Atuagagdliutit - 05.02.1981, Blaðsíða 28

Med allerbedste samvittighed
svarede en af hjemmestyrets top-
embedsmænd forleden nej, da han
i Nuuk lufthavn blev spurgt af po-
litiet, om han havde mere i baga-
gpn end han måtte.
Det var under et af politiets ru-
tineeftersyn i lufthavnen, og em-
bedsmanden vidste, at han hver-
ken havde flere cigaretter eller
mere spiritus med sig end han
måtte. Han var derfor helt rolig,
da politiet kikkede i hans kuffert
og i hans mapper. For at der ikke
skulle være tvivl gav han selv be-
tjenten sin bærepose.
— Aha, sagde betjenten, og tog
en æske chokolade og en pose la-
kridskonfekt op af bæreposen.
— Det må De ikke indføre.
Embedsmanden havde som alle
andre købt lidt slik med til børne-
ne, men betjenten belærte ham
sammen med KGHs folk på ste-
det om, at det er forbudt at indfø-
re chokolade og andre sukkerva-
rer i Grønland uden at betale af-
gift.
Slikket blev vejet. I alt halvan-
det kilo var der.
— Det bliver 30 kr., sagde be-
tjenten.
— Jeg har 50 kr., svarede den
ikke så lidt overraskede embeds-
mand.
Betjenten kunne imidlertid ik-
ke give tilbage, så embedsmanden
måtte deponere sine 50 kr. mod at
få en kvittering.
Så fik han endelig lov at gå. Ta-
get på fersk gerning og med en
syndigt gennemrodet bagage.
Første gang
Stationsleder John Rasmussen,
politiet i Nuuk, siger til AG, at
han ikke selv deltog i det pågæl-
dende kontroleftersyn.
— Men det er rigtigt, at man ik-
ke må indføre sukkervarer uden
at betale afgift.
AG: — Plejer man at kræve af-
gift for en plade chokolade?
— Nej, jeg har ikke hørt om det
før, men principielt er det rigtigt
at gøre det.
AG: — Så man kan ikke vide
sig sikker, hvis man har et marci-
panbrød på sig?
— Faktisk ikke. Men man kan
bare sige det.
AG: — Man må have en vis
mængde spiritus og en vis mæng-
de cigaretter. Må man ingen cho-
kolade have?
— Ikke sådan som bestemmel-
serne er udformet.
AG: — Hvorfor har politiet
startet denne nye praksis?
— Det er ikke os, der har gjort
det. Det er noget KGH har be-
stemt. KGH er toldmyndighed i
Grønland.
Ikke KGH
Handelschef Finn Søltoft kender
imidlertid ikke noget til, at KGH
skal have startet en ny praksis.
Da AG forelagde ham hændelses-
forløbet svarede handelschefen,
at han ikke kendte noget til, at
man tog afgift af chokolade hos
rejsende fra Danmark.
— Det er rigtigt, at man skal
betale afgift af chokolade, men
jeg har aldrig hørt, at politiet har
krævet det af rejsende i forbindel-
se med kontroleftersyn, siger
Finn Søltoft.
AG: — Er det ikke KGH, der
står for eftersynene?
— Vi er toldmyndighed, men
det er politiet, der står for alle
personundersøgelser. Vi er bare
med i lufthavnen.
Eftersom ingen vil tage ansva-
ret, så kan det være, at der slet ik-
ke er tale om en ny praksis. Må-
ske var det kun et enkeltstående
tilfælde, fordi der var tale om en
af hjemmestyrets topembeds-
mænd. Mærkeligt er det i hvert
fald, at flere andre, som blev »af-
sløret« med endnu mer chokolade,
fik lov til at slippe uden at betale
en krone.
Mysterium
Givet er det, at den nye praksis
ikke er uden problemer. Embeds-
manden måtte således f. eks. be-
tale afgift for sin pose lakridskon-
fekt, men posen var købt i KGHs
butik i Kangerlussuaq. Såvidt det
oplyses over for AG, så betaler
KGH imidlertid afgift for sine va-
rer, og embedsmanden har såle-
des måttet betale afgift to gange.
Hverken KGH eller politiet vil
kommentere dette nærmere, men
sagen vil blive undersøgt. Resul-
tatet kan blive, at embedsmanden
skal have penge tilbage — mod at
give myndighederne en kvitte-
sarinngilarput. KGH-muna naa-
lakkiutaa. KGH nunatsinni ilan-
ngaaserisutut atorpoq.
