Grønlandsposten - 31.12.1945, Side 5

.31. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
289
tunge Støvler, der trampede hen over Isen. Det var
aldeles mørkt og komplet umuligt at se nogetsom-
helst. Lydene var saa nær ved, at det var umuligt
at tænke paa at forspænde Hundene, og Marius gav
sine 2 Grønlændere Ordre til at tage deres Geværer,
og alle 3 Mand løb op ad det stejle Fjeld bag Hytten.
— For enhver Pris maatte den vigtige Meddelelse om
Tyskernes Tilstedeværelse komme igennem til Eski-
monæs, som laa ca. 100 km sydover.
Til Fods, uden Hunde og Ski, paabegyndtes saa
Marchen i den mørke Nat mod Eskimonæs. Grøn-
lænderne var meget bange, hvad er meget forstaaeligt,
og de satte en saadan Fart paa, at det ikke lykke-
des Marius at inhente dem før ca. 100 km fra Eski-
monæs.
Da Marius kom op til Toppen af det lille Fjeld
bag Kap Wyn Hytten, satte han sig ned og lyttede,
om han skulde være forfulgt. Dette var ikke Til-
fældet, men Tyskerne nede ved Hytten raabte for-
skellige Ting, som Marius ikke var i Stand til at
forstaa, da han ikke taler Sproget. Derefter vandrede
han saa efter Grønlænderne sydover. I et Par Hyt-
ter paa Vejen stoppede han op og hvilede lidt . —
Der var hele Tiden Varme i Hytterne efter Grøn-
lænderne, der var foran ham, saa det var ikke for
ubehageligt, for at bruge hans egne Ord. —
Ved Borlace Warren mødte han en Bjørn, som han
maatte skyde, selv om han naturligvis under disse
Omstændigheder ikke havde Brug for Kødet. Ved
Middagstid den 13. Marts ankom saa denne Patrulje
til Eskimonæs med Tabet af Slæder, Hunde og Ud-
rustning, men med den meget vigtige Meddelelse.
En særdeles god Præstation i Mørke og Kulde og
uden Snesko eller Ski at kunne tilbagelægge ca. 100
km paa ca. 36 Timer.
Paa Eskimonæs befandt sig den Dag Eli Knudsen
og jeg. Eskimonæs arbejdede jo med Vejrmeldinger
til Amerikanerne ved Siden af at være Hovedsæde for
Patruljerne i Norddistrikterne.
Samme Dag havde Henry Rudi forladt Stationen
for at tage paa en Uges Jagttur, og jeg afsendte straks
Eli i Rudis Spor for at indhente ham og bringe ham
tilbage til Eskimonæs, hvor vi straks etablerede en
Vagttjeneste Døgnet rundt.
Da det kunde befrygtes, at Tyskerne havde forfulgt
vore Folk, afsendte jeg Patruljens Iagttagelser i Eks-
preskodetelegrammer efterhaanden, som vi kunde
naa at udarbejde disse.
Jeg aandede lettet op, da alt var afsendt, og der
endnu ikke var sket noget. Vi gik derefter straks i
Gang med at uddeponere vigtige Papirer og Koder
paa skjulte Steder, samt indrette os et lille Depot for
det Tilfælde, at vi skulde blive bombet ud af vor
Station, og bygge Bunkers til Forsvar af Stationen.
Vi var i en temmelig prekær Situation: Fjenden
vidste naturligvis nøjagtig, hvor vor Station laa, idet
vi jo sendte militære Vejrmeldinger til Amerika-
nerne, og gjorde dette med vort Radiokaldesignal fra
før Krigen.
Vor Styrke var svag, ialt kunde vi tromme 12 Mand
sammen, heraf de 4 Grønlændere, og alle med daar-
lige Vaaben: Rifler og Revolvere. Det værste var
imidlertid, at Halvdelen af Folkene befandt sig paa
Patruljerejser uden Radiokommunikation med Ho-
vedstationen, ca. 2—300 km Nord og Syd for os.
Naar vi ikke blev angrebet med det samme, kunde
det maaske tænkes, at ogsaa 3'yskerne kun raadede
over svage Styrker.
Peter Nielsen, der som det vil erindres, befandt sig
et Sted paa Hochstetter Forland, ventede sine Supple-
ringer opsendt med Sabineøpatruljen, der altsaa nu
var opbragt af Tyskerne, og der kunde være Fare
for, at han kørte Patruljen i Møde ved Sabineøen,
hvilket vilde sige, at han vilde løbe lige i Armene
paa de nu vagtsomme Tyskere. Selv om det vilde
svække vort Forsvar betydeligt, maatte 2 Mand af-
sendes for at bringe Peter til Eskimonæs ad Kuppel-
passet, udenom det tyske Omraade. Marius Jensