Atuagagdliutit - 05.02.1981, Blaðsíða 3

AG
aSlMMl&llflt ©
GRØNLANDSPOSTEN
Srxigssuissoxarfik annoncelTssarfipdlo (Kalåtdlit-nunfine: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atauslngornermit tatdlimångornermut
nal. 9-123ma 13-17. igdlOKarfingmit annoncellnermut tuniussivigssax kingugdlex: kingu-
singnerpamik mardlungorneK sarxiimerfigssax sapatip akunera sujorKutdlugo. akissug-
ssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naxltarfia: Kujatata naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksviq Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302,
København K, tlf. (011 13 86 66. Telgr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge Briiel.
Redaktion i Danmark: Jørgen Fiolst Jørgensen, Dr. Tværgade 30, 2. sal, 1302 København
K, telefon ( 01) 15 95 91, telex 1 58 05 agpres dk. Redaktion og annonceafdeling i
Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83. Telex 9 06 31. Postgiro 6 85 70.
Åbningstider for kontoret på Sdr. Flerrnhutvej: Mandag-fredag kl. 9-12 og 13-17.
Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivel. - Ansvarshavende
redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
Kikkut anisitaassappat?
AG: Nunatsinni tamarmi irioqarpoq
inigisaminnut akiliutissaminnik akilii-
neq ajorturiik, Nuummilu akiligassat
akilerneqanngitsut ima amerlatigiler-
put allaat kommunalbestyrelsemi i-
nigisaminnit anisitaasut inissaannik
oqallinneqalerluni.
Nunatsinni inuiaqatigiiussutsitsin-
ni inissaaleqinerup inuttut inuunermi
ajornartorsiutit pilersitai pillugit a-
kuerineqarsinnaanngilaq aningaasat
inigisamut akiliutissat 4,6 miliuunit
missaanni amerlatiginissaat, soorlu-
mi Nuummi taamaattoq. Aningaasat
taakkorpiaat atorlugit inissat arlallit
sananeqarsinnaapput.
Ullumikkut Nuummi kisimiittut i-
nooqatigiillu meeraqanngitsut akilii-
neq ajortut inigisaminnit anisitaasar-
put. Tamakku namminneq inissarsi-
ortariaqarput. Akerlianik kommunep
ilaqutariit meerartallit anisikkuman-
ngilai — meeqqat pillugit. Anisitaa-
sunullu inissiaqalerpat ilaqutariit
meerallit kisimiittullu meerallit ani-
sinneqarsinnaalissapput. Inigisamin-
nit anisitaasut inissaat pillugit isuma-
lioqqissaarneq taamaappoq.
Apeqqutaasorli tassa: Allanik pe-
riarfissaqarpa?
Akiligassanik akilersuinnginneq
aaqqinniaraanni naammanngilaq u-
na inngaluunniit akiliineq ajortutut
naqissusiinnarlugu. Akiliinerli ajor-
tup akissaqassusia aamma misissor-
neqartariaqarpoq.
Akiligassallit ilarpassui akiliineq
saperput, tamakkulu inuiaqatigiit a-
kisussaaffigaat. Ajornartorsiutaat
qaangerneqarsinnaanngillat akiliineq
ajortut inissiaannut pisinneqarnerisi-
gut. Taamaaliornikkut inuttut inuu-
nermi ajornartorsiutit nakkaattoor-
nerillu atugassanngortitaaginnas-
sapput — pingaartumik meeqqat al-
liartortussat kingornalu inuiaqatigiin-
nik nangitsisussat eqqarsaatigalugit.
Tamatuma akerlerai inuppassuit
akissaqaraluarlutik akiliiumanngitsut
pissutsit qanoq ittuunerannik ator-
luaaginnartut. Ilaqutariit ilisimane-
qartut malillugit ukiumut aningaasa-
nik 100.000inik, 150.000inik,
200.000inik allaallu taakku qaanger-
lugit akissaatilinnik assersuutissa-
qarpoq, — kisiannili inigisaminnut a-
kiliineq ajortut.
Tamatumani inuiaqatigiit eqquisa-
riaqarput. Sooq inigisaminnit anisi-
taasut inissiuunneqassapput naak i-
lisimallugu akiliisinnaasut? Ajornan-
nginnerungaassagaluarpoq akissar-
siaannit tamakku ilanngaatigiinnar-
taraanni, tassa sulisitsisui pisinnaa-
tillugit akissarsiaannik ilanngaasin-
naanermik.
Tamatuma oqartussat inuup akile-
raarutissaminut imminnut nalunaa-
rutiginera misissuiffigisariaqartip-
paa.
