Det Nye Nord - 01.03.1923, Blaðsíða 20

Side 58
DET NYE NORD
Marts 1923
ved naturprocesser, og keiserrikets livskraft blev der-
ved gradvis undermineret. Kristendommen stod i skarp
kontrast til den foregaaende kult: dyrkelse af stam-
meguder, og den hældte dengang som nu mot aa
utjevne klasse- og raceforskjellen.
Men en saadan forskjel er absolut nødvendig for
racerenheten i ethvert samfund, hvor to eller flere
racer lever side om side.
Racefølelsen kaldes fordom av alle dem, som i sin
løpebane føler sig hæmmet av den, men den naturlige
motvilje mot blodblanding tjener til aa opretholde ra-
cens renhet. Det ulykkelige faktum at nesten alle
menneskearter frit blander sig indbyrdes lar intet valg
tilbake. Racer maa holdes fra hinanden ved kunstig
valgsprog av denne art ellers smelter de ugjenkaldelig
sammen og i avkommet seirer enten den alminde-
ligere eller den lavere type.
EUGENISK KRINGSJAA.
Vor pllkt mot efterslekten. Da levnetsmiddelforraadene
i Europa som følge av krigen blev meget knappe, blev fol-
kene tvunget til aa indføre levnetsmiddelrationering for aa
forebygge en katastrofe i form av hungersnød. Man kan
spørre: Naar vil de herjede sønderlemmede forblødende
nationer paa vor jorddel tvinges til aa rationere sit folke-
materiel? I den henseende hersker der i store dele av
Europa idag el vanstel, som gjør et nedslaaende indtryk
paa alle dem, som indser, hvor uret vi handler mot vor
efterslekt. (Herman Lundborg, »Rassenbiologische
Obersicht und Perspektiven«.)
The Eugenlcs Education Society London (formand Dr.
Leonard Darwin) adskiller sig fra andre selskaper,
som arbeider for social forbedring derved, at det legger
mest vekt paa de »indre«, de arvede egenskaper. Dersom
det eugeniske standpunkt holder stik, saa kan den fattiges
tilstand ikke permanent forbedres ved en politik, som yder
almisse og gratis maallider. Vi opfatter problemet saadan,
at de fattiges elendighet skyldes medfødte arvede egen-
skaper og intellektuel moralsk lavverdighet. Fattigdom kan
bare fjernes ved aa nedsette reproduktionen av de udue-
lige til gunst for de duelige. Man har f. eks. i Bethnal Green
fundet, at der for 100 aar siden hverken fandtes fri op-
dragelse eller ordentlige sanitære forhold saadan som idag.
Allikevel stiller dødsprocenlen og antallet av sykdomstil-
felder sig ikke gunstigere idag end for 100 aar siden.
Dr. Lidbetter har fundet, at det er de samme familier
i Londons slumdistrikter, som gjennem generationer er op-
hav til fattiglemmer og forbrydere. (Mac. B r i d e F. R. S.
The Eugenics Review.)
Arv contra opdragelse. Al folkeopdragelse kan bare
fremme det enkelte individ, men ikke bringe menneske-
typen som saadan paa et høiere trin av legemlig og aandelig
ydelsesevne. Dannelse vil ikke kunne forandre efterkom-
mernes forut bestemte art et fnug. Fremskridt skyldes meget
mer heldig forplantning end pedagogiske forholdsregler.
Fremskridt er en følge av gametiske aapenbarelser, ikke av
øvelse. Jo mer overtroen svinder og jo mer kundskap vi faar,
desto mer besjeles vi av den overbevisning, at skapningen
ikke biir formet, men født. (R. C. P u n e 11 i »Men-
delismus«.)
Forplantningshyppighet hos kulturbærende slekter. Naar
i et kulturfolk de høiværdigste individer og familier — d. e.
inkarnationen av bestemte egenskapskombinationer — ved-
varende biir svakere enn befolkningens gjennemsnit, saa vil
dette faa en skjebnesvanger innvirkning paa folkehelheten.
Der vil nok altid fremkomme høiværdige individer av fol-
kets store masse men naar generationer igjennem de bedste
befolkningstyper vedvarende forplanter sig mindre enn fol-
kets gjennemsnit, saa vil disse bli sjeldnere, og tilslut vil
et folk ikke mer frembringe nok av føreremner, som træn-
ges til aa danne statens rygrad og til aa holde folket paa
sin kulturhøide. Et slikt folk vil degenerere. (Erwin
B a u r: »Grundriss der menschlichen Erblichkeitslehre«.)
