Atuagagdliutit - 26.06.1997, Blaðsíða 8

8
Nr. 48 • 1997
/tfÆcca&a&c/é/et. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Naalakkersuisut
siulittaasuata
suleqataasa
isumaqatiginngilaat
Folketingimut inatsisartunullu ilaasortaq Otto
Steenholdt oqarpoq, Lars Emil Johansen-ip »aasaanerani
quiasaarutaa« ingasappallaartoq •
(JB) - Naalakkersuisut siulit-
taasuat piginnaasitaanani
ingasattuliorpoq, folketingi-
mut inatsisartunullu ilaasor-
taq Otto Steenholdt AG-mut
oqarpoq. - Ullumi paasivara
inatsisartuni amerlanerussu-
teqartut tunuliaqutiginngik-
kai. Naalakkersuisooqatini
isumasiorsimanngilai. Inatsi-
sartut illersomissamut nuna-
nullu allanut ataatsimiititaliaa
saqqummiussiffigisimanngilaa.
- Ataatsimiititaliami tassani
siulittaasutut paatsiveeruttu-
tut oqarsinnaavunga, siuner-
taalu paasisinnaanngilakka.
Nammineerluni USA toq-
qaannartumik isumaqatigiini-
arusuppaa, taamaaliomiaruni-
lu namminersomerulemermut
inatsit nammineq suleqataaf-
figisani unioqqutissavaa.
Danskit naalakkersuisui ta-
matumunngalu oqartussaane-
rat avaqqutiinnarpaa. Taa-
maaliorporlu uffa qaartartor-
tanik Nunatsinni toqqorsinis-
samut siusinnerusukkut aker-
liunerarlu oqartareerluni.
- Tamatta pakasarluinnar-
paatigut.
- Tamakkulu qaavatigut
namminersulivinnissamut i-
suma maanna isumaqatigi-
nagu oqareerluni. Siorna
namminersulivinniarnermik
isumaqataasut utaqqimaaqqu-
ai, aningaasaqamikkut nam-
mineersinnaalernissatsinnut.
Maannali nukinnguttorujus-
suanngorpaa.
Ilumoorsorine-
qarsinnaanngilaq
- Pissutsit maannakkutut itsil-
lugit upperineqarsinnaanngi-
laq, Otto Steenholdt ilassute-
qarpoq. - Imaalitsiaannaq o-
qassaaq politikkimi taamaa-
tinniarluni, sapaatillu akunni-
alunngui qaangiuttut pissa-
nganartilerpaa, »aalassatsit-
sigami«. - Ilumoorpunga, ilu-
moorpunga, nilliassaaq, ilu-
muunngilarli. Tamatigut tak-
kuteqqittuarpoq.
- Isumaqarpunga ilumoor-
luni isumaqatissarsiortoq siu-
littaasuujuamissaminik piu-
masaqartuartunik. Taamaa-
tinniarluni nalunaarneri ta-
maasa kaammattortuameqar-
poq taamaatissanngitsoq. Ta-
mannalu siunertarigunarpaa.
- Isumaqarpit ilumoorutis-
sagaa, maannalu tunuarluni?
- Nammineq aalajangissa-
vaa. Politikkikkut sulinini
qatsukkuniuk, aalassatsitse-
qattaaminilu kisiisa iluaquti-
galugit kaammattuutigiinnas-
sagunigit eqqarsaatigisariaqa-
lissagunarpaa. Isumaqarpu-
nga amerlanerit upperiun-
naaraat.
Aasaanerani
oqallissaarut
- Danskit politikeriisa aasaa-
nerani kissaruttomerani ileq-
qorisartagaat Lars Emil Jo-
hansenip kingomuppaa, fol-
ketingimut ilaasortat Otto
Steenholdt oqarpoq. - Aasaa-
nerani oqallissaarut saqquum-
miuppaa, tusagassiutit nutaar-
siassaqamiassammata. Kuk-
kusumilli iliorpoq, oqallisigi-
saq ilungersunartigisoq i-
maannaanngitsigisorlu toq-
qaramiuk. Navianarpoq kis-
saruttomerani sulinngiffeqar-
nermilu apeqqut politikkikkut
oqallisigissallugu periarfissa-
qanngimmat. Maanna Dan-
markimi nunanilu allani isu-
maqalerput Lars Emil Kalaal-
lit Nunaat sinnerlugu oqaase-
qartartussaasoq. Oqallisigisa-
mili matumani taamaanngil-
luinnarpoq.
Qaammatit sisamat matu-
ma sioma qaartartut qaartar-
tortaannik toqqorterinissaq
saqqummiunneqarmat Atas-
sut itigartitsivinngilaq. - Atas-
sut isumaqarpoq Nunarput
nunarsuarmi akisussaaqataa-
sariaqartoq, namminersome-
mllutik oqartussat akisussaaf-
Otto Steenholdtip Lars Emil Johansen kaammattorpaa inissisimanini eqqarsaatigeqqullugu.
Otto Steenholdt opfordrer Lars Emil Johansen til at overveje sin stilling.
frnnik ingerlatiartuinnamerat
ilutigalugu, taamani tusagas-
siuutinut nalunaarummi allas-
simavoq.
Otto Steenholdt toqqorsi-
nissaq kisimi sakkortuumik
akerleraa, partiiminullu taa-
maalilluni illuatungiliuttun-
ngorluni.
- Nunarsuarmi ajomartorsi-
utit marluk ilungersuutissagut
tassaapput mingutsitsineq
aamma sakkunik ikilisaaneq,
Atassut allappoq.
