Det Nye Nord - 01.03.1923, Blaðsíða 9
Marts 1923
DET NYE NORD
Side 47
kirkelig Overbevisning. Dette gælder alle de theolo-
giske Universitetslærere og ikke mindst den højtansete
lærde Præst Dr. theol. Krarup.
* *
*
Der er herved blevet Rum for en rolig Afvikling af
det vanskelige Forhold. Vi har ikke sagt, at der var
lutter Fred. Med Mellemrum er Striden blusset op.
Det er vel kendt, at Præsten Arhoe Rasmussen
for faa Aar siden paa Grund af forskellige Udtalelser,
der viste hans kritiske Forhold til Kirkelæren, kræ-
vedes afsat og virkelig førtes for Højesterets Skranke,
hvor han kendtes fri. For Tiden er der en lignende
Affære med Valgmenighedspræsten Thorkild Rør-
dam, som fra en vis Side forlanges fjærnet, men nu
af de kirkelige Myndigheder, Biskoppen.
Der har af og til været ført Diskussioner
om Bibelkritikken. Undertiden vover en og anden sig
til at nævne Ordet Menighedsfakultet som
en Trusel. Men derved er det heldigvis blevet. Der
blev engang dannet en Sammenslutning, »L ands-
forbundet«, for at værge om det orthodokse Bi-
belsyn, men den gik hurtigt over til at beskæftige sig
med Kirkepolitik i samme Linje. Der har været Epi-
soder, der fortalte om den ulmende Strid. Den ansete
Missionær i Indien, Professor L. P. Larsen, skrev
en Bog om Korset, hvori han gjorde sig til Talsmand
for en Forsoningslære, der ikke stemmede helt med
den tilvante. Han blev paa en vis Maade udelukket
fra Kredse, han ellers havde staaet nær. Ved Valgene
til Det danske Missionsselskabs Bestyrelse forbigik
man længe en af Danmarks betydeligste Missionshi-
storikere paa Grund af hans formodede moderne Bi-
belsyn. Dagbladet »Kristeligt Dagblad« har
gjort sig til Organ for alle saadanne Modforanstalt-
ninger. Men meget af det nævnte har trukket sig i
Lave. De omtalte Mænd er nu velkomne i de Kredse,
der engang skød dem fra sig, uden at de vides at
have ændret Meninger. Livet var stærkere end Dok-
trinerne.
Et afgørende Vidnesbyrd om Rigtigheden af det her
anførte, om den læmpelige Afvikling, der foregaar i
Danmark, er de nylig foretagne fem Bispevalg. Der
indgik alle ikke-grundtvigske Retninger en Alliance og
opstillede i alle Stifter Kandidater. Indre Missions
Kredse, der ellers afgjort har stillet sig paa et ortho-
dokst Bibelstandpunkt, stemte dér som efter en Snor
paa Mænd, der klart og utvetydigt havde udtalt sig
for det historiske Bibelsyn, f. Eks. Professor Am-
mundsen. De theologiske Meninger dannede altsaa in-
tet Skel. Og det skal regnes den danske Indre Mission
til Ære.
* *
*
Men dermed er Spørgsmaalet ikke løst. Afviklingen
foregaar læmpeligt. Det kan jo ogsaa ske, som det
er sket før, at Strømmen kæntrer og Spørgsmaalet
igen for en Tid kan henlægges. Men det dør ikke.
Før eller senere maa det blive klart, at Theologien
maa gaa ad sine egne Baner, hvor Kirkelæren ikke
skal og ikke kan følge. De to kan godt lære af hin-
anden. Kristne lærde Theologer kan finde nye Ud-
sigtspunkter og dybtliggende Skatte til Oplysning og
Opbyggelse for Kirkefolket. Men de vil aldrig for-
lange Resultatet af deres Studier forud fastlagt.
Det værste vil være en Konkurrence mellem to Fa-
kulteter, som er prøvet i Norge. Vi vil her i Danmark
ønske vore Præster en virkelig grundig videnskabelig
Uddannelse. Ejendommeligt nok har Indre Missions
Ledere med fuld Bevidsthed advaret mod at benytte
den Adgang til at faa Ikke-Theologer til Præster, som
Sognene har faaet ved Lov.
Men en anden Sag er det, og det vil sikkert være
Fremtidens Vej, at der gives de vordende Præster efter
den theologiske Studietid en Uddannelse, ikke blot i
praktisk Præstegerning, men i kirkelig Theo-
1 o g i. Ikke en Theologi, der paa Forhaand forkaster
den videnskabelige Theologis Metoder og Resultater og
uafbrudt polemiserer imod den, men en Theologi, der
uddrager og underviser i det, der kirkeligt er Brug
for, Bibelens Anvendelse til Opbyggelse, Læresystemets
Dele i deres Forhold til Helheden og kirkelig Aands-
historie. Saa kan der blive Samarbejde endda mellem
de to theologiske Riger, uden at nogen af dem mister
deres Suverænitet.
Har den danske Kirke været saa lykkelig at kunne
foretage Afviklingen uden alt for stor Lidenskab eller
endog Brud, saa maa den ogsaa have Pligt til at gaa
foran til at forberede den endelige Løsning.
Schultz-Lorentzen.