Atuagagdliutit - 26.06.1997, Blaðsíða 7

Nr. 48 • 1997
7

GRØNLANDSPOSTEN
Anersa sakkussiarsuit toqqortarineqarlik
- maani nunanni!
Inuit Ataqatigiit aaqqissuus-
saanermut siulittaasup tullia
Johan Lund Olsen naalakker-
suisut siulittaasuata nammi-
nersuuteqamera pillugu ima
oqaaseqaateqarpoq:
Naalakkersuisut siulittaasuata
nunat tamat akomanni ataqqi-
naatissamisut eqqaamane-
qartuamissi uitsatiginerinnaa-
ni Nunatta namminersulivin-
nissaminut aqqutissaa sak-
kussiarsuit atom-itortut Nu-
natsinni toqqortarineqameri-
sigut nunniugaasariaqanngi-
laq.
Sorsunnersuup nillertup
sakkutuuinut Naalakkersuisut
siulittaasutta maanna Nu-
narsuarmi eqqisseqatigiinnis-
saq siunertarinerarlugu sak-
kussiarsuamik atom-itortunut
Nunatsinnik toqqorsivinngor-
titsiniamera torrallataanngil-
luinnarpoq. Tamannami qa-
ngali atom-ip nukinganik su-
nilluunniit Nunatta qaavanut
inissiisoqannginnissaanut po-
litik-eqartuamitsinnut aamma
asissuineruvoq imaannaan-
ngitsoq Nunatta aamma ani-
ngaasarsissutigissagaluarpa-
guluunniit.
Isumaq sualuppallaarpoq
akilersillunilu atortittartutut
inuussutissarsiuteqarniarner-
mut seeqqumiamerulluni.
Naalakkersuisut siulittaasor-
- i mit land !
Organisatorisk næstformand
i Inuit Ataqatigiit, Johan
Lund Olsen, har denne kom-
mentar til landsstyreforman-
dens enegang:
Selvom landsstyreformanden
ivrer efter at komme i alver-
dens historiebøger som fred-
skaber global fredsskaber,
behøver Grønlands vej til en
øget selvstændiggørelse ikke
at blive brolagt med depone-
rede atomare sprænghoveder.
Det er ganske enkelt en rig-
tig dårlig ide og en hån mod
Grønlands officielle politik
som atomfri zone, når Lands-
styreformanden nu foreslår, at
de tidligere koldkrigere kan
deponere deres atomspræng-
hoveder i Grønland i fredens
tjeneste og mod, at Grønland
får betaling herfor.
Det er uanstændigt og
udtryk for et ærinde i prostitu-
tionens tjeneste - når Lands-
styreformanden tror, at ideen
er gangbar, al den stund der
siden 1968 stadig henlægger
op imod et halvt kilo radioak-
tivt plutonium på havets bund
ved Thule fra B-52’erens
nedstyrtning, og Grønlands
Hjemmestyre indtil dato
ingen selvstændig udenrigs-
politisk kompetence har.
^ Der er andre veje at gå mod
øget selvstændiggørelse af
Grønland. For eksempel ved
at indgå en ny indtægtsforde-
put isumaqarpat tamanna ta-
persersortariaqartoq kukku-
voq, 1968-imi B-52-erip nak-
kameratali kingoma maan-
namut Avanersuarmi qaar-
tartorsuup amiakkua qinngor-
nernillu navianangaartumik
plutonium-imik kiilup affaa
tikillugu imalik immap naq-
qaniittoq suli qaqinneqarian-
ngitsorluunniit taama siunner-
suuteqartoqarsinnaanngimmat
aammalu eqqaamasariaqar-
mat suli Namminersomerul-
lutik Oqartussat nunanut alla-
nut tunngasunut namminiivil-
luni pisinnaatitaaffeqartitaan-
ngimmat.
Nunattali namminersuli-
vinnissaminut allanik aqqu-
tissaqareerpoq isumatuumik
aamma atorluar-sinnaasami-
nik. Nunat tamat akunnermin-
ni eqqartuussiviisigut aamma
illersomeqalereersutigut nu-
nat inoqqaavisa nammineq
aalajangiisinnaatitaanermin-
nut pisinnaatitaaffeqalereer-
nerput iluaqutigisinnaalereer-
parput. Periarfissat tassaniit-
tut Namminersornerullutik
Oqartussanit aallunneqame-
rulemerisigut Nunatsinni aat-
sitassarsiomikkut isertitarine-
qartartut eqqarsaatigalugit
danskit naalagaaffiannut nu-
taamik isumaqatigiissusior-
nitsivut namminersulivinnis-
sarput omissinnaalereerpar-
lingsaftale omkring råstofud-
vindingen med den danske
stat i lyset af en øget og mere
aktiv anvendelse af Folkeret-
tens bestemmelser om selvbe-
stemmelsesret for de oprinde-
lige folk fra det officielle
Grønlands side.
Det officielle Grønland har
gode kort på hånden efter, at
der i 1992 blev afsagt en
Johan Lund Olsen-ip danskit
naalakkersuisui qinnuigai
Lars Emil Johansen-ip
»silanngajaartutut piliai«
unitseqqullugit.
Johan Lund Olsen beder den
danske regering sætter en
stopper for Lars Emil
Johansens »galmandsværk«
put sapangiinnarsinnaanngi-
satsinnik.
Nunarpummi illersuutissa-
minik sakkussaqarluareerpoq
assortoruminaatsunik, tassa-
mi 1992-imi Australiap Eq-
qartuussiviisa qullersaannit
aalajangiisoqarpoq imaan-
naanngitsumik Nunat tamat
eqqartuussiviisa akunnermin-
ni maanna aamma malittaria-
qalersimasaminnik, tassalu
»MABO-mi eqqartuussiner-
mik« maanna tusaamaneqa-
lereersumik. Eqqartuussiner-
mi tassani naqissusemeqar-
poq eqqartuussisuserisut qaa-
ngaaniilli nunasiaatigisimasa-
minnut tunngatillugu toqqam-
mavilersuutigisarsimasartik
qimattåriaqalerittik nassueru-
tigimmassuk, imaattoq: »Ter-
ra Nullius - tassagooqtnuna
inoqarfiunngitsoq«, nunammi
pineqartut nunaseqqaartu-
minnit qaangaaniilli naju-
gaqarfigineqartuareeramik.
Taamaattumik Naalakker-
suisut siulittaasutta nunar-
suup oqaluttuarisaanerani eq-
qaamaneqaatissaminik ulap-
puteqalernerani inuiaat ka-
laallit nammineq aalajangii-
sinnaassuseqamermik pigin-
naatitaaffeqareernitta pilliu-
teqartoqamissaanik kingune-
qaannarsinnaasumik sassaal-
liisoqassanngilaq pinngorti-
tarsuup avatangiisitta innar-
afgørende dom ved Australi-
ens Højesteret, den såkaldte
»MABO-dom«, der også har
dannet præcedens i internati-
onal folkeret. I MABO-dom-
men fastslås nemlig, at jorden
i de tidligere kolonier ikke var
»Terra Nullius = ingen-
mandsland« - men derimod
tilhørte de befolkninger, som
altid har boet i området.
Landsstyreformandens am-
bitioner om at komme i alver-
dens historiebøger skal ikke
betales af det grønlandske
folks given afkald på vores
selvbestemmelsesret og ved
skabelse af miljøricisi, vi godt
kunne have været foruden. En
deponering af atomare
sprænghoveder vil nemlig
ikke gavne vore bestræbelser
for et renere miljø, turismeud-
vikling og fiskerierhverv, der
sammen med en råstofudvin-
ding vil være Grønlands bæ-
rende erhverv.
Grønland som et fremtidig
* atomlosseplads vil jeg til hver
§ en tid sige NJET til. Men jeg
~j siger ikke nej til et frit Grøn-
ts land, der bygger sin selvstæn-
dighed på sin legitime ret til
selvbestemmelse, der oveni-
købet er folkeretligt beskyttet.
Min appel til den danske
regering er derfor også, at de
benytter sig af deres udenrigs-
politiske kompetence til at
stoppe dette »galmands-
værk«.
lemeqarsinnaaneranik aamma
kinguneqaannarsinnaasumik.
Ukiuni makkunanimi Nunatta
minguitsuutinneqamissaa, ta-
komariartitsinerup annertu-
saaviginiarnissaa aalisamer-
millu inuutissarsiuteqamerput
aatsitassarsiomermillu aallus-
sinerulemerput innarlemeqa-
riaannaavoq sianiilliorluta
sakkussiarsuit atom-itallit
Atomit atorlugit sakkussiat
qaartartortalittaannik nunat-
sinni toqqorsiveqalemissaa
pillugu ulluni makkunani
oqallinnermut SIK ima oqaa-
seqaateqarpoq
SIK-p nunatta namminer-
sulivinnissaa siunertariuar-
paa, arlaleriarlunilumi taasa-
reersimallugu.
Kisiannili isumaqarpugut
namminersulivinnissatsinnut
tunngaviusinnaanngitsoq nu-
natta atomikunik eqqaavittul-
lusooq atomeqalemissaa. Nu-
narsuarmioqatitta eqqisseqa-
tigiinneq uagutsitulli pingaar-
titsigigunikku kamageqati-
giillutik tatigeqatigiillutillu
atomimik sakkussamaatigisi-
masaraluatik nammineerlutik
toqqortarisinnaasariaqarpaat.
Taamaanngippammi eqqisse-
qatigiinnermik oqalunneq
suussagami?
På baggrund af de sidste
dages debat om deponering
af sprænghoveder i Grøn-
land, har SIK fremsendt føl-
gende udtalelse
SIK har altid ønsket, at Grøn-
land bliver selvstændigt, og
har flere gange nævnt det
offentligt.
