Atuagagdliutit - 05.02.1981, Blaðsíða 15

AG
Atassutip Tyskit killiit
naammaginngilai
Niels Carlo Heilmann isumaqarnerarpoq EF-imut
ilaasortaaneq isumaliornartoqarpallaalersoq
Atassutip siulittaasuata Lars
Chemnitzip inatsisartunullu ilaa-
sortap Otto Steenholdtip Atas-
sutip EF pillugu eqqarsaqqinnis-
saa maannakkorpiaq pisariaqar-
tinngilaat, KNAPP-illi siulittaa-
suata Niels Carlo Heilmann-ip
AG-mut oqaatigaa EF-imut ilaa-
sortaaneq isumaliornartoqalera-
luttuinnartoq.
— EF-imi aalisarnermik isu-
maqatigiinniarnermi pisut kingu-
mut peqqisappata EF-imi ilaa-
sortaaneq isumaliornarluinnalis-
saaq, Niels Carlo Heilmann oqar-
poq.
Ingerlaqqilluni oqarpoq ullu-
mikkut pissutsit kalaallit aali-
sarneranni aningaasarsiornermut
ineriartornermut ajoqutaasut.
EF-imut taasisitsineqassappat
tapersersuissanersoq apeqqutigi-
neqarmat akivoq:
— Soorunami siunnersuut taa-
maattoq tapersersorsinnaavara,
kisiannili aatsaat tamanna sioq-
qullugu EF-imi ilaasortaanerup
iluaqutaanik ajoqutaniUu paasi-
sitsiniaasoqareerpat.
EF-ip isigisaanera
Atassutip siulitaasua Lars
Chemnitz Qallunaat nUnaanni
tusagassiortutsinnut oqarpoq
Tyskit killiit aalisarnikkut inger-
latsinerminni EF-ip nunatsinni i-
sigineqarnera assorsuaq ajoqu-
sersimagaat.
— Manna tyskit iliuusaat EF-
imut akerliusunit atupilunneqa-
lerput, EF-ilu mittatigisaalluni,
Lars Chemnitz oqarpoq.
— Kisianni, nangippoq: — Ty-
skinuku killiit kamallutik pisima-
sut, EF taamaliunngilaq.
Lars Chemnitz oqarpoq pisi-
masut EF-imut tunngatillugu i-
summani allanngortinngikkai.
— Bruxellesimi isumaqatigiin-
niarnerit inernissaat utaqqiniar-
tigu taava takussavarput nunat-
sinnut aalisarnikkut ingerlatsi-
nissaq qanoq ittoq inerneqaru-
maarnersoq.
Qallunaani inatsisartunut ilaa-
sortaq Otto Steenholdt EF pillu-
gu aamma isummaminik allan-
ngortitsisimanngilaq.
— EF-imut ilaasortaaneq nu-
natsinnut iluaqutaanerpaatillugu
EF-imut ilaasortaasariaqarpu-
gut, AG-ip tusagassiortuanut o-
qarpoq.
Kalaallit qallunaallu aalisar-
nermut tunngasunik isumaqati-
giinniarnerni ataqatigiilluinnas-
susiat Otto Steenholdt-ip nuan-
naarutigisassatut tikkuarpaa.
AG-imit Atassutip siulittaa-
suata tullia Daniel Skifte atuar-
fimmi pisortaasoq aperisimaga-
luarpaa, kisianni Atassut pisima-
sunik ataatsimiissuteqareertin-
nagu oqaaseqarumanngilaq.
Ataatsimiinneq eqqartorne-
qartoq aaqqissuisut suliaminnik
naammassinnimmata suli pinngi-
laq. -s + -Up.
Niels Carlo Heilmann.
Atassut tager
afstand fra
Vesttyskland
Kapisilittassat
ukiormannamit
amerlaneru-
lissagunartut
Canadami naalakkersuisut kalaallit kissaataannut
iluarinartumik pissusilersortut
Ullut arlallit Canadami naalak-
kersuisunit aallartitanik Ottawa-
mi kalaallit aallartitaat naalak-
kersuisunut ilaasortaq Moses Ol-
sen isumaqatiginninniareerluni o-
qarpoq Canadamiut isumaqati-
giinniarnerni eqaatsumik pissuse-
qarsimasut, ammalu naalakker-
tuinikkut isummatigut paaseqati-
giinneq Canadap nunattalu akor-
nanni siornagornit annerusoq.
Moses Olsen isumaqarpoq nu-
natsinni kapisilittassat ukiorpas-
suarni 1190 tonsiusut ukioq man-
nami qaffartinneqarsinnasut.
