Grønlandsposten - 01.11.1945, Page 15

Grønlandsposten - 01.11.1945, Page 15
1. Novbr. GRØNLANDSPOSTEN 235 rigtigt, men det maa vi ikke bebrejde dem — det er nu engang deres særkende, og bag ved forbeholden- heden skjuler sig ofte baade dygtighed og selvstæn- dighed. Det næste, det gælder om for de unge grønlændere, er at komme sammen med jævnaldrende danske kammerater og finde danske venner. Vore folk bor i reglen ikke paa grønlænderhjemmet, og helst udenfor byen. Ønsker de at være lærere i Grønland, kommer de nu paa et dansk seminarium. Vil de være præster, sendes de paa en højskole. Uddannelsen varer ialt to aar, men de kan ogsaa faa lov til at blive i tre eller flere. For de unge seminarister, der nu er kommet hjem, vil uddannelsen komme til at vare i mindst fem aar. Det, det gælder om, er jo at bibringe grøn- lænderne kultur, og den tror jeg, de faar mere af, ved at den langsomt siver ind, end ved for megen terperi og læsning. — Hvad kan der fra kirkens side gøres paa Grøn- land for at give befolkningen en videre horisont og en bredere kundskabsbasis, som de unge grønlæn- dere i dag tørster efter? — Al kulturudvikling maa nødvendigvis gaa skridt for skridt. Jeg har altid set det som det bedste prin- cip, at man skulde give en mindre kreds en saa fyl- destgørende og grundig uddannelse som muligt — og saa lade denne kreds sprede kulturen videre. Enhver grønlænder, der har et vist kulturgrundlag, kan jo give videre heraf til sine landsmænd langt bedre, end en dansker kan. Men vi maa ikke glemme, at der er en grænse for, hvor meget de enkelte rummer, og denne grænse er elastisk. Kapaciteten udvider sig efterhaanden, men kun langsomt. Efterhaanden kan grønlænderne rum- me mere og mere. Da jeg begyndte seminariet i Godthaab i dets udvidede form, stoppede adskillige, der i begyndelsen var de dygtigste, pludseligt op og kunde simpelthen ikke rumme mere, men nu er grænsen skubbet meget længere ud. Der er sket store fremskridt. — Kunde man ikke indføre et vandrelærersystem paa Grønland, unge, energiske og evnerige grønlæn- dere eller danske, der i løbet af et aar drog kysten langs som foredragsholdere og vejledere for den jævne befolkning ved udsteder og bopladser? — Det kunde man godt, hvis vi havde folkene der- til. I praksis vil det dog nok være lidt vanskeligt. — Hvad med skolekonsulenterne? De har jo blandt andet muligheden herfor. En skolekonsulent bør dog være knyttet til en skole og selv undervise. Forresten fik vi skolekonsulenter paa Grønland, før man havde det i Danmark. — Hvad mener De om aftenskoler for ungdommen? Det er jo desværre saadan deroppe, at naar først folkeskolen er forladt, staar de unge grønlændere paa et trin, hvor de først skulde til at begynde at lære noget — og det er der ingen muligheder for udover for de faa, der kan komme paa efterskole, men for den store mængde er vejen lukket efter konfir- mationen. — Aftenskoler bør man have allevegne. Det er en selvfølge. De har ogsaa været i gang ved alle kolo- nier, men er aabenbart mange steder stagneret. Jeg har altid været interesseret i, at der blev drevet aften- skoleundervisning saa meget som muligt, men de, der sidder deroppe, maa jo ogsaa have en vis ret til at afgøre, om det kan gennemføres eller ikke — ar- bejdet er frivilligt og ulønnet. Vi vil med glæde gøre, hvad vi kan for aftenskolerne — forhaabentlig ogsaa, hvis det drejer sig om en bevilling. Man kan maaske ikke blive ved med at forlange, at folk frivilligt skal ofre deres aftener. — Er der planer om en forbedring af de grønland- ske kateketers økonomiske kaar? Disse er jo i dag mere end kummerlige. Hvor kan man forlange, at en folkelærer ved siden af at blive isoleret paa en fjern boplads straks skal kaste sig ud i en bitter kamp for tilværelsen samme dag, den unge mand sætter sine ben i land paa det nye sted mellem de mennesker, hvis lærer og foregangsmand han skal være? — Planer, jo, det kan De rigtignok tro, der er — og det har der været i mange aar, men det har ogsaa været vanskeligt at faa dem gennemført. I 1898, da jeg var deroppe, var der ingen, der læste beretninger fra Grønland. De blev simpelthen lagt tilside. Men saa kom systemskiftet i 1901. Jeg sendte en rapport hjem til kirkeministeriet, og samme sommer kom der en skrivelse fra kirkeminister I. C. Christensen, der resulterede i ordningen med tilsynsførende overkate- keter og lidt forbedrede lønninger. I min tid gik de unge ud fra seminariet med begejstring og forvent- ning til deres gerning, men nu er tiderne aabenbart blevet meget ændret, og sagen er aktuel. De kan roligt skrive, at der er ingen grænser for mine ønsker i ret- ning af en lønningsmæssig forbedring for kirkens og skolens folk. — Hvorledes ser De paa spørgsmaalet om dansk sprog i de grønlandske skoler? — Jeg maa her sige, hvad jeg før har sagt. Der er en grænse for, hvor meget grønlænderne kan rumme

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.