KGH naamik
Niuertulli Finn Søltoftip KGH
taama nutaamik periaaseqalersi-
manera ilisimasaqarfiginngilaa.
AG-ip pisimasoq oqaluttuarim-
magu niuertoq oqarpoq angalasut
Qallunaat nunaannit tikittut suk-
kulaanik nassarsimappata ilan-
ngaammik akiliisinneqartarnerat
ilisimasaqarfiginagu.
— Ilumoorpoq sukkulaatinik
ilanngaatinik akiliisoqartassam-
mat, kisianni pinerluttaalisitsisut
nakkutiginninnerminni angalasu-
nik akiliisitsisarnerat ilisimasa-
qarfiginngilara, Finn Søltoft o-
qarpoq.
: — KGH misissuinernik inger-
latsisuunnginnami?
— Ilanngaaserisutut oqartus-
saavugut, pinerluttaalisitsisulli i-
nuit nassataannik misissuisus-
saapput. Uagut mittarfimmi pe-
qataaginnartarpugut.
Akisussaassutsimillu tigusiu-
masoqanngimmat immaqa pe-
riaaseq nutaaq atugaalersiman-
ngilaq. Immaqa pisimasoq taa-
maattoq kisiartaavoq, tigusaasi-
masormi Namminersornerullutik
Oqartussani atorfilinnut quller-
paanut ilaavoq. Taamaattumik
eqqumiiginarpoq inuit allat suk-
kulaatinik nassataqarnerugaluar-
tut »paasisoortillutillu« akiliin-
nguaratik qimagutiinnarsinnaa-
sarmata.
Tupinnartoq
Kisianni taamatut periaaseqaler-
neq ajornartorsiutitaqangitsuun-
ngilaq. Atorfilik assersuutigalu-
gu sukkuararsigami ilanngaam-
mik akiliisariaqarpoq, kisianni pi-
siani Kangerlussuarmi KGH-p pi-
siniarfiani psiarisimavai. AG-
mullu oqaatigineqartoq malillugu
KGH-p nioqqutini ilanngaaseq-
qaarlugit nioqqutigisarpai, taa-
malu atorfilik marloriarluni ilan-
ngaammik akitsuutaasumik aki-
liivoq.
Taamanna KGH-p pinerluttaa-
lisitsisulluunniit annerusumik o-
qaaseqarfigiumanngilaat, kisian-
ni suliassatut allatulli misissorne-
qassaaq. Inernerisinnaasaa tus-
saavoq atorfilik akiliumminik u-
tertitsivigineqartoq — oqartus-
saasut sallunaveeqqummik alla-
gartamik tunisinnaagunik.
■lip.
Atorfilik tigusaasoq
Namminersornerullutik Oqartussani atorfillit annerit ilaat puussiamik sukkuaq-
qanik nassarluni tikinnini pissutigalugu mittarfimmi tigusaasoq akiliisitaallunilu
Namminersornerullutik Oqartus-
sat sulisuisa qullerpaat ilaat is-
satsiaannaq Nuummut tikikkami
ilanngaaserisunit aperineqarpoq
nassatassani sinnerlugit nassarsi-
manersoq, akivoK: Naamik.
Ulloq taanna pinerluttaalisitsi-
sut ilanngaaserisutut timmisar-
tut mittarfianni pisarneq malillu-
gu sulipput, atorfillillu nalunngi-
vippaa pujortagassanik amerla-
nerusunik imigassanillu amerla-
nerusunik nassarani. Taamaattu-
mik eqqissivilluni ilanngaaserisut
nassataminik assaanerat isigin-
naarpaa. Ilanngaaserisorlu nalor-
ninartorsioqqunagu nammineer-
luni tigummiani puussiaq tun-
niuppaa.
— Eqqanaraluttuaq, pinerlut-
taalisitsisoq oqarpoq, ammup-
paalu sukkulaat poortat sukkuaq-
qallu akuleriit.
— Tamakku eqquteqqusaan-
ngillat.
