Det Nye Nord - 01.03.1923, Blaðsíða 12

Side 50
DET NYE NORD
Marts 1923
i Riddargatan 20, i Nærheden af »Dramatiska Tea-
tern«.
Museets Leder og Sekretær blev J. Svan-
berg, medens Bestyrelsens Formand var Kammer-
herre B u r é n. Siden 1908 har det haft Statsunder -
støttelse (paa 3000 Kr.), og det omfattede allerede
1913 ca 500 Numre. Til dets største Seværdigheder
hører et »Wennerberg-Værelse« med alle W.s Bøger
og Musikmanuskripter, hans Klaver, Møbler o. s. v.;
— det skyldes bl. a .en Gave paa 5000 Kr. fra Konsul
Hugo Lind gren i Malmø, at dette Mindeværelse
kunde indrettes.
Af Museets mange Velyndere kan endvidere nævnes
Kristina Nilsso n.
Et Musikhistorisk Museum findes derimod ikke i
Kristiania,hvor man dog paa Nationalmuseet opbeva-
rer en Samling gamle Musikinstrumenter.
De særligt nordiske Musikinstrumenter, der alle
er af folkelig Karakter, venter endnu paa at blive
behandlede af Musikforskere ud fra et virkeligt v i-
denskabeligt Standpunkt. En fortræffelig svensk
Bog om dette Emne foreligger dog i K. E. Sodlings
»Svenska folkmusikens historia«, og en koi'tere Over-
sigt over svenske Folkeinstrumenter findes i »Svenska
almogens lif« af Dr. Tobias Nor lind, fra hvem
de ovenstaaende Oplysninger om Stockholms »Musik-
historiska museet« er laant.
I Danmark har navnlig Musikhistorikeren Frk.
Hortense Panum gjort »Langeleik«en til Gen-
stand for et indgaaende Studium og ved sine Foredrag
om dette gamle norske Bondeinstrument ladet dets
Toner klinge for sine Tilhørere.
Forhaabentlig vil den Interesse, disse endnu unge,
men alligevel righoldige og saare værdifulde Samlinger,
som i to af Nordens Hovedstøder omtrent samtidig
traadte ud i Livet, har vakt, give Impulser til en
stadig større Fordybelse i Studiet af vore gamle Mu-
sikinstrumenter.
Gustav Hetsch.
HOLBERG I ENGELSKTALENDE LANDE.
»Maalt med Verden er det lille —
derfor ingen Plet at spilde!
Maalt med Hjertet er det stort! -
dér er Danmarks Saga gjort!«
(Chr. Richardt.)
Hvad Christian Richardt skriver om Dan-
mark i sit skønne Digt »V ort Land«, hvoraf
Slutningen af det første Vers staar over disse Linier,
gælder i ikke mindre Grad om vor Litteratur i frem-
mede Lande. Selv har jeg i en Aarrække arbejdet for
Udbredelse af danske Værker i engelsktalende Lande
og kan derfor ifølge dyrekøbte Erfaringer give mit
Besyv med om, hvorledes Sagen, specielt Holberg,
stiller sig.
Under mit Ophold i Oxford kom en dansk Dame
hen til mig og sagde i største Indignation: »De, som
er Dansk og har været her saa længe, m a a da vide,
hvilket College og hvilke Værelser i dette, Holberg
havde, da han var her i Oxford. Jeg er Lærerinde
i dansk Litteratur og vil dog nok se det, nu jeg er
her. Men tænk! De uvidende, engelske College-Tjenere
ved ikke engang, hvem Holberg er — vores
Holberg.«
Selv havde jeg ikke skænket Holberg, — jeg
studerede fortrinsvis Shakespeare, — mange
Tanker, og med Skam at melde havde jeg langt min-
dre tænkt paa hans College eller Værelse i Oxford,
saa jeg mindede om, at College-Tjenere neppe kunde
formodes at have Kendskab til engelske Klassikere
og spurgte, om hun ikke ret betænkt fandt det ubilligt
at vente, de skulde vide noget om danske?
»Jo, de andre. Men Holberg, som oven i
Købet har været her ved Universitetet, burde de
da vide noget om.«
»Hvor meget, tror De, en dansk Pedel ved om
Shakespeare, S her idan, Vanbrugh eller
de mange andre engelske Dramatikere?« blev jeg ved.
»Nej, men Holberg!«
»Selv dannede Englændere i det store og hele ken-
der ikke Holberg. Husk, hvor lille Danmark er, og
hvor lidt, vi har, der hører til Verdenslitteraturen.
Det gør Holberg jo ikke engang.«
Hun saa paa mig, som hun vilde vide, hvor jeg
havde faaet min Opdragelse. Lidt efter skiltes vi.
En anden Gang spurgte en af mine Tutors mig om
Georg Brandes Værker. Af et lille Mindretal i
England kendes Georg Brandes’ »William Sha-
kespeare« uden dog at have fortrængt D o w-
dens og Bradleys Værker om samme Mester.
Desuden er jeg af Englændere blevet spurgt om
»Islands Saga«, Professor Frantz Bu his
Bøger om østerlandske Sprog, Professor Otto
Jespersen s Fonetik og naturligvis Hans A n-
d e r s e n, som de kalder H. C. Andersen. Hans
Æventyr læses over alt og af Voksne saavel som Børn,
Dog tror mange, han er tysk. Endelig om de tre
store Nordmænd: Ibsen, Bjørnson og Lie.
Men det var Holberg. Nogle af hans Komedier
er oversat paa Engelsk og udkommet i England og
Amerika dels gennem engelske Forlag og dels gen-
nem The American Scandinavian Foun-
dation. Et enkelt Stykke — saa vidt jeg husker
»Er asmus Montanu« — er spillet paa The
American Scandinavian Fou nda tions
Foranledning og Bekostning i Amerika. Og det er
200 Aar siden, den danske og norske Litteraturs
Fader levede!