tidspunkt saavelsom
nú störste aktiver: Hurtigheden
og den magelöse Energi og „gaaen
op i Spilliet“, langt fra kunde
opveje de köbenhavnske Spille-
res Teknilc.
Ved K.F.U.M.s Boldklubs Besög
i Island i 1933 filc jeg et Indtryk
af „Valur“s Formaaen paa egen
Bane. En Bane, som paa Grund
af sin totale Mangel paa Græs
ligefrem indbyder til haardt og
ureglemenleret Spil med höjt
löftede Ben efter Bolden, som
paa en saadan Bane springer ofte-
re og höjere end paa Græs.
Af vore Modstandere i Reykja-
vik var „Valur“ langt det bedste
Hold, livilket Resultalerne ogsaa
viser. Jeg vil gerne lier sige, at
naar vi slap fra Kampene mod
„Valur“ uden Nederlag, var det
paa Grund af et stærkt og solidt
Forsvar og vor taktiske Overle-
genhed. Slet ikke fordi vi spillede
bedre. Tværtimod havde „Valur“
nolc saa mange Angreb som vi,
men, og her rörer jeg ved et kil-
dent Punkt, det farlige i Angre-
bene manglede. Med det farlige
mener jeg her det haarde, sikre
Skud eller det pludselige Gen-
nembrud. En Ting, der undrede
mig meget, var det daarlige Ho-
vedspil, som baade „Valur“ og
de andre islandslce Hold viste.
Det er da ellers paa en saadan
Bane, íiied de höjtspringende
Bolde, at Hovedspillet har sin
store Betydning. Det synes mig,
at meget er forsömt paa dette
Punkt, og jeg kan kun raade jer
til at betragte Opövelsen af Ho-
vedspillet som en Opgave, det er
værd at göre noget ved.
Jeg kommer nu til Besögel i
Köbenhavn i 1935. Det Spil „Val-
ur“ her viste, er det bedste jeg
har set af islandsk Fodbold, kuxí
med den tidligere omtalte Man-
bene. Sammenspillet var helt
godt, maaske lidt maskinmæssigt,
men ret sikkert og godt gennem-
fört, indtil Modpartens Straffe-
sparksfelt. Der gik det i Stykker.
Navnlig Sammenspillet mellem
venstre back, centrehalfback og
venstre halfback var særdeles
godt.
Jeg er her kornmet til at nævne
enkelte Spillere, hvillcet egentlig
ikke var min Hensigt, men det
er svært at lade være, og jeg skal
derfor ganske kort nævne nogle
enkelte som Frimann Helgason,
Johs. Bergsteinsson og Agnar
Breiðfjörð, hvilke er de tre, som /
er faldet mig mest i Öjnene. Fri-
mann paa Grund af sit gode Over-
blik, sikre Spark og sin store
moralske Indflydelse paa Holdet.
Johannes synes jeg, er en glim-
rende Spiller, en naturlig Fod-
boldbegavelse, der betyder me-
get for sit Hold baade i Forsvar
og Angreb. Agnar har ogsaa med-
födte Evner for Fodbold, hvilket
ses af hans gode Stil og Spille-
facon.
For de övrige Spilleres Ved-
kommende gælder, at de er ener-
giske, hurtige og haarde, maaske
lidt for haarde af og til, men
altid særdeles flinke og fornöje-
lige Modstandere.
Som det sidste önsker jeg ger-
ne at pointere, at det har været
mig en stor Glæde at spille Fod-
bold mod islandske Kammerater,
baade her i Köbenhavn og navn-
lig i Reykjavik, hvor Opholdet
var af en saadan Art, at det sent
vil gaa af Minde.
Kære Kammerater i „Valur“,
hjerteligt til Lykke med de 25
Aar, Tak for de gode Minder og,
om muligt, paa glædeligt Gensyn.
Deres hengivne.
Niels Weiss.