Ullumikkut taamaaliornissamut i-
natsisinik tunngavissaqanngilaq, ki-
sianni nunatsinni inatsisinik atortitsi-
nermut inatsit nutaaq ilusilersorne-
qarpoq. Upernaaru inatsisartunut
saqqangiunneqassaaq, tassanilu ka-
laallit inatsisiliornermut ataatsimiiti-
taasa siunnersuutigaat akilioraasitsi-
soq »akissarsiat aallaaviannut« saaf-
figinnissinnaalissasoq illumullu aki-
liutissat, innaallagissamut kiassar-
nermut assigisaannullu akiliutissat i-
ngerlaannaq akiliutigitittarlugit.
Inigisaminnit anisitaasut inissaat
aningaasalersortinnagu inooqatigiis-
sutsimilu ajornartorsiutissat aqqutis-
siortinnagit naatsorsorneqartaria-
qarpoq taamaaliornikkut akiliutissat
qassit akilersinneqarsinnaanersut. I-
nuit pissutsit atuuttut periarfissariti-
taannik atuipiluttut eqqorniagaasa-
riaqarput, inuit akiliisinnaanngitsut
pinnagit. Taamaaliunngikkaannimi i-
nooqatigiissutimi ajornartorsiutaa-
reersut allamut nuunneqaannassap-
put arlalinnullu allisinneqarlutik, inuit
akiliiumanngitsut akiliisinnaagaluar-
tullu eqqorniagaaneranni ajutooru-
taallutik, akiliutissaammi nunatsinni
inissaqarniarnikkut ajornartorsiutip
aaqqinniarnerannut ikiuutaasinnaar-
suugaluarput.
Hvem skal
være husvild?
AG: Overalt i Grønland er der men-
nesker med bolig, som ikke betaler
deres husleje, og i Nuuk er restan-
cerne blevet så store, at kommunal-
bestyrelsen nu diskuterer at bygge
husvildebarakker.
Med den enorme boligmangel og
de store samfundsmæssige og men-
neskelige problemer, bolignøden
skaber, er det uacceptabelt, at have
restancer på ca. 4,6 mili. kr., sådan
som man har det i Nuuk. Der kan
bygges en del boliger for disse pen-
ge.
Idag sættes enlige og par uden
børn ud af deres lejligheder i Nuuk.
pe må selv finde et sted at bo. Der-
imod vil kommunen ikke sætte folk
med børn ud — af hensyn til børne-
^e- Men med husvildebarakker, så
kan også familier og enlige med
børn sættes ud. Sådan er filosofien
bag husvildebarakkerne.
Spørgsmålet er, om der ikke er
andre løsninger.
Når man skal løse restanceproble-
met, så er det ikke nok at fastslå, at
den og den ikke betaler. Man må og-
så undersøge om vedkommende
kan betale.
Mange af dem, der er i restance,
kan rent faktisk ikke betale, og dem
har samfundet et ansvar over for.
Deres problemer løses ikke ved at
tvinge dem i husvildebarakker. Det
vil kun skabe flere menneskelige
problemer og tragedier — ikke
mindst for de børn, der skal vokse
op og til sin tid føre samfundet vide-
re.
Derimod er der også mange, som
blot udnytter situationen og ikke be-
taler, selvom de godt kan. Der er
eksempler på familier med en årlig
indtægt på 100.000 kr., 150.000 kr.,
200.000 kr. og derover, som ikke be-
taler husleje.
Her må samfundet slå ned. Men
hvorfor bygge husvildebarakker til
dem, der godt kan betale deres hus-
leje? Det vil være meget enklere,
hvis man blot tager deres penge,
Sulinermik inOssutigssarsiutigdlit kåtuvfiat SIK isumaKatigingniartartoKatigingnik siugdlermérdlune isumaKatigfngniarpoK. i-
sumaKatigingniarnerit januarip 29anit 30-anut pipput Kommunet kåtuvfiata atautsimTtarfiane KQgssuarmTtume. SIK-imit pe-
xatåuput Jens Lyberth, aningausserissdneK Frederik Nielsen kisalo agdlagtit pingasut Awa Mathiassen, Frederik Silassen
Ole Lyngelo. Igdluatungerait nunavtfne ingmfkdrtortame pissortax P-Lindegaard Christensen AgdlagfeKarfiuvdlo pissortå
Villy Hansen.
— atautsimTnek påsissagssarsioxatigmgneruvoK, agdlagte Ole Lynge AG-imut oxarpox. SIK piumassane suliamik illnia-
gaKångitsumut akigssarsiat Kagfautigssåt 45 % illniagalingnutdlo 40 % sarxumiupå. kisiåne nalunångerårpoK isumakati-
gfngniartartut aningaussanik pigssakarpatdlångitsut. taimåitumik isumaKatigTgsimavugut aningaussatigut ajornartorsiordluf-
narneK akuerssdglnarniardlugo, tåssalo SIK-me isumaKatigigpugut aningaussarsiat Kagfautigssåtut piumassat suliamik ill-
niagaKångitsunut30 %-inik, Ole Lynge OKarpox.
atautsimTnek tugdlex martsip autdlartlnerane pissugssatut isumaKatigTssutiginexarpoK, NQngme pfsagunardlune. (Ass.
LIL).
Lønmodtagerorganisationen SIK har haft sit første møde med det nye Aftalenævn omkring forhandlingerne om de nye over-
enskomster. Mødet foregik i dagene torsdag den 29. og fredag den 30. januar i mødeværelset hos Kommunernes Landsfor-
ening på Kuussuaq i Nuuk. Fra SIK deltog formanden Jens Lyberth og hovedkassereren Frederik Nielsen samt de tre sekre-
tærer, Awa Mathiassen, Frederik Silassen og Ole Lynge. På den anden side af bordet sad afdelingslederen for Grønland P.
Lindegaard Christensen og sekretariatschef Villy Hansen.
— Mødet var af orienterende form, siger sekretær Ole Lynge til AG. SIK fremlagde sine krav om en lønstigning for ufag-
lærte på 45 procent og for faglærte på 40 procent. Men det stod meget tidligt klart, at det nye Aftalenævn ikke har mange
penge at give væk af. Derfor har vi besluttet at imødekomme den vanskelige økonomiske situation, og vi har netop fra SIK
besluttet at nedsætte vore krav til 30 procent lønstigning hos de ufaglærte og 25 procent lønstigning hos de faglærte, siger
Ole Lynge.
Næste møde er aftalt til begyndelsen af marts, sandsynligvis i Nuuk. (Foto: LIL).
taortaussutut
åncigssuissoK
årKigssuissoK Jørgen Fleischer
sapåtip akunerane uvane autdlå-
saoK avisiliortut Europa avang-
nåmiut Kåumatine pingasune År-
husime kursuseKarnigss&ne pe-
Katåusavdlune.
februårip 1-iånit aprtlip 30-å-
nut redaktionssekretær Philip
Lauritzen taortåusaoK Atuagag-
dliutine akissugssauvdlune år-
Kigssuissfisavdlune.
I denne uge rejser redaktør Jør-
gen Fleischer til et tre måneders
Nordisk Journalistkursus i År-
hus.
I perioden 1. februar til 30.
april fungerer redaktionssekretær
Philip Lauritzen som ansvarsha-
vende redaktør af Atuagagdliu-
tit/Grønlandspoeten.
f. eks. trækker det i deres løn hos
deres arbejdsgiver.
Dette kræver, at myndighederne
kan gå ind og se i folks skattebillet.
Idag er der ikke lovhjemmel for
dette, men en ny grønlandsk rets-
plejelov er på vej. Den præsenteres
til foråret for Landstinget, og det
grønlandske lovudvalg foreslår ne-
top, at pantefogeden skal kunne gå
ind og tage huslejer, betaling for el
og varme m.m. direkte ved »kilden«.
Før man investerer i nye husvilde-
barakker og fremtidige sociale pro-
blemer, så bør det regnes ud, hvor
stor en del af restancerne, man kan
få inddrevet på denne måde. Det må
være dem, der udnytter systemet,
man skal have fat i — ikke dem, der
ikke kan klare det. Ved at flytte gør
man kun nogle sociale problemer
større for at kunne gribe ind over for
dem, der sagtens kan betale deres
bidrag til løsningen af det grønland-
ske boligproblem.
Fungerende
redaktør
ama pigingneicatigigfingnik
autdlartitsiniainerme
autdlamautånitdle
peKatauvugut
aningaussalersuineK nalungilarput, ivdlitdlo pigingne-
Katigigfft KanoK ingerdlåneKarnigssait nalungilat. ki-
siåne åma nalungfnerpat aningaussalersuiniarnernut
sunutdlunTt tungassunut sujunersuismaugavta, pi-
gingneKatigfgfingnik autdlartitsmgfnerne? sianerfigiti-
gut cmaloKatiginiardluta aulajangTvfigineKartugssåu-
ngfkaluamik.
3