Aalajangivinnissarli Bruxel-
lesimi pisussaavoq. Tassani Ca-
nadap nunattalu isuamqatigiissu-
tissaat atsiorneqassapput, isuma-
qartoqarporlu tamanna februarip
qulaaluaani qulingannilu ataatsi-
miinnermi pissasoq. -h.
Moses Olsen Canadameeqqammerpoq
kapisillit pillugit isumaqatigiinniariartor-
luni.
Moses Olsen har været i Canada og for-
handle laks.
Håb om større
laksekvote
Den canadiske regering positiv over for de
grønlandske ønsker.
Efter flere dages forhandlinger
nied repræsentanter for den cana-
diske regering i Ottawa siger den
grønlandske chefforhandler,
landsstyremedlem Moses Olsen,
at Canada har vist stor smidighed
under forhandlingerne, og at den
Politiske forståelse mellem Cana-
da og Grønland er større end no-
gensinde.
Moses Olsen mener, at Grøn-
land allerede i år kan vente en for-
øgelse af laksekvoten, som i man-
ge år har været på 1191 tons.
Det bliver imidlertid i Bruxel-
les, de endelige aftaler skal træf-
fes mellem Grønland og Canada,
og det menes at kunne ske på det
planlagte møde den 9. og 10. fe-
bruar. -h.
Men kun Niels Carlo Heilmann finder, at
EF-medlemsskabet er ved at blive betænkeligt.
Hverken formanden Lars
Chemnitz eller folketingsmed-
lem Otto Steenholdt mener, at
der er grundlag for at revidere
Atåssuts holdning til EF her og
nu, mens KNAPPs formand,
landstingsmedlem Niels Carlo
Heilmann, siger til AG, at EF-
medlemsskabet er ved at blive
betænkeligt.
— EF-medlemsskabet er meget
betænkeligt, hvis de aktuelle be-
givenheder under fiskeriforhand-
lingerne gentager sig, siger Niels
Carlo Heilmann.
Niels Carlo Heilmann siger vi-
dere, at de nuværende tilstande er
tilstadelige for den økonomiske
udvikling af det grønlandske fi-
skeri.
På et spørgsmål om han vil
støtte et forslag om en folkeaf-
stemning om EF-medlemsskabet,
svarer KNAPPs formand:
— Jeg kan selvfølgelig støtte et
sådant forslag, hvis der forinden
gøres en indsats for en klar infor-
mation til befolkningen om EF-
medlemsskabets fordele og ulem-
per.
EFs omdømme
Atåssuts formand, Lars Chem-
nitz, siger til AGs korrespondent
i Danmark, at Vesttyskland med
sin fiskeripolitik har skadet EFs
omdømme meget i Grønland.
— De tyske handlinger misbru-
ges nu groft af EF-modstanderne
for at sværte EF til, siger Lars
Chemnitz.
— Men, fortsætter han: — Det
er jo Vesttyskland og ikke EF,
der har fremturet.
Lars Chemnitz understreger, at
affæren ikke har ændret hans syn
på EF.
— Vi må først se, hvordan den
samlede fiskeripolitik for Grøn-
land bliver, når forhandlingerne
er færdige i Bruxelles.
Folketingsmedlem Otto Steen-
holdt har heller ikke ændret hold-
ning til EF.
— Sålænge EF har flest fordele
for Grønland, skal vi blive i EF,
siger han som kommentar til AGs
korrespondent.
Otto Steenholdt peger iøvrigt
på det glædelige i det dansk-
grønlandske sammenhold under
fiskeriforhandlingerne.
AG har også spurgt Atåssuts
næstformand, skoleinspektør Da-
niel Skifte, men han ville ikke ud-
tale sig før Atåssut havde holdt
møde om den aktuelle situation.
Mødet fandt først sted efter re-
daktionens slutning. -s + -Up
naitsumemit
■ Ataatsimiititat quliusut siu-
littaasuat svenskiusoq.— Nunat
avannarliit Isumasioqatigiiffiata
ataatsimiititaliaata qulinik ilaa-
sortallip siullermeerutaasumik i-
nissititernerusumillu Stockholmi-
mi ataatsimiinneranit svenskit i-
natsisinik atortitsinermut minis-
teriat Håkan Winberg siulittaa-
sutut qinerneqarpoq tulleralugu
Lars Korvald Norgemeersoq. A-
taatsimiititaliap taassuma nam-
minersornerusut qanoq pineqar-
nissaannik isumaliutinik sammi-
saqartussaapput. Ataatsimiitita-
liamut qallunaat ilaasortaatitaat
tassaavoq kulturminister Lise
Østergaard siornatigullu minis-
teriusimasoq Knud Enggaard.
