Grønlandsposten - 31.12.1945, Qupperneq 3

31. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
287
viste sig at være den norske sælfanger »Buskø«, som
af den norske Quisling-regering var udsendt med af-
løsning til de norske fangststationer samt en ny vejr-
station, som allerede var landsat i Petersbugten ved
Hochstetter Forland. Personalet fra denne station
blev afhentet og stationen senere afbrændt.
Med undtagelse af en norsk gestapo-agent om-
bord paa »Buskø« var det den almindelige mening,
at selv om folkene var klar over ekspeditionens for-
maal, var de kun gaaet med til at deltage i denne
for at slippe bort fra Norge. De blev da ogsaa alle,
med ovenfor nævnte undtagelse, løsladt ved ankom-
sten til Amerika.
Man oplevede denne sommer det særsyn, at kysten
praktisk talt var fri for storis, og først i begyndelsen
af oktober maaned, da det daarlige efteraarsvejr satte
ind, blev skibene tvunget til at forlade Nordøstgrøn-
land. N. O. Jensen.
Sommeren 1941—efteraaret 1942
Af løjtnant Kurt Olsen.
Foraaret og sommeren 1941 blev for mit vedkom-
mende tilbragt paa Ellaø, hvortil Kristian Madsen
og jeg ankom i maj maaned, men efter slædepatrul-
jens oprettelse placeredes jeg ved Eskimonæs. Efter
overenskomst var kysten blevet delt mellem Eskimo-
næs og Ellaø, saaledes at Eskimonæs skulde afpa-
truljere omraadet fra Teufelschloss og Dusenfjorden
i syd til Kap Amelie i nord, et omraade der strækker
sig over 4‘/s breddegrad med mange dybe fjorde og
et utal af øer, der næsten alle skulde afpatruljeres.
Eskimonæs-distrikt blev delt mellem en nordpa-
trulje og en sydpatrulje, den første bestaaende af
Ziebell og Nielsen, den sidste af Marius Jensen og
Peter Nielsen. Desuden var paa Eskimonæs lederen
N. O. Jensen, kok Niels Hansen og undertegnede.
Nordpatruljen startede nordover den 23. oktober, og
for at hjælpe denne patrulje, der havde den største
strækning at afpatruljere, medfulgte Mads Christen-
sen, mens Marius Jensen om efteraaret ene skulde
afpatruljere en del af syddistriktet. Det blev des-
uden besluttet, at nordpatruljen, for at undgaa en
køretur paa 400 km, skulde forblive i deres distrikt
indtil maj maaned. Den nødvendige forbindelse vilde
saa blive besørget af sydpatruljen, der vilde sende
en mand til Hochstetter i december og igen i marts
for at hente patruljens rapporter.
I november 1941 forekom det største snefald i flere
aar. I dagevis med stille vejr væltede sneen ned og
gjorde føret næsten ufremkommeligt. Herved kom
Mads Christensen, der paa tilbagevejen til Eskimonæs
var naaet til Albrechtbugten, og Marius Jensen, der
paa dette tidspunkt befandt sig i Blomsterbugten, i
en vanskelig situation. Mads Christensen forfrøs sin
ene taa paa hjemvejen, hvilket gjorde ham utjenst-
dygtig til patruljekørsel for resten af vinteren. Marius
Jensen maatte efterlade sin slæde og gaa paa ski fra
bunden af Moskusoksefjorden til Eskimonæs, medens
hundene gik ved siden af og trak hans sovepose efter
sig.
Paa grund heraf blev turen til Hochstetter en del
forsinket. N. O. Jensen og Marius Jensen forsøgte nu
at gennemføre turen, men de maatte vende om igen
paa grund af storm og isbrud. Den 16. december star-
tede saa Marius Jensen og jeg for at køre til Hoch-
stetter, og den 20. december mødtes vi med Peter
Nielsen paa Sandodden. Han fulgte nu med os til
Eskimonæs, hvortil vi ankom den 24. december, lige
før julemiddagen. Efter julen kørte Peter Nielsen op
til sit distrikt igen, og Marius Jensen og jeg tog fat
paa en ny afpatruljering af syddistriktet og aflagde
blandt andet et besøg paa Ellaø for at hente noget
gods til Eskimonæs. Efter forskellige genvordigheder
var vi hjemme igen i slutningen af marts, hvorefter
N. O. Jensen kørte op til Hochstetter og afpatrul-
jerede yderkysten af Wollaston Forland undervejs.
Paa Hochstetter var alt vel, og Jensen vendte tilbage
igen til Eskimonæs efter et mindre ophold, medbrin-
gende nordpatruljens rapporter. Dermed var vor pa-
truljetjeneste for denne vinter afsluttet, og foraaret
og sommeren gik med at skyde sæler til hundefoder
og gøre station og motorbaade istand. I slutningen af
maj vendte ogsaa nordpatruljen tilbage til Eski-
monæs.
I juli foretog vi en del rekognosceringsrejser i fjor-
dene og indrettede en observationspost paa Finsch-
øen udfor Eskimonæs for ikke at blive taget ufor-
varende af eventuelle tyske skibe. Stationen var nem-
lig den 10. juli blevet overfløjet af en tysk bombe-
maskine, og vi tænkte, at den maaske havde været
oppe for at se paa isforholdene for at forberede vejen
for et eventuelt opsendt tysk skib. Vi lavede en telt-
lejr med en lille radio og holdt døgnvagt.
Da isen endelig gik i de første dage i august, ud-
videdes motorbaadspatruljerne til ogsaa at omfatte
yderkysterne. Den 22. august ankom »Northland« til
Eskimonæs og meddelte, at »North Star« kunde ven-
tes med proviant og afløsningsmandskab om nogle