- Ajomartorsiutinik tamak-
kuninnga pitsaasumik milli-
saaqataassagutta sapinngisa-
tsinnik iliussaagut, nalunaarut
nangippoq. - Pingaarnerus-
saarli sukumiisumik oqalli-
seqqaamissaq, taamaalilluta
tamatta ilisimassatsigu suut
angemerlutigit naagaamerlu-
tigilluunniit.
- Sakkut atomillit nunatsin-
nut toqqortissallugit ammaa-
tissaneripput - taamaaliorsin-
naanngilagut, maannalu aala-
jangissanngilarput, USA-mi
sakkunik atomitortunik ikili-
saanissanut eqqarsaatersuu-
taannaammata.
- Piffissanngorpallu angis-
saagut naaggaassaagulluun-
niit pituttorsimanata ammasu-
millu oqallisereemikkut.
Naalakkersuisut siulittaasuat
maanna iliuuseqarpoq naalak-
kersuisooqatigisat 21. febmar
isummersornerat qaangeru-
jussuarlugu. Maanna suli ilis-
imanngilarput qanoq kingu-
neqammaamersut.
Landsstyrefomtanden har ikke sit bagland i orden
Folketings- og landstingsmedlem Otto Steenholdt siger, at Lars Emil Johansens »sommerspøj« er for grovkornet
(JB) - Landsstyreformanden
farer frem uden noget som
helst mandat, siger folke-
tings- og landstingsmedlem
Otto Steenholdt til AG. - Jeg
har i dag fundet ud af, at han
ikke har landstingsflertallet
bag sig. Han har ikke oriente-
ret koalitionspartiet. Han har
ikke orienteret Landstingets
sikkerheds- og udenrigspoliti-
ske udvalg.
- Som formand for dette
udvalg er jeg mildest talt
noget desorienteret, og jeg
forstår ikke hans motiv. Men
han vil åbenbart gerne selv
forhandle direkte med USA,
og med det udspil, han er
kommet med, tilsidesætter
han den hjemmestyrelov, han
selv har været med til at lave.
Han tilsidesætter den danske
regering og deres kompetence
på området. Og han gør det på
trods af, at han tidligere har
givet udtryk for modstand
imod at opmagasinere missil-
sprænghoveder i Grønland.
- Han kommer simpelthen
bag på os alle.
- Og oven i det, har han
selv været med til at afvise
tanken om selvstyre på
nuværende tidspunkt. Sidste
år bad han selvstyretilhæn-
geme om at »klappe hesten«,
indtil vi var økonomisk sel-
vhjulpne. Og nu kan det ikke
gå hurtigt nok.
Ingen kan tage ham
alvorligt
- Som situationen er i øjeblik-
ket kan ingen mere tage ham
alvorligt, tilføjer Otto Steen-
holdt. - Det ene øjeblik siger
han, han går ud af politik, og
nogle uger efter er det pludse-
lig blevet spændende igen,
fordi han har »lavet rav i
den«. - Ulven kommer, ulven
kommer, råber han, men det
passer jo ikke. Han kommer
på banen igen hver gang.
- Jeg tror, han bevidst søger
at skabe en opinion, der hele
tiden kræver, at han bliver på
sin post. Hver gang, han går
ud med budskabet om, at han
trækker sig, er der nogen, der
opfordrer ham til at blive. Og
det er nok hans motiv.
- Synes du, han skal gøre
alvor af det og gå af nu?
- Det er op til ham selv.
Hvis han virkelig er træt af
det daglige politiske arbejde
og kun kan næres af blæst og
ballade, så er det nok på tide
at overveje det. Jeg tror, de
fleste har svært ved at tage
ham alvorligt.
Sommerhare
- Lars Emil Johansen har nu
taget den samme skik op, som
mange danske politikere bru-
ger i sommervarmen, siger
folketingsmedlemmet Otto
Steenholdt. - Han lader en
»sommerhare« springe, så
pressen har noget at løbe
med. Men han begår den fejl,
at han vælger et meget alvor-
ligt og meget kontroversielt
emne. Det er farligt, når man i
sommervarmen og ferietiden
ikke har mulighed for at få
spørgsmålet politisk behand-
let. Nu tror man i Danmark og
andre steder i verden, hvor det
her giver genlyd, at Lars Emil
er Grønlands talerør. Og det
er han bestemt ikke i denne
sag.
Da sagen om deponering af
missilsprænghoveder var
fremme for fire måneder
siden, var Atassut dog ikke
helt afvisende. - Det er Atas-
suts indstilling, at vi i Grøn-
land skal påtage os et globalt
medansvar i takt med, at vi i
hjemmestyret overtager flere
og flere ansvarsområder, hed
det i en pressemeddelelse
dengang.
Otto Steenholdt gik solo ud
med en markant afvisning af
opbevaringen og kom derved
i opposition til sit eget parti.
- To af de globale proble-
mer, vi skal forholde os til, er
forurening og nedrustning,
skrev Atassut.
- Hvis vi kan bidrage posi-
tivt til at mindske disse pro-
blemer, skal vi gøre det efter
bedste evne, hed det videre i
pressemeddelelsen. - Men det
kræver først en grundig og
bred debat, så vi alle ved,
hvad det er, vi siger ja eller
nej til.
- Om vi skal åbne vort land
for deponering af atomvåben
- det kan vi ikke, og det skal
vi ikke tage stilling til på
nuværende tidspunkt, fordi
der indtil nu kun er tale om
nogle tanker, som en arbejds-
gruppe i USA har gjort sig om
den atomare nedrustning.
- Men når det bliver aktuelt,
skal vi sige ja eller nej efter en
fordomsfri og åben debat.
Landsstyreformanden har nu
taget skridt, der skræver langt
ud over den grænse, som koa-
litionspartneren stak ud den
21. februar. Endnu ved vi
ikke, hvilket efterspil, der får.
ASS./ FOTO: LOUISE-INGER KORDON