Atorfillip allat pisarnerat assi-
lilluinnarlugu meeqqani mamaku-
junnik pitsissimavai, kisianni tas-
sa pinerluttaalisitsisup KGH-ip
sulisui peqatigalugit ajoqersuup-
paat nunatsinnut sukkulaanik
sukkulinnillu allanik ilanngaatis-
sanik akileeqqaarani eqqussiso-
qarsinnaanngitsoq.
Mamakujuit oqimaalutarne-
qarput. Katillutik kiilu aappaa a-
villugu oqimaassuseraat.
— Ilanngaatissaa 30 kruuni, pi-
nerluttaalisitsisoq oqarpoq.
—• 50 kruuniuteqarpunga, ator-
filik tupassimaqisoq akivoK.
Pinerluttaalisitsisorli utertulii-
sinnaanngilaq, taamaattumik a-
torfillip 50 kruuni sallunaveeqqu-
serlugu ilisariaqarpaa.
Taamaalereermat ingerlaqqis-
sinnaalerpoq aatsaat. Ilimagin-
ngeruttorlugu nassataminik paa-
sisoortilluni pigisaminillu tukat-
sersimaqisunik katersueqqaarlu-
ni.
Aatsaat
Pinerluttaalisitsisut Nuummi
naalagaat Jens Rasmussen AG-i-
mut oqarpoq nammineq misissui-
nermi tassani peqataasimanani.
— Kisianni ilumoorpoq ilan-
ngaammik akileeqqaarani nuna-
mut sukkulinnik eqqussisoqarsin-
naanngilaq.
AG: — Sukkulaat ilanngaatis-
saannik aningaasanik akiliisitsi-
soqartarpa?
— Naamik. Kisianni pineqar-
toq siullerpaavoq, aamma tun-
ngaviatigut akiliisitsineq ajun-
ngilaq.
AG: — Tassa sukkulaanngua-
mik ataatsimilluunniit nassarneq
immini ulorianaateqarpoq?
— Tassami, kisianni oqaatigi-
neqaannarsinnaavoq.
AG: — Pujortagassat aalaja-
ngersumik amerlassusillit imigas-
sallu aalaj angersumik annertus-
susillit eqqunneqarsinnaapput,
kisianni tassa sukkulaat eqqun-
neqarsinnaanngillat?
— Aalaj angersakkat taamaa-
tillugit naamik.
AG: — Sooq pinerluttaalisitsi-
sut taamaaliortaleramik?
— Uagut tamanna aalaj angius-
Taget på fersk gerning
med en æske chokolade
Mysik om en pose lakridskonfekt, der er købt i Kangerlussuaq.
Nunatsinni timmisartortitseqatigiit Grønlandsfly-p timmisartulerinermik EFG
tunngavigalugu ilinniartitani ilinniarnerinik naammassiteqqammerpai, talli-
manngornermilu januarip 30ani Per Lynge Hansenip (talerpilleq) Mikael Ezeki-
assenillu ilinniarnerminnut uppernarsaatertik tigusinnaasimavaat. Siornatigut
Grønlandsflyp timmisartulerisartut aqqanillit ilinniartissimavai ukiut pingajuat
qeqqa sivisutigisumik ilinniartoqartarallarmat, maannalu inuusuttut 13-it EFG
tunngavigalugu tassani ilinniarput ukiut pingasut atussallugit. Grønlandsflymi
timmisartulerisut katillutik 75-upput, Greenland Air Charterimilu 18-ullutik.
Timmisartulerisut ilinniaqqaat siunissarissaarput, ullumikkullu timmisartulerisu-
tut Grønlandsflymi ilinniarsimasut tamarmik tassani atorfeqarput. (Ass.LIL).
Grønlandsfly har netop udlært sine to første flymekanikere efter den nye EFG-
uddannelse, og fredag den 30. januar fik Per Lynge Hansen (til højre) og Mikael
Ezekiassen beviset for deres nye uddannelse. Tidligere har Grønlandsfly udlært
11 flymekanikere efter den gamle 2V4 årige mesterlære, og 13 unge er i gang
med den nye 3 årige EFG-uddannelse, hvoraf de to første altså netop er blevet
færdiguddannet. I alt beskæftiger Grønlandsfly 75 flymekanikere, mens søster-
selskabet Greenland Air Charter beskæftiger 18 flymekanikere. Fremtidsmulig-
hederne for de nye flymekanikere er gode, og alle udlærte flymekanikere arbej-
der stadig for Grønlandsfly. (Foto: LIL).