Dog mener vi ikke, at
grundlaget for selvstændig-
hed skal være, at landet bliver
brugt til atomaffald. Hvis
omverdenen ønsker fred, så
meget som vi selv, må de
bære over med hinanden og
med gensidig tillid, kan de
selv deponere deres nedlagte
atomvåben. Hvordan kan
man ellers tale om fred?
Vi må alle arbejde for, at
Grønland bliver selvstændigt
snart. Men det skal ske ved, at
vi udvikler os ved hjælp af de
levende og ikke levende res-
sourcer, som landet kan give
os.
Det kan ikke accepteres, at
stormagterne skal bruge
aamma Nunatsinni toqqorta-
rineqaannamerini.
Taamaattumik qaqugumul-
luunniit anersa akuersaartu-
nga Nunatta taamatut eqqaa-
vikoorfinngortinneqamissaa-
nut. Anersa aamma itigartik-
kiga Nunatta namminersuli-
vinnera - tamanna inuiaat kå-
laallit nammineq aalajangii-
sinnaatitaaffeqamerannik Nu-
Nunatta sapinngisamik pia-
artumik namminersulivinnis-
saa tamatta sulissutigisari-
aqarparput. Kisiannili taman-
na angusariaqarparput nunat-
ta nammineq pissarititai uu-
massusillit uumaatsullu ator-
luarlugit imminut siuarsamit-
sigut.
Akuerineqarsinnaanngilaq
naalagaaffissuit sakkussaralu-
aminnut nunarsuatsinnut ta-
marmut ulorianaqisumut qui-
tut toqqorsivittut atomiassap-
patigut.
Aamma akuerineqarsin-
naanngilaq uagut nunatsinnut
namminermut tunngasut oqa-
luuserileraangatsigit Dan-
markimi oqartussat akuliuttu-
amerat, nunasiaaneq nangiin-
narlugu nunatsinnik piginnit-
tutut nunatsinnullu uatsinnul-
lu oqartussaasutut pissusiler-
sortuarlutik.
Grønland som opbevarings-
sted af de for hele verden så
farlige våben, som de ellers
havde tænkt sig at bruge mod
hinanden.
Det kan ej heller accepte-
res, at myndighederne i Dan-
mark bliver ved med at blan-
de sig, hver gang vi begynder
at debattere indre anliggen-
der, som om landet stadig er
koloni, og Danmark endnu
ejer Grønland og opfører sig,
som om de stadig har bestem-
melsesret over os.
Det kan ikke længere
accepteres, at Grønland fortsat
skal køres på Danmarks nåde.
Det vigtige spørgsmål om,
at Grønland skal blive selv-
stændigt, er der åbenbart
ingen, der har noget imod.
Derfor kan vi ikke blive ved
med at falde på knæ for Dan-
mark, hver gang vi skal
bestemme interne anliggen-
der.
Hvis vi ikke selv kan for-
handle med udlandet om,
hvad og hvordan Grønland
nat tamat aamma illersuleriig-
aannik toqqammaveqarpat.
Taamaattumik danskit naa-
lakkersuisui siunnersorsaguk-
kit oqarusunneruvunga: nuna-
nut allanut tunngassuteqartu-
nut sakkussiaqamermullu o-
qartussaaffeqamersi atorluar-
lusiuk »silanngajaartut pilia-
at« unitsinniarsigit!
Nunarput emiinnaq
nanuninersulissaaq
Allattoq, Jess G. Berthelsen, SIK
Grønland skal være
selvstændigt snart
Af Jess G. Berthelsen, SIK
Akuerineqarsinnaajunnaar-
poq nunatta taamaallaat Dan-
markip saammaanneranik
ingerlanneqartuamissaa.
Nunatta namminersulivin-
nissaa pingaartitarput kimil-
luunniit akerlerineqanngitsoq
malunnarpoq. Taamaattumik
Danmarkimut seeqqumiaq-
qaarluta nunatsinni pissutsi-
nut aalajangiiniartarneq i-
ngerlaannarsinnaajunnaarpoq.
Nunarput qanoq sumullu
atomeqassanersoq nammine-
erlutaluunniit nunanut allanut
isumaqatigiinniutigisinnaan-
ngikkutsigu naligiilluni naa-
lagaaffeqatigiinnermik oqa-
lunneq oqaasiinnaavoq kimi-
limmik imaqanngitsoq.
Taamaattumik piffissan-
ngunnginnerpoq oqassalluta:
Tassa tamakkua naamma-
leqaat. Piaamerpaamik nunar-
put namminersulivinniarli!
skal bruges, er rigsfællesska-
bet med lige ret for alle kun
en floskel uden værdi.
Mon det derfor ikke er på
tide at sige: Nu kan det være
nok med disse forhold. Lad
Grønland blive selvstændigt
snarest muligt!
N JET til deponerede
atomsprænghoveder