Grønlandsposten - 01.11.1945, Page 18

Grønlandsposten - 01.11.1945, Page 18
238 GRØNLANDSPOSTEN Nr. 17 — 1945 her i Danmark ca. 3.300 Kr. De kan af enhver driftig Fisker, der har et passende Beløb i Sparekassen, be- stilles gennem Kolonibestyreren. Der er et Dyr i Grønland, der meget sjældent kom- mer Grønlænderne til Nytte, skønt det indeholder de Næringsmidler, Grønlænderen ynder allermest, og det er Sildepiskeren. Den er ikke større end, at den kan udnyttes fuldt ud, uden at noget af dens Kød gaar i Forraadnelse, inden den bliver flænset fær- dig, hvad jo desværre ikke altid kan siges om de Hvaler, som »Sonja« bringer ind. Dette Dyr fanges meget langs Norges Kyst og i Skagerak af Nord- mændene, der bruger Kødet til Menneskeføde og til Rævestutterier. Det fanges ikke med Hvalfangerdam- pere, men med Motorbaade af den Størrelse, som kendes fra Fiskeriet ved Holsteinsborg. De er for- synede med en lille Harpunkanon, der staar i Baa- dens Forstavn, og som er særligt konstrueret til Brug for smaa Hvaler. Den Hvalfangerkaptajn, som Styrelsen har antaget til fremtidig at føre »Sonja«, er en Færing, der er nøje kendt med denne Fangst af Sildepiskere. Styrelsen vil fra Norge købe nogle Harpunkanoner, som Kaptajnen vil lære Grønlæn- dere, der har tilpas store Motorbaade, at drive Fangst med. Det er Styrelsens Haab, at Grønlænderne paa denne Maade kan skaffe sig sundt og nærende Kød i Tider, hvor de ellers kun har Fisk at spise, ligesom Kødet kan bruges til Tørring til Vinterforraad. Der er desværre i Grønland altfor meget Hvalkød, der raadner op uden at finde Anvendelse til Menne- skeføde, og der er megen Fisk, baade Torsk og Hav- kat, som kunde komme Befolkningen til gode som Tørfisk, men som ikke bliver tørret. Grunden er den, at de Tørringsstilladser, som bru- ges, ikke har Plads til ret meget, og naar de er fuldt behængte, vælter de undertiden i Storm, og deres gode Indhold ædes af Hundene, inden Uheldet op- dages. En Ingeniør har nu beregnet, hvorledes et Tørringsstillads skal bygges for at kunne staa selv for den stærkeste Storm samt udregnet, hvorledes det kan bære mest muligt og alligevel koste det mindst mulige at anskaffe. Det er konstrueret saa- ledes, at enhver kan bygge det, naar han ser Tegnin- gen. I en senere Artikel vil fornøden Tegning og Vej- ledning til Bygning blive bragt. Her skal blot næv- nes, at Stilladset kan bære 2000 kg Kød eller Fisk; men da Kødet og Fisken svinder stærkt i Vægt under Tørringen, er det let forstaaeligt, at der, hvis man Dag for Dag hænger lidt nyt Kød eller Fisk paa det, efterhaanden som det tidligere ophængte tørrer ind, paa det samme Stillads kan tørres mellem fem og ti Gange saa meget frisk Kød eller Fisk, uden at det bryder sammen. Et saadant Stillads kostede med de Priser, der herskede i 1939, kun 30 Kr. i Materialer. Det er Styrelsens Haab, at alle Fiskere og Fangere vil bygge sig saadanne Stilladser for derved at skaffe sig Forraad af sunde Næringsmidler. Det vilde være en god Form for Understøttelse til Enker og andre enligt stillede Kvinder, om Kommu- nalraadene gav disse Materialier til Bygning af Tør- ringsstilladser og Hjælp til Opsætningen. De paa- gældende kan altid skaffe sig Fisk, de har ogsaa Tid til at tørre dem, og de vil da ikke falde deres Naboer saa meget til Byrde. Styrelsen agter ogsaa at fortsætte den under Ad- skillelsen begyndte Indhandling af Tørfisk, saa at dette gode Næringsmiddel ingensinde skal mangle i Butikkerne paa de Steder, hvor Folk ikke selv har Lejlighed til at skaffe sig Tørfisk. Angmagssatten spillede i tidligere Tid en stor Rolle, men enkelte Aar gav daarligt Udbytte, naar det faldt ind med regnfuldt Vejr i Tørringstiden. I vore Dage lægger tillige ofte Skibsekspeditionerne Hindring i Vejen for Tørring af Forraad; et yndet og værdifuldt Næringsmiddel bliver altsaa ikke bjær- get. Professor Ad. S. Jensen, som jo alle Grønlændere kender fra hans Ledelse af Fiskeriundersøgelserne i Grønland, har derfor henledt Styrelsens Opmærk- somhed paa, at Angmagssatter visse Steder findes paa andre Tider af Aaret end i den egentlige Ang- magssattid. Disse kan dog kun tages i Vaad, idet de i Reglen forekommer i nogen Afstand fra Kysten. Desuden vil man, i den Tid Angmagssatten gaar til Kysten for at gyde, ved at anvende Vaad til Fiskeriet kunne strække dette over et meget længere Tidsrum og derved have større Chancer for at tørre Angmagssatten i ordentligt Vejr, end naar man kun er henvist til at tage den i Ketsjer, der kun tillader Fiskeriet i den forholdvis korte Tid, da Fisken er helt inde i Fjorden. I 1914 blev da ogsaa udsendt Angmagssatvcicid til visse Kommuneraad, for at de kunde tage Fisken i det aabne Vand. Denne betyd- ningsfulde Sag er desværre gaaet i Glemme. Derfor agter Styrelsen at udsende saadanne Vaad til de Kommuneraad eller private Baadejere, som ønsker at købe saadanne. Skulde Baadejerne savne Penge dertil, vil de kunne opnaa Laan hos Sysselraadet. Henvender man sig til Kolonibestyreren, vil man kun-

x

Grønlandsposten

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Grønlandsposten
https://timarit.is/publication/7

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.