Landshagsskýrslur fyrir Ísland


Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1906, Qupperneq 111

Landshagsskýrslur fyrir Ísland - 01.01.1906, Qupperneq 111
105 700 þúsund fiskum meira. Veiðin er að meðaltali 2500 þús. fiskum meiri. Árið 1904 sýnist vera mjög lagt veiðiár. Það sjest enn betur ef litið er á hlutahæðina á þilskipum og bátum. Til þess að finna blutaliæðina, er tölu alls flskjar sem veiðst hefur á þilskin deilt með básetatölunni á þilskipunum, en á bátum er fiskatölunni, sem á þá hefur aflast, deilt með skiprúmatölu báta þeirra, sem einhvern tíma á ár- inu gengu til fiskjar. Hlutaupphæðin reiknuð á þennan hátt, að skipslilutum öllum er sleppt og skiprúmafjöldanum deilt í aflann, verður: A skiprúm á opnum Á háseta á bátum þilskipi 1897—00 meðaltal 1387 fiskar 2718 fiskar 1901—04 1365 — 3076 — 1901 1401 — 3500 — 1902 1595 — 3570 — 1903 1204 — 2787 — 1904 1201 — 2439 — Arið 1904 eru lilutirnir lægstir bæði á bátum og þiískipum af þessum 4 ár- um eptir aldamótin. Sjómenn á þilskipum segja, að alltaf verði örðugra og eríið- ara með ári hverju að ná fiskinum. Af 4 árunum fyrir og 4 árunum eptir alda- mótin sýnist það eltki vera. Það er mörgum gjarnt að kvarta. Hlutirnir á mann á þilskipum eru 360 fiskum hærri síðari árin en þau fyrri. Nokkuð af því á rót sína að rekja til þess, að fiskiskipin liafa stækkað yíirleitt og þeim er haldið lengur úti. Veiðitíminn hefur lengst að jafnaði, en naumast um */io að meðaltali. En úr því verður ekki skorið að svo stöddu, því gömlu skýrslurnar eru óaðgengilegar í því efni. 2. Heilagfiski, síld, lifur o. fl. Af þessuin fiskitegundum liefur aílast bæði á þilskip og báta, nema af heilagliski sem er talið með trosfiski ef það veiðist á báta en er talið sjer ef það veíðist á þilskip: Á r i n: Heilagfiski í þúsundum á þilskipum eingöngu Síld tunnur á þilskip og báta Lifur fengin á þilskip og báta: Gota tunnur á þilskipum eingöngu Hákarls- lifur tunnur Þorska og önnur lifur tunnur Lifur alls tunnur 1897—00 meðaltal ... 20 11659 9318 4630 13948 Ekki talið 1901 33 46963 7540 4455 11995 — 1902 37 38221 7163 4681 11844 — 1903 24 8597 6059 5502 11561 — 1904 30 14944 6801 5651 12452 105 1901—04 meðaltal.. 31 27831 6891 5275 12168 — Heilagfiski á þilskipum er eign þeirra liáseta, sem draga það. og skipstjórar segjast opt ekki vita hve mikið af því veiðist. 3100 sprökur eru lijer um bil liálf önnur lúða á mann. Síldueiði á þilskipum verður væntanlega þýðingarmikil fyrir landið og fyrir síldarútflutninginn hjeðan. Það mun sýna sig að veiðin verður jafnari eptir þvi sem reknetaveiðar vaxa; áður var hún stopul, menn veiddu ákaflega mikið sum árin, en mjög lítið sum, þegar veiðin var mikil, fjell síldin mjög í verði, en hin árin var verðið liátt, án þess að landsmönnum kæmi það að notum. Vej’ði rek- netaveiðar almennari verður verðið stöðugra af því að framleiðslan verður jafnari. Síldin sem veiðst hefur 1904 á þilskipin hækkar verð þilskipaveiðarinnar töluvert 14
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208

x

Landshagsskýrslur fyrir Ísland

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Landshagsskýrslur fyrir Ísland
https://timarit.is/publication/509

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.