Fra den »Sociala studiekurs i Sverige«. Om vi endast
under en generation for vissa individer hindrade friheten
till foråldraskap, skulle det icke råda något tvivel om, att
ett gott resultat skulle visa sig redan i nåsta generation.
Visserligen kunna nya odugliga individer fodas, ty arvsan-
lagen kunna vara latenta under flera generationer. Fort-
satte man emellertid på den inslagna vågen, skulle de odug-
liga individerna bli allt fårre och fårre. En annan våg år,
att de ur rasbiologisk synpunkt båst utrustade individerna
i alla samhållslager bidraga till forokning i starkare pro-
portion ån de såmre elementen. Aven detta skulle visa re-
sultat redan i nåsta slåktled. (Foredrag av I. W. Hult-
kr.ant z.)
Anlæg for sykdomme. I slåkter, dår årftliga anlag for
en beståmd sjukdom forefinnas, bliva vanligen endast en del
av medlemmarna sjuka. Detta beror vål merendels dårpå, att
sjukdomsanlaget overforts blott paa vissa medlemmar. Men
det intråffar afven rått ofta, att sjukdomen icke kommer
till utbrott, trots att anlaget år forhånden. Med ett ord:
sjukdomsanlagen kunna i likhet med andra årftliga anlag,
av olika skål hela livet igenom forbliva dolda, och det
oaktat de nedårvas till kommande slåktled. Till det yttre fri-
ska personer kunna dårfor få sjuka barn, och omvånt kunna
sjuka foråldrar ibland få friska barn. For slåktet eller
rasen åro alttså anlagen de bestammande, icke de synliga,
personliga egenskaperna som saadana. Vilja vi føljdriktigt
arbeta på slåktets forkovran, bora våra stråvanden saa-
ledes fråmst gaa ut på att låra kånna de for månniskans
andliga och kroppsliga hålsa viktiga arvanlagen. (Harry
Federley, Helsingfors Universitet: »Folkhålsan i Svenska
Finland«.)
Opretholdelse av dyktlghet. Faa familier holder en jevn
dyktighet vedlike. Fra led til led stiger og falder dylctig-
heten overensstemmende med de giftermaal, som indgaas.
Hvert giftermaal er saaledes en sak av alvorlig betydning
for familiens fremtid. Den biir ogsaa av alvorlig betydning
for nationens fremtid, da familien danner en opbyggende
del av denne. I betraktning av dette faktum maa statens
omsorg for den socialt udyktige danne en nødvendig del
av dens politik. Men av endnu langt større betydning er
det, at man vækker ansvarsfølelse likeoverfor stat og men-
neskeslekt, naar det gjelder inngaaelse av giftermaal. Det
maa være alle amerikaneres høieste maal aa bevare de
beste amerikanske familier for derved aa yde den største
innsats for nationens vekst. (Wilh. E. Key: »Race-better-
ment foundation«. Battie Creek Michigan.)
De arvede anlegg er det bestemmende. Ogsaa giennein
forbedringshusene fører veien for det meste til prostitu-
tionen. (Ferchland.)
Arv eller kaar. Av Bjornstjerne Bjørnsons roman »Det
flagger i byen og paa havnen«. »Det første syn av barnet
skulde være nok. Og dette var i hendes nød og forlvilelse
blit til, at mørkt eller lyst haar vilde avgjøre det. Er det
mørkt, tænkte hun, da er jeg dømt. Saa makter jeg ikke
aa bøie barnet. Og det biir mørkt; denne slekt er saa
slerk; dens voldsomme kraft har sat for dypt mærke ogsaa
i mig; dens fantasi overskygger mig i dette øieblik; jeg
faar ikke tænke det, jeg vU. Saa svarte det trøstende i
hende, at gamle Konrad Kurt hadde dog været bra. Der
er ogsaa gode kræfter i Kurterne. Sæt de samlede sig an-
den gang i barnet, som skal fødes? Om ikke ublandet —
jeg forlanger ikke saa meget — saa dog som det sterkeste.
Hun bad om det, aa hun bad, til hun husket, at det var
for sent. Det var vist lengst av gjort.«
Arvellghetsforsknlng og kvinnens emancipation. Naar
barnet ligner sin mor, saa blev dette tilskrevet innflydelse
paa fosteret i morsliv (prenatal influence). Naar barnet
lignet sin far, saa blev dette kaldt arv. Denne teori eller
overtro, naar det gjaldt moren, bidrog meget til kvinnernes
undertrykkelse blandt orientalske nationer og blandt mid-