Atuagagdliutit - 26.06.1997, Blaðsíða 15

Nr. 48 • 1997
15
ft£aap'aj?'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Burghardt Qooqqut-hotelimik
ikuallatsitsinngiimerat
upemarsaatissaqarpoq
Takunnissimasut allat uppernarsarpaat ikuallatsitsisoqarsimanngitsoq
Rudolf aamma Inger Burghard (isorliit) politeerlu aamma
(tarrisimangajattoq) qatserisartut pisortaat Poul Kurdahl,
qularnartunik nassuiaaneratigut aappaariit
pisuutinneqartut.
Rudolf og Inger Burghardt (yderst) sammen med en
politimand og (halv skjult) brandinspektør Poul Kurdahl,
hvis tvivlsomme teorier fældede parret.
(JB) - Qooqquni akunnittarfi-
up ikuallannera kinguneqas-
saaq. AG normumi kingul-
lermi allanneratut, Inger aam-
ma Rudolf Burghardtikkut
illersuisuat Christian Harboe
Wissum eqqartuusseqqinnis-
samik qinnuteqarpoq, tunnga-
vilersuutigai pisumi paasisat
nutaat. Ilaatigut takunnittut
marluk nassaarineqarput poli-
tiinit eqqartuussivimmilluun-
niit killisiomeqanngitsut.
Takunnittut - appaata (aap-
paa suli nassuiaateqanngilaq)
- Burghardtikkut pinngitsuu-
nerannik uppemarsaareemeq
uppemarsarpaa. Takusimavaa
ikuallannerup aallartinnerani
inini allemi ikuallattoqanngit-
soq, uppemarsarpaalu ikual-
lanneq imerpalasunik ikualla-
jasunik iikkanut kueraalluni
ikuallatsinneqarsimanngitsoq.
Inger aamma Rudolf Burg-
hardt pasillemikkut pisuutin-
neqarlutik pineqaatissinne-
qarput. Qangaluunniit upper-
narsaasoqanngilaq akunnit-
tarfitsik namminneq ikuallak-
kaat, peqqutissaqanngillallu.
Inger Burghardt akunnittar-
fimmik piginnittoq, ikuallat-
toomissamut sillimmasiisarfi-
up taarsiiffigissagaluamniuk
aningaasatigut ikinneerarsu-
amik pissarsissutigissagaluar-
paa, Nuup Kommuniata pisi-
ariniarlugu akiliutiginiagaanit
isumaqatigiissutaanit ikin-
neerarsuamik.
Takunnittut allat
Advokat Wissum Nunatta
Landsretianut eqqartuusseq-
qinnissamik qinnuteqarluni
ima allappoq:
- Takunnittuusimasut mar-
luk kikkuusut paasivagut,
taakku umiatsiamiillutik a-
kunnittarfik ikuallalermat 10
sømil ungasitsigisumiipput,
Bevis for, at Burghardt
ikke brændte Qooqqut
Nye vidner bekræfter, at branden ikke blev påsat med brandbare væsker
(JB) - Sagen om hotelbranden
i Qooqqut får nu et efterspil.
Som AG skrev i sidste num-
mer, er der indsendt genopta-
gelsesbegæring fra Inger og
Rudolf Burghardts advokat
Christian Harboe Wissum,
som argumenterer med flere
nye aspekter i sagen. Der er
blandt andet fundet et par
øjenvidner, som hverken er
afhørt af politiet eller i retten.
Vidneme - i alt fald den ene
(den anden er har ikke afgivet
forklaring) - kan bekræfte den
tidligere bevisførelse for par-
ret Burghardts uskyld. Han
har set, at der under brandens
tidlige forløb ikke var ild i
underetagen, og dermed har
han bekræftet, at branden
ikke kan være opstået ved
hjælp af brandbare væsker
langs den indendørs sydvæg.
Inger og Rudolf Burghardt
blev dømt på indicier. Der er
ikke på noget punkt ført bevis
for, at de selv har futtet deres
hotel af, og der er ikke noget
motiv. Brandforsikringen vil-
le stille Inger Burghardt, der
er hotellets ejer, betydeligt
ringere end hun stod med den
bindende salgsaftale, hun
havde med Nuup Kommunea.
Nye vidner
Advokat Wissum skriver i sin
begæring til Grønlands
Landsret om sagens genopta-
gelse:
- Vi har identificeret to
øjenvidner, der befandt sig i
en båd cirka 10 sømil fra
hotellet, da branden foregik,
og som hurtigt ankom til
brandstedet.
