Det Nye Nord - 01.03.1923, Page 9

Det Nye Nord - 01.03.1923, Page 9
Marts 1923 DET NYE NORD Side 47 kirkelig Overbevisning. Dette gælder alle de theolo- giske Universitetslærere og ikke mindst den højtansete lærde Præst Dr. theol. Krarup. * * * Der er herved blevet Rum for en rolig Afvikling af det vanskelige Forhold. Vi har ikke sagt, at der var lutter Fred. Med Mellemrum er Striden blusset op. Det er vel kendt, at Præsten Arhoe Rasmussen for faa Aar siden paa Grund af forskellige Udtalelser, der viste hans kritiske Forhold til Kirkelæren, kræ- vedes afsat og virkelig førtes for Højesterets Skranke, hvor han kendtes fri. For Tiden er der en lignende Affære med Valgmenighedspræsten Thorkild Rør- dam, som fra en vis Side forlanges fjærnet, men nu af de kirkelige Myndigheder, Biskoppen. Der har af og til været ført Diskussioner om Bibelkritikken. Undertiden vover en og anden sig til at nævne Ordet Menighedsfakultet som en Trusel. Men derved er det heldigvis blevet. Der blev engang dannet en Sammenslutning, »L ands- forbundet«, for at værge om det orthodokse Bi- belsyn, men den gik hurtigt over til at beskæftige sig med Kirkepolitik i samme Linje. Der har været Epi- soder, der fortalte om den ulmende Strid. Den ansete Missionær i Indien, Professor L. P. Larsen, skrev en Bog om Korset, hvori han gjorde sig til Talsmand for en Forsoningslære, der ikke stemmede helt med den tilvante. Han blev paa en vis Maade udelukket fra Kredse, han ellers havde staaet nær. Ved Valgene til Det danske Missionsselskabs Bestyrelse forbigik man længe en af Danmarks betydeligste Missionshi- storikere paa Grund af hans formodede moderne Bi- belsyn. Dagbladet »Kristeligt Dagblad« har gjort sig til Organ for alle saadanne Modforanstalt- ninger. Men meget af det nævnte har trukket sig i Lave. De omtalte Mænd er nu velkomne i de Kredse, der engang skød dem fra sig, uden at de vides at have ændret Meninger. Livet var stærkere end Dok- trinerne. Et afgørende Vidnesbyrd om Rigtigheden af det her anførte, om den læmpelige Afvikling, der foregaar i Danmark, er de nylig foretagne fem Bispevalg. Der indgik alle ikke-grundtvigske Retninger en Alliance og opstillede i alle Stifter Kandidater. Indre Missions Kredse, der ellers afgjort har stillet sig paa et ortho- dokst Bibelstandpunkt, stemte dér som efter en Snor paa Mænd, der klart og utvetydigt havde udtalt sig for det historiske Bibelsyn, f. Eks. Professor Am- mundsen. De theologiske Meninger dannede altsaa in- tet Skel. Og det skal regnes den danske Indre Mission til Ære. * * * Men dermed er Spørgsmaalet ikke løst. Afviklingen foregaar læmpeligt. Det kan jo ogsaa ske, som det er sket før, at Strømmen kæntrer og Spørgsmaalet igen for en Tid kan henlægges. Men det dør ikke. Før eller senere maa det blive klart, at Theologien maa gaa ad sine egne Baner, hvor Kirkelæren ikke skal og ikke kan følge. De to kan godt lære af hin- anden. Kristne lærde Theologer kan finde nye Ud- sigtspunkter og dybtliggende Skatte til Oplysning og Opbyggelse for Kirkefolket. Men de vil aldrig for- lange Resultatet af deres Studier forud fastlagt. Det værste vil være en Konkurrence mellem to Fa- kulteter, som er prøvet i Norge. Vi vil her i Danmark ønske vore Præster en virkelig grundig videnskabelig Uddannelse. Ejendommeligt nok har Indre Missions Ledere med fuld Bevidsthed advaret mod at benytte den Adgang til at faa Ikke-Theologer til Præster, som Sognene har faaet ved Lov. Men en anden Sag er det, og det vil sikkert være Fremtidens Vej, at der gives de vordende Præster efter den theologiske Studietid en Uddannelse, ikke blot i praktisk Præstegerning, men i kirkelig Theo- 1 o g i. Ikke en Theologi, der paa Forhaand forkaster den videnskabelige Theologis Metoder og Resultater og uafbrudt polemiserer imod den, men en Theologi, der uddrager og underviser i det, der kirkeligt er Brug for, Bibelens Anvendelse til Opbyggelse, Læresystemets Dele i deres Forhold til Helheden og kirkelig Aands- historie. Saa kan der blive Samarbejde endda mellem de to theologiske Riger, uden at nogen af dem mister deres Suverænitet. Har den danske Kirke været saa lykkelig at kunne foretage Afviklingen uden alt for stor Lidenskab eller endog Brud, saa maa den ogsaa have Pligt til at gaa foran til at forberede den endelige Løsning. Schultz-Lorentzen.

x

Det Nye Nord

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Det Nye Nord
https://timarit.is/publication/1307

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.