Atuagagdliutit - 05.02.1981, Blaðsíða 8

AG
Briller
issarussat
Skriv til os, og vi sender
dig omgående farvefotos af de
sidste nye brillestel.
Vores grønlandsafdeling
er i stand til at ekspedere
ordrerne hurtigt.
kalåtdlisut agdlagsinauvuse
OPTICA Østerport . 7430 Ikast
DU KAN OGSÅ PRØVE DE NYE MODELLER HOS:
Høka Sukkertoppen - Frederikshåb
Brugsen Egedesminde
Rema Uummannaq
Frisør Kousgård, Julianehåb
KÆRE MUSIKVENNER
Bestil gratis katalog og nyhedsliste
Grammofonplader • kassettebånd - guitarer - harmonikaer •
orgler - forstærkere - violiner - blæseinstrumenter og alle
andre musikinstrumenter samt noder.
Kort sagt ALT I MUSIK
Vi ekspederer hurtigt og momsfrit Telegramadr.: CHRISMUSIC
lei en bil nu

derhjemme
så står den
parat til Dem
nar De
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan De på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien — et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele fefien — det går legende let hos Pitzner Auto!
| A jeg vil gerne omgående og uden forbindende
I %3wA have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
STILLING:
ADRESSE:.
PITZNER
'WmAUTO
INTERNATIONAL AUTO UDLEJNING
TROMMESALEN 4, 1614 KØBENHAVN V
Telegramadresse: PITZNERAUTO
Ausiangne umiarssualivik, K'eKartångup tungånut issfkivilik.
Havnen i Ausiait med udsigt ud til Transitøen. Det danske navn stammer fra krigens tid, da Ausiait var transithavn for alt gods til
Nordgrønland.
Da ophold på
bygdehoteller
var gratis
Otto Brandt, Ausiait, fortæller om sine oplevelser
som udstedsbestyrer.
— Lige efter krigen var livet på
en bygd helt anderledes end i
dag. Det var torskens tid, og
man var i gang med at opføre
salterier og anløbsbroer samt
skoler og infirmerier. Der var
ingen udsendte på bygderne,
og sommetider kan det være
hårdt for os, der ikke havde til-
strækkelig uddannelse, fortæl-
ler tidligere udstedsbestyrer
Otto Brandt, som nu arbejder
på KGHs centrallager i Ausiait.
Otto Brandt er født i Kangåtsian
i 1921. Efter læretid begyndte
han hos KGH og var udstedsbe-
styrer i 20 år i den nuværende Ka-
ngåtsiaK kommune.
Bar store sække på ryggen
— I min tid i NiaKornårssuk op-
førte men et stort salteri, fortæl-
ler han. Der var masser af torsk
dengang. Det var hårdt job at
producere torsk til eksport. Vi
havde ingen maskinhjælp. Alt
foregik i hånden. Flækket og ren-
set torsk kostede dengang 30 øre
kiloet.
På få måneder indhandlede jeg
engang 500 tons torsk og over
200 tons havkat.
Indskibningen skulle være
overstået inden midten af okto-
ber. Så kom frosten og produktio-
nen blev indstillet. Produkterne
skulle også af sted med årets sid-
ste skib. Kun en enkelt gang kom
vi for sent. Indskibningen gik
meget festligt til. Vi bar store
sække med saltet torsk ned til
stranden. En stor pram af træ gik
så i pendulfart mellem stranden
og skonnerten. Når vejret driller,
kan det tage flere dage.
Var på nippet til at forlise
En tur til andre bygder på behold-
ningsoptagelse kan også være an-
strengende. Engang var vi på nip-
pet til at forlise. Det var ved ny-
tårstid med frosttåge og nyis.
Efter en forfærdelig tur nåede
vi frem til K'eKertarssuatsiaK.
Men dagen efter, da vi skulle til-
bage, var det endnu værre. Den
lille kutter tog meget vand ind og
midt i det hele gik motoren i stå.
Stormen hylede, men der var ikke
andet at gøre end at sætte sejl til.
Jollen mistede vi. Nu gjaldt det
om at nå frem til Ivnalik, som er
en lille ø uden for skærgården.
Forfejlede vi kursen, var vi ude i
Davidsstrædet og uden håb om
redning.
Pludselig kunne vi se et glimt
af noget sort i snefoget. Det viste
at vare Ivnalik. Ih, hvor var det
godt!
Folk var af en anden støbning
dengang. Nok så store strabadser
kunne ikke tage modet fra dem.
De spøgte, også når det gik hår-
dest til. Man var tryg i selskab
med sådanne folk.
Skrabede skidtet af
Pakhusene var meget små. Men
kun sjældent udgår vi for nødven-
dighedsvarer. Jeg husker engang,
at sukkeret slap op. Ny forsyning
kom jo ikke før isen var væk.
Butikslokalerne var ikke op-
varmede, og det var som så med
renligheden. Når skidtet lå i tyk-
ke kager på gulvet, skrabede vi
det med en spade.
Den eneste form for fersk grønt
var kartofler. Vi havde beholdnin-
gen hjemme hos os for at beskyt-
te den mod frost. Butikken i Nia-
Kornårssuk var et tidligere salte-
ri. Under streng kulde blev gulvet
helt hvidt af nedsivet salt. Det
var et ufejlbarligt termometer.
Da vidste man, at der herskede la-
ve kuldegrader indendørs.
Is i dagligstuen
Vi fungerede forresten som hotel
dangang. Danske gæster havde
den vane at gå op til os. Et enkelt
år havde vi haft 250 liggende gæ-
ster fra Hellig Trekongers dag til
slutningen af marts. Gæsterne
skulle have mad, foder til deres
hunde og min kone skulle sørge
for deres tøj. Men opholdet på et
sådant lille hotel var fuldstændig
gratis. Vi havde ikke fået instruk-
ser om, at vi skulle tage imod be-
taling.
Udstedsbestyrerkoner havde
det virkelig travlt dengang. En-
gang havde vi 18 liggende gæster
på een gang. Nogle af dem var
nødt til at sove på gulvet.
Vort hus lå i nærheden af stran-
den og var tit helt omgivet af
frosttåge. Det var meget mørkt i
de strengeste vintermåneder og
vi havde kun tranlamper. Det
havde nok ikke altid været hygge-
ligt for vore danske gæster. Jeg
bad engang en gæst om at rykke
sofaen ud midt i stuen. For gulvet
var dækket af tykt islag, hvor den
lå.
Men man kom også ud for
sjove oplevelser. En gang kom
byggelederen op til os rystende af
kulde. Vi placerede drømmesen-
gen ved siden af en rødglødende
kakkelovn. Dér lå byggelederen i
en sovepose og prøvede på at
komme til hægterne igen, slutte-
de Otto Brandt.
Julut
llisimatusarfiup telefonia nutaaq: 2 30 00
(namminersornerullutik oqartussat telefo-
niat).
Martsip aallaqqaataata missaaniit sisamat ki-
ngornagut una aamma telefonerfigineqarsin-
naalissaaq: 2 38 58.
Ilisimatusarfik, ordbogiliortut
8