Atuagagdliutit - 26.06.1997, Síða 19

Nr. 48 • 1997
19
GRØNLANDSPOSTEN
Sorsunnersuup nalaani umiarsuarmi sorsuummi mittarfiutigisumi sakkutuujuffigisami qamutiliisa ilaata saniani.
Adam Dorph ved en af kanoneme på et af de hangarskibe han tjente ved under krigen.
det. I mange år efter krigen
hoppede jeg ud af sengen
hver gang vækkeuret ringede.
Alarmlyden sad simpelthen i
kroppen, fortæller Adam
Dorph, som befandt sig ud for
den japanske kyst, da ameri-
kanerne smed atombomberne
over Hiroshima og Nagasaki.
- Vi var lykkelige for freds-
budskabet og skød op i luften
af glæde.
Efter krigen blev Adam
Dorph sendt til en flådebase i
Florida. Men opholdet blev
kort. Krigen var slut, og ame-
rikanerne ønskede at skille sig
af med en del af deres mange
krigsskibe. De blev især solgt
til sydamerikanske lande. Her
skulle Adam Dorph så oplære
de nye besætninger i hvordan,
man håndterede kabyssen og
sørgede for proviantering. I
1948 tilknyttedes han en ame-
rikansk base i Rio de Janerio
med ansvar for proviantering
til både fly og skibe.
Livet tegnede roligt. Men
alting får en ende. Korea-
krigen brød ud, og Adam
Dorph blev beordret til Pa-
nama. Men han havde fået
nok af krig og rejste uden var-
sel eller opsigelse til Sverige.
Blev i udlandet
Når han ikke vendte tilbage til
Grønland, skyldtes det fryg-
ten for, at amerikanerne ville
pågribe ham der. Men med
tiden glattes tingene ud. 1 dag
modtager den 69-årige Adam
Dorph pension fra den ameri-
kanske flåde.
Men skæbnen blev allige-
vel, at han aldrig vendte hjem
for at blive. Kun tre gange
efter krigen har han besøgt
Grønland og Qaqortoq, hvor
han sammen med sine to
brødre og en søster fik sin op-
vækst.
Barndommens hverdag be-
stod af skolegang, mens friti-
den i vid udstrækning foregik
i farbroderens tømmerværk-
sted, hvor Adam gik til hånde.
Når han endelig havde fri, tog
han gerne på fiskefangst eller
rypejagt, husker han.
Nu er det længe siden,
Adam Dorph gik på rypejagt,
men fiskeriet holder han ved
lige, når han tilbringer tiden i
sit sommerhus ved den sven-
ske skærgård. Han har været
bosat i Sverige siden 1950, og
i 1954 blev han gift med Mai-
britt. Sammen har de tre børn,
som har forøget Dorph-kla-
nen med yderligere fem bør-
nebørn.
Kokkefaget har han lagt på
hylden. I hvert fald professio-
nelt. Men i mere end 30 år var
han 1. kok på nogle af de mest
ansete restauranter i Stock-
holm, blandt andet »Plaza
Ritz« og »Stamegården«.
Ven med Eisenhower
Han er glad for, at minderne
fra krigen er kommet på af-
stand. Et enkelt minde vil han
dog gerne holde fast i. Og
med god grund.
Efter krigen inviterede
Dwight. D. Eisenhower - ge-
neral under 2. verdenskrig og
senere præsident for USA -
Dorph og en canadisk eskimo
på et 14 dages ophold på hans
brors ranch i Amerika. Eisen-
hower var imponeret over den
indsats grønlænderen fra Qa-
qortoq havde ydet under kri-
gen og ville gerne lære ham at
kende på tomandshånd.
- Jo, vi spiste middage og
red på heste sammen. Eisen-
hower var meget interesseret i
Grønland, fortæller Adam
Dorph, der således kom til at
opleve en af verdenshisto-
riens helt store personligheder
på tætteste hold.
Ivittuid Orsugiassioifianit orsugfaq amerikamiUt
timmisartuliotnerminni atugassaat assartorneqartar-
nikunvoq.
Fra Kryolitbruddet i Ivittuut. hvorfra der blev udskibet
kryolit til den amerikanske fly-industri.
MENNESKER
Fra vore læsere ved vi, at artikler om mennesker er godt
stof. Derfor har vi bestemt os for hver torsdag at bringe
en historie om et menneske eller en familie, der har ople-
vet noget, de synes er værd at fortælle om. Og der er hel-
digvis mange sådanne emner i Grønland. Det ligger i om-
stændighederne - i den kompakte historie i nyere tid, i de
store afstande, i befolkningssammensætningen og i mod-
sætningerne. • '
Send os gerne en god ide om, hvem vi kan pnesentere
på disse sider i de kommende torsdagsudgaver.
Mærk kuverten »Mennesker«, og køb avisen også
næste torsdag. Det kunne jo være, jeres favorit er med.
A SS ./FOTO: AG-ARKIV