Ataatsimiititaliat Kalaallit Nu-
naata, Savalimmiut Ålandillu qe-
qertaasa ingerlaannartumik Nu-
nat avannarliit Isumasioqatigiif-
fianni ilaasortanngorsinnaanerat
siunnersuusiorniartussaavaa.
■ Arfanniarneq — Pinngortita-
mik illersuiniaqatiqiit Green Pea-
ce Parisimiit nalunaarput Sov-
jetunioni aalajangersimasoq ilua-
naarniarluni arfanniarneq unit-
sinniarlugu, Sikuiuitsumili Ku-
jallermi arfanniartarnini unitsin-
niarnagu; Sovjetunionip eqqaata
imartaani arfernut eqqissisima-
titsiffimmik pilersitsinialersaar-
poq.
■ Nioqqutissat allagartaat
ajorigaat.— Nioqqutissiortut nu-
nanullu allanut niuertartut Nor-
gemiut peqquttat nioqqutitik al-
lagartalertarsimavaat: Grøn-
lands-rejer«. Qallunaat Norgemi
aallartitaata tamanna pillugu
Norgemi nunanut allanut tun-
ngatillugu ministeriaqarfik saaf-
figisimavaat akerliunerminnik
nalunaarfigalugu. Qallunaat ka-
laallillu oqartussaasa ileqqoris-
saartarnermut inatsisitigullu
peqquttat norgemiut aalisartui-
nit Davis Strædetimi pisarine-
qarsimasut nioqqutissiaanermin-
ni kalaallit nioqqutissiaattut taa-
neqartarnissaat. Maanna Norge-
mi aalisarnikkut ministeriaqar-
fiup tungaanit Norgemi nioqqu-
tissiortut peqquttanillu nunanut
allanut niuertartut qinnuigiler-
saarpai »Grønlands-rejer«-ninik
taasisarnertik taamaateqqullu-
gu-
■ Protest mod falsk varebeteg-
nelse. Norske producenter og
eksportører er begyndt at mar-
kedsføre deres rejer under beteg-
nelsen »Grønlands-rejer«. Den
danske ambassade i Oslo har i
den anledning afleveret en pro-
test til det norske udenrigsmini-
sterium. De dansk-grønlandske
myndigheder finder det både mo-
ralsk og juridisk utilstedeligt, at
rejerne, som norske fiskere fan-
ger i Davis Strædet, markedsfø-
res som et grønlandsk produkt.
Nu vil det norske fiskeriministe-
rium anmode norske producenter
og eksportører af rejer om at
stryge betegnelsen »grønlands-
rejer«.
■ Torskekrigen for Europapar-
lamentet. — Grønlands medlem
af Europaparlamentet, Finn
Lynge, vil i parlamentet stille
forslag om, at man opfordrer
EF-Kommissionen og ministerrå-
det til — så længe der forhandles
om den fælles fiskeripolitik i EF
— at modvirke enhver form for
selvtægt på fiskeriområdet med-
lemslandene imellem. Forslaget
har klar adresse til de vesttyske
trawlere aktivitet ved Østgrøn-
land. Finn Lynge vil samtidig
søge at få parlamentet til at op-
fordre EF-Kommissionen og mi-
nisterrådet til klart at adskille
grønlandske fiskeres fiskeri i
grønlandske farvande fra dansk
fiskeri. Finn Lynge håber på den
måde at der for fremtiden und-
gås nedskæringer i danske fiske-
res kvoter, hvis grønlandske fi-
skere tildeles større kvoter ved
Grønland.
□ Lakseerstatning. — Fisker-
og fangerforeningen i Akunan
ved Ausiait opfordrer KNAPP
og erhvervsdirektoratet om at
gribe ind, så fiskerne og fanger-
ne i Grønland kan få tildelt er-
statning for det svigtende lakse-
fisken både i 1979 og 1980. Fi-
skerne og fangerne i AkunåK nå-
ede ikke at fange laks, fordi kvo-
ten blev fisket op inden laksen
nåede til AkunåK.
■ Kilisaatit eqqartuussisut qul-
lersaannut.— Peqatigiit »Folke-
bevægelsen mod EF« Østre
Landsretip tyskit killiit kilisaa-
taasa naalagaannut saamasumik
eqqartuussereernerisa kingorna
oqaaseqartitsipput eqqartuussu-
tip tamatuma kalaallit naaper-
tuilluarsutsimik misigisimasarne-
rat narrutsatsissimagaa. Taman-
nalu pisariaqartitsilluinnarpoq
eqqartuussutip eqqartuussisuni
qullersaasune Højesteretimi misi-
linneqarnissaanik.
Atuagagdliutine
neKeroruteKarit
15