Det Nye Nord - 01.05.1922, Blaðsíða 15

Maj 1922
DET NYE NORD
Side 93
meget gammel. Efterhaanden som Statsflaaderne an-
tager større og større Dimensioner, udvikler der sig
tidlig til en helt moderne Skibsbygningsindustri, hvis
Raastoffer i Form af Træ, Vaaben og Navigationsin-
strumenter giver Anledning til betydelig Storhandel.
Og her ser man den private Virksomhed gaa sammen
med den militære, idet Værfterne ofte baade bygger
Orlogs- og Koffardiskibe.------
Fælles for Hærens økonomiske Problemer er A f-
fødelsen af Massebehov og Skabelsen
af Privatkapitaler. Men dette er netop Grund-
laget for vort økonomiske System. Krigen fremstaar
som den første og fornemste Markedsskaber og
Formueskaber. Man kan lettest gøre sig en Fo-
restilling om Krigens revolutionerende Indflydelse paa
det økonomiske Liv, naar man tænker sig »Krigsindu-
striernes« og »Krigshandelens« pludselige Fremkomst
i Samfundet, hvor gennemsnitlig 70 % af Befolk-
ningerne heltud var Selvproducenter af alle Livsfor-
nødenheder. Eller naar man ser, at Udgifterne til Hær
og Flaade gennemsnitlig andrager 75 % af de samlede
Statsbudgetter. Eller endelig naar man betænker, at
kun Krige affødte Fyrsters og Staters Laanebegær,
hvilket atter medførte Oprettelsen af den nu saa vel-
kendte (ikke velforstaaede) internationale Storfinans.
Jeg har kun kunnet ofre hvert enkelt af de her-
henhørende Problemer nogle faa Linier. Jeg haaber
imidlertid, at jeg til en vis Grad har klarlagt Krigens
dominerende Rolle indenfor vort økonomiske System.
At Krigen skal være et Barn af Kapitalismen anser
jeg som en politisk Frase, hvilket atter er ensbety-
dende med en »Masseløgn«. Det var mere i Overens-
stemmelse med Virkeligheden, om man vendte Frasen
°m og sagde, at Kapitalismen er et Barn af Krigen.
Krigen i moderne Forstand er ældre og mere oprin-
delig end Kapitalismen i moderne Forstand. At Barnet
Rg en anden Gøgeunge maaske er vokset Forældrene
over Hovedet, er en Sag for sig. Krigen har altid i
økonomisk Forstand haft et udpræget Dobbeltansigt.
Paa den ene Side Skaberen af visse økonomiske
Grundlag, paai den anden Side Ødelæggeren. Og mu-
ligvis er det den sidste Egenskab, der nu er den stær-
keste. Grunden er da den ganske simple, at Overbe-
folkningen har overtaget Hærens Rolle. Hvor forhen
den eneste Mulighed for Fremskaffelsen af et Masse-
behov var Hærene og Flaaderne, der kræver nu de
stadig tættere sammenpakkede Befolkningsmasser ens-
artet og praktisk Produktion for Markedet. Men denne
Kendsgerning kan ikke fravriste Krigen sin tilgrund-
liggende Betydning i denne Forbindelse.
Og medens vi hidtil har holdt os til Krigens d i -
r e k t e Betydning for vort økonomiske System, saa
maa man ikke være blind for dens indirekte Be-
tydning. Jeg tænker her paa Eksercerpladsens Ind-
flydelse paa Befolkningerne, naar Soldaterne efter endt
Tjenestetid vender tilbage til de civile Erhverv. Havde
det overhovedet været muligt at skabe en moderne
Storindustri uden denne militære Uddannelse? Næppe!
Thi Individets Underordning under en fæller Ledelse
er sikkert lige saa vigtig i en Fabrik som paa en Ek-
sercerplads. Her er slet ikke Tale om militær Disci-
plin i bogstavelig Forstand, men i Virkeligheden om
selve den moderne Statsborgers Samfundsopfattelse.
Hvad enten Statsborgeren er Driftsherre eller Arbejder,
har han i sig denne ganske bestemte Samfundsfølelse,
hvis Rod utvivlsomt er at søge paa Fortidens Ekser-
cerpladser. Hele det kapitalstærke Økonomisystem i
alle dets Afskygninger bærer et umiskendeligt militært
Udspring i sig.
Men vi er gledet over i »Krigens Filosofi«, der lige-
som andre af Krigens og Hærens Grundspørgsmaal
senere skal belyses enkeltvis i dette Tidsskrifts Spalter.
Ose. Smith.