Valur 25 ára - 11.05.1936, Blaðsíða 40

40
VALUR 25 ÁRA
19 11 — 1 9 3 6
P. K. JENSEN.
Frh. af bls. 37.
forfulgte Tanken og fik et Ar-
rangement i Stand. I 1931 mod-
tog vi for f0rste Gang et islandsk
Fodboldhold, og det blev natur-
ligt nok K.F.U.M. „Valur“, med
Fridriksson som Förer.
Det blev sk0nne Dage, de Dage
vi bavde Islændingene paa Be-
s0g lier i K0benhavn. Sjældenl
havde vi truffet saa glade og tak-
nemmelige Boldspillere. Var Be-
s0get i Danmark en stor Ople-
velse for Islændingena, var Sam-
været med dem for os en endnu
stprre Oplevelse. Det var en Flok
af „Kernegutter“, som tog os med
Storm, og vi fandt Venner blandt
dem som endnu h0rer til vore
bedste Vennetr, Jon SigurSsson,
Frímann, Pjetur, Hóbngeir, er
nogle af de Venner vi fandt den
Gang. For dem alle gælder det
lille Omkvæd en af vore Husdig-
tere skrev i en Sang.
„For de der saa Islænderne,
de tog dem straks i Hænderne
og sagde „I er Vennerne“.
Velkommen i vort Land.“
To Aar gik, — i 1933 fik vi en
Indbydelse fra „Valur“ om at
komme til Island, og den var vi
mægtig begejstrede for. Vi havde
dog visse Besværligheder med at
faa samlet et helt fint Hold, men
vi kom dog afsted med et Hold
vi mente vi kunde være bekendt
at vise frem i Island.
Vore Forventninger var f0r
Turen store, og lad mig med det
samme sige, at vi blev ikke skuf-
fede.
Turen blev saa rig paa smukke
og gode Oplevelser, at vi aldrig
vil glemme de Dage vi tilbragte
i Island.
Arrangementet var saa righol-
digt og storslaaet som det vel
kunne være, og vi var meget gla-
de for den Interesse og Venlig-
hed vi blev m0dt med fra alle
Sider.
Vi er de Folk, som stod i Spid-
sen for Arrangementet megen
Tak skyldig, og ofte taler vi is-
Iandske Minder her i Kpbenhavn.
En lang Række af Navne pas-
serer Revue i vore Tanker, Ben.
Waage, Pastor Bjarni Jónsson,
Aaberg, Sigurjón Pjetursson, al-
le vore egne, Valur Folkene, de
mange danske i Reykjavik, alle
vore Værter i Reykjavik.
Den islandske Naturs stor-
slaaede Indti*yk staar for os der
deltog i Turen, som et uforglem-
meligt Minde, og vi er taknem-
melige over, at der blev budt os
saa rig Lejliglied til at se Islands
dejlige, for os Danske ukendte og
meget interessante Natur. Thing-
vallasletten med dens sagnrige
Historie, Vandfaldet „Gullfoss“,
de varme Kilders Ejendommelig-
hed, Kaldársel, Skolen i Álafoss,
Sommerlejren i Vatnaskogur, er
Steder vi bevarer Minder om med
Glæde i vore Hjerter.
Var vi glade og begejstrede for
den islandske Natur, gjaldt det
ikke mindre den islandske Be-
folkning. Overalt blev vi m0dt
med Venliglied og Hjertelighed,
ja, til Tider syntes vi, at vi blev
for hjerteligt og godt behandlet.
Vort f0rste M0de med det is-
landske Folk havde vi paa Vest-
manneperne, og det husker vi.
Vi bavde været paa Rundtur paa
0en og var i Færd med at gaa
ombord i en Motorbaad, som
skulde f0re os ud til Skibet. Vi
gav, i tingdommolig Glæde, de
Folk der stod paa Kajen et Hurra
til Afsked, og stor var vor For-
bavselse da disse, overvejende
gamle vejrbidte Fiskere, lettede
paa Huen og gav os et Hurra igen.
Dette lille Intermesso var en Be-
gyndelse paa al den Venlighed vi
m0dte i Island, saavel paa Bold-
banen som undenfor denne. Hvor-
dan vi opfyldte den Mission vi
var kommet til Island for, er jeg
ikke den rette til at bedpmme.
Jeg tror dog at jeg t0r sige, at
vi gjorde hvad vi kunde for r
vise saa godt Spil som vel muligt
under de for os ganske uvante
Spilleforhold. Arrangementet ved
selve Fodboldkampene fandt 1
ganske udmærkede, og var glade
og forbavsede over den Idræts-
kultur det islandske Sportspu-
blikum lagde for Dagen. Her-
hjemme i Danmark var der man-
ge Provinsbyer der kunde tage
Lære af det islandske Sportspu-
blikum, og mit Önske for Islands
Idrætsudövere er det, at de al-
tid maa bevare et sagligt Publi-
kum omkring deres Stævner. In-
tet er mere opildnende for en
Idrætsmand end at vide at ban
viser sin Dygtighed uanset om
det saa före til Sejr eller Neder-
lag.
Tak, alle I som gjorde Ophol-
det i Island i 1933 saa festligt og
minderigt.
I 1935 modtog vi saa for an-
den Gang „Valur“ i Besög og var
ligesaa glade for dette Besög som
for det i 1931.
Det var deijligt at se nogle af
vore Venner paa Besög her i Dan-
mark, og det samme gode Kam-
meratskab, som ved tidligere
Aars Samvær, prægede ogsaa det-
te Besög.
Med 2 Aars Mellemrum har vi
nu besögt hinanden, kan vi fort-
sætte paa denne Maade? eller
skal der nu gaa nogle Aar?
Vort Önske her i Danmark er
det, at vi maa være i Stand til
at fortsætte Samarbejdet med
„Valur“ i de kommende Aar til
gensidig Glæde for de efterföl-
gende Aargange af Idrætsmænd.
En Del af os Spillere som var
med i 1933 i Island, kommer sik-
kert ikke med næste Gang vi faar
en Indbydelse, men vil vil være
med til at bevare de Baand der
er knyttet de to Landes Ungdom
imellem.
Jeg vil slutte min lille Artikel
med at bringe ,„Valur“ vor Hil-
sen og Lykönskning, samt udtale
Önsket om fortsat Fremgang i de
efterfölgende Aar.
Ungdom og Idræt passer godt sammen,
Itampen og Festen, Alvor og Gammen.
Höjt, Höjt som paa Örnevinger,
löfter og bærer os mod Livets Maal.“
(Fr.)
Poul Kongstad Jensen.