De to vidner er navngivet i
begæringen. Den ene bor i
Nuuk og den anden i Esbjerg.
Vidnet, der bor i Nuuk, har
en meget tydelig erindring
om, hvordan hotellet brændte,
da de to ankom til Qooqqout.
Han fortæller i en skriftlig
beretning, der er vedlagt be-
gæringen, at hotellet ned-
brændte fra tagetagen og ned-
efter, mens der ikke var ild i
stueetagen. Denne iagttagelse
dokumenterer ganske enkelt,
at branden ikke kunne være
foregået, som brandinspektør
Poul Kurdahl havde hævdet i
retten.
Vidnet har endvidere lavet
en skitse af hotelbranden,
som er vedlagt begæringen
om genoptagelse af sagen.
Hans forklaring og tegningen
bekræfter besidderens bevis-
førelse for parret Burghardts
uskyld i landsretten i 1992.
Der kan ikke være tale om
indspåsættelse ved hjælp af
brandbare væsker.
Begge vidners navne blev
noteret ned af politiet, da poli-
tiet ankom til brandstedet den
29. maj 1992 om aftenen,
men ingen af dem har på
noget tidspunkt været afhørt
endsige indkaldt som vidner
under sagen. Det finder advo-
kat Wissum mærkværdigt.
Støttes af tredie vidne
Et tredie vidne fortalte under
sin vidneforklaring i kredsret-
ten, at hun så ild i kursusloka-
let i den østlige ende af hotel-
let, da hun fløj væk med den
helikopter, der landede ved
hotellet, endnu før der kunne
ses flammer. Men der var
ikke ild i restaurationsvindu-
eme i stueetagen.
Dette udsagn støtter den
skriftlige forklaring fra det
vidne, der altså hverken er
blevet afhørt af politiet eller
er ført som vidne i retten.
Advokat Wissum mener, at
den manglende kontakt med
de to vidner skyldes mangel-
fuld politimæssig efterforsk-
ning. Og det er der meget
andet, der taler for.
Der har efter advokatens
opfattelse ikke været gjort
noget som helst objektivt for-
søg på at finde den egentlige
forklaring på brandens ops-
tåen. Efterforskningen på
brandtomten har været under
al kritik. Der er hverken
undersøgt afløb eller kloak
for brandbare væsker, og
politiet har ikke interesseret
sig for affaldssækkenes ind-
hold.
Den nye teori, der nu
bekræftes af Dansk Brandtek-
nisk Institut, går ud på, at
brandårsagen kan være sel-
vantændelse i affaldssække-
ne, hvor der blandt andet var
malerklude, femisklude og
terpentinklude.
Tvivlsom ekspert
Advokat Wissum gør desu-
den opmærksom på, at det
ikke var den politimæssige
efterforskning, der førte til
anholdelsen af Inger og Ru-
dolf Burghardt. Det var alene
en erklæring fra brandinspek-
tøren, der begrundede anhol-
delsen, og hans teorier er med
de nye vidner fuldstændigt til-
bagevist.
Desuden har den daværen-
de brandinspektør Poul Kur-
dahl afgivet urigtig vidnefor-
klaring i både kredsretten og i
landsretten, og hans trovær-
dighed som vidne er derfor
tvivlsom.
Det kan kort og godt doku-
menteres, at branden ikke er
opstået, som brandinspek-
tøren har hævdet, og Inger og
Rudolf Burghardt har bevise-
ligt været udsat for justits-
mord.
ikuallattorlu tikilertorpaat.
Qinnuteqamermi takunnit-
tut aqqi taaneqarput. Aappaa
Nuummi aappaalu Esbjergimi
najugaqarput.
Takunnittup Nuummi naju-
gallip eqqaalluinnarpaa
Qooqqunut tikiukkamik
akunnittarfik qanoq ikuallat-
toq. Allakkatigut oqaluttuar-
poq, ilanngunneqartuni, a-
kunnittarfik qalianit ammut
ikuallattoq, ataani inneqama-
ni. Takunnissimanerup up-
pemarsarpaa ikuallanneq qat-
serisartut pisortaata Poul Kur-
dahlip eqqartuussivimmi o-
qameratut pisimasinnaanngit-
soq.
