Grønlandsposten - 01.11.1945, Side 18

238
GRØNLANDSPOSTEN
Nr. 17 — 1945
her i Danmark ca. 3.300 Kr. De kan af enhver driftig
Fisker, der har et passende Beløb i Sparekassen, be-
stilles gennem Kolonibestyreren.
Der er et Dyr i Grønland, der meget sjældent kom-
mer Grønlænderne til Nytte, skønt det indeholder de
Næringsmidler, Grønlænderen ynder allermest, og
det er Sildepiskeren. Den er ikke større end, at den
kan udnyttes fuldt ud, uden at noget af dens Kød
gaar i Forraadnelse, inden den bliver flænset fær-
dig, hvad jo desværre ikke altid kan siges om de
Hvaler, som »Sonja« bringer ind. Dette Dyr fanges
meget langs Norges Kyst og i Skagerak af Nord-
mændene, der bruger Kødet til Menneskeføde og til
Rævestutterier. Det fanges ikke med Hvalfangerdam-
pere, men med Motorbaade af den Størrelse, som
kendes fra Fiskeriet ved Holsteinsborg. De er for-
synede med en lille Harpunkanon, der staar i Baa-
dens Forstavn, og som er særligt konstrueret til
Brug for smaa Hvaler. Den Hvalfangerkaptajn, som
Styrelsen har antaget til fremtidig at føre »Sonja«,
er en Færing, der er nøje kendt med denne Fangst
af Sildepiskere. Styrelsen vil fra Norge købe nogle
Harpunkanoner, som Kaptajnen vil lære Grønlæn-
dere, der har tilpas store Motorbaade, at drive Fangst
med. Det er Styrelsens Haab, at Grønlænderne paa
denne Maade kan skaffe sig sundt og nærende Kød i
Tider, hvor de ellers kun har Fisk at spise, ligesom
Kødet kan bruges til Tørring til Vinterforraad.
Der er desværre i Grønland altfor meget Hvalkød,
der raadner op uden at finde Anvendelse til Menne-
skeføde, og der er megen Fisk, baade Torsk og Hav-
kat, som kunde komme Befolkningen til gode som
Tørfisk, men som ikke bliver tørret.
Grunden er den, at de Tørringsstilladser, som bru-
ges, ikke har Plads til ret meget, og naar de er fuldt
behængte, vælter de undertiden i Storm, og deres
gode Indhold ædes af Hundene, inden Uheldet op-
dages. En Ingeniør har nu beregnet, hvorledes et
Tørringsstillads skal bygges for at kunne staa selv
for den stærkeste Storm samt udregnet, hvorledes
det kan bære mest muligt og alligevel koste det
mindst mulige at anskaffe. Det er konstrueret saa-
ledes, at enhver kan bygge det, naar han ser Tegnin-
gen. I en senere Artikel vil fornøden Tegning og Vej-
ledning til Bygning blive bragt. Her skal blot næv-
nes, at Stilladset kan bære 2000 kg Kød eller Fisk;
men da Kødet og Fisken svinder stærkt i Vægt under
Tørringen, er det let forstaaeligt, at der, hvis man
Dag for Dag hænger lidt nyt Kød eller Fisk paa det,
efterhaanden som det tidligere ophængte tørrer ind,
paa det samme Stillads kan tørres mellem fem og ti
Gange saa meget frisk Kød eller Fisk, uden at det
bryder sammen. Et saadant Stillads kostede med de
Priser, der herskede i 1939, kun 30 Kr. i Materialer.
Det er Styrelsens Haab, at alle Fiskere og Fangere
vil bygge sig saadanne Stilladser for derved at skaffe
sig Forraad af sunde Næringsmidler.
Det vilde være en god Form for Understøttelse til
Enker og andre enligt stillede Kvinder, om Kommu-
nalraadene gav disse Materialier til Bygning af Tør-
ringsstilladser og Hjælp til Opsætningen. De paa-
gældende kan altid skaffe sig Fisk, de har ogsaa Tid
til at tørre dem, og de vil da ikke falde deres Naboer
saa meget til Byrde.
Styrelsen agter ogsaa at fortsætte den under Ad-
skillelsen begyndte Indhandling af Tørfisk, saa at
dette gode Næringsmiddel ingensinde skal mangle i
Butikkerne paa de Steder, hvor Folk ikke selv har
Lejlighed til at skaffe sig Tørfisk.
Angmagssatten spillede i tidligere Tid en stor
Rolle, men enkelte Aar gav daarligt Udbytte, naar
det faldt ind med regnfuldt Vejr i Tørringstiden. I
vore Dage lægger tillige ofte Skibsekspeditionerne
Hindring i Vejen for Tørring af Forraad; et yndet
og værdifuldt Næringsmiddel bliver altsaa ikke bjær-
get. Professor Ad. S. Jensen, som jo alle Grønlændere
kender fra hans Ledelse af Fiskeriundersøgelserne i
Grønland, har derfor henledt Styrelsens Opmærk-
somhed paa, at Angmagssatter visse Steder findes
paa andre Tider af Aaret end i den egentlige Ang-
magssattid. Disse kan dog kun tages i Vaad, idet de
i Reglen forekommer i nogen Afstand fra Kysten.
Desuden vil man, i den Tid Angmagssatten gaar
til Kysten for at gyde, ved at anvende Vaad til
Fiskeriet kunne strække dette over et meget længere
Tidsrum og derved have større Chancer for at tørre
Angmagssatten i ordentligt Vejr, end naar man kun
er henvist til at tage den i Ketsjer, der kun tillader
Fiskeriet i den forholdvis korte Tid, da Fisken er
helt inde i Fjorden. I 1914 blev da ogsaa udsendt
Angmagssatvcicid til visse Kommuneraad, for at de
kunde tage Fisken i det aabne Vand. Denne betyd-
ningsfulde Sag er desværre gaaet i Glemme. Derfor
agter Styrelsen at udsende saadanne Vaad til de
Kommuneraad eller private Baadejere, som ønsker
at købe saadanne. Skulde Baadejerne savne Penge
dertil, vil de kunne opnaa Laan hos Sysselraadet.
Henvender man sig til Kolonibestyreren, vil man kun-