Takunnittoq aamma akun-
nittarfiup ikuallannera titar-
tarpaa, eqqartuusseqqinnissa-
mik qinnuteqaammut aamma
ilanngullugu nassiunneqar-
toq. Nassuiaataata titartagaa-
talu uppernarsarpaat illersui-
sup Burghardtikkut pisuunn-
ginnerinut uppernarsaalluni
1992-imi landsretimi saq-
qummiussaanut. Imerpalasut
ikuallajasut atorlugit ikuallat-
sitsisoqarsimanavianngilaq.
Politiit 29. maj unnukkut
ikuallattumut takkukkamik
takunnittut aqqi tamaasa allat-
torpaat, arlaannaalluunniit
qangaluunniit killisiomeqan-
ngillat takunnissimasutul-
luunniit eqqartuussivimmut
sassartinneqanngillat killisi-
omeqarlutik. Advokat Wis-
sum tamanna eqqumiigilluin-
narpaa.
Allamit tapersemeqarput
Takunnittut pingajuat eqqar-
tuussivimmi nassuiaanermini
oqaluttuarpoq, akunnittarfiup
kangiani kursusertarfimmi
innermik takulluni, taamani
helikopterimut ilaalluni tim-
misartorami, taanna helikop-
ter! akunnittarfiup eqqaanut
minnerata nalaani, suli inner-
mik naarallattunik takussaa-
soqanngitsoq. Ataanili nerini-
artarfiit igalaavini innermik
takussaasoqanngilaq.
Nassuiaanerup taassuma
takunnissimasup allakkatigut
nassuiaataanik tapersiipput,
taannalik politiinit killisior-
neqamaniluunniit takunnissi-
masutulluunniit eqqartuussi-
vimmi sassartinneqarluni nas-
suiaatinneqanngilaq.
Advokat Wissum isuma-
qarpoq takunnissimasut mar-
luk attavigineqarsimanngin-
nerinut peqqutaasoq politiit
amigartumik paasiniaasima-
nerat. Allarpassuittaaq tama-
tumunnga takussutissartaqar-
put.
Illersuisup isumaa malillu-
gu ikuallannerup aallartinne-
ranut nassuiaatissaasinnaasu-
nik sunnguamilluunniit tun-
ngaviusinnaasumik misissu-
erusuttoqarsimanngitsoq.
Ikuallannikut toqqaviani paa-
sinaaneq isornarluinnarpoq.
Kuuffiit assigiinngitsut ar-
laannaallunniit imerpalasunik
ikuallajasumik imaqamersup
paasiniarneqarsimanngillat,
politiillu puussiarsuit eqqaa-
viit imaat misissussallugit
soqutigisimanngilaat.
Ikuallannermut patsisaasin-
naasutut eqqarsaatigineqartoq
nutaaq, aamma Dansk Brand-
teknisk Institut-imit upper-
narsameqartoq tassaavoq, eq-
qaaviit puussiarsuit imaat
namminneq ikuallassimasin-
naasut, ilaatigut imarisimaga-
mikkit allarutit qalipaatitallit,
lakkerutit terpentinallu.
Immikkut ilisimannittoq
nalorninartoq
Advokat Wissum aamma
erseqqissaavoq, politiit paasi-
niaanerat tunngavigalugu
Inger aamma Rudolf Burg-
hardt tigusarineqartut. Peqqu-
taaginnarpoq qatserisartut pi-
sortaata nassuiaatai tunnga-
vineqarlutik, taassumalu pat-
sisigitinneragai matumuuna
takunnissimasut allat nassuia-
ataat tunngavigalugit atorsin-
naanngilluinnartutut naliler-
neqarput.
Tamakku saniatigut taama-
ni qatserisartut pisortarisaat
Poul Kurdahl eqqartuussi-
vimmi kiisalu landsretimi
eqqunngitsunik nassuiaate-
qarsimavoq, taamaattumillu
takunnissimasutut nassuiaa-
sinnaanerata uppernarsin-
naassusia nalominartoqarluni.
Naatsumik uppemarsame-
qarsinnaavoq ikuallanneq
pilersimanngitsoq, soorlu qat-
serisartut pisortaata isumaqar-
neratut, taamaattumillu Inger
aamma Rudolf Burghardt
uppernarsaaserneqarsinnaa-
sumik pisuussuteqangitsut pi-
suutitaallutik pineqaatissin-
neqarsimapput.
Namminersornerullutik
Oqartussat
Grønlands Hjemmestyre
Støtter
Fil J»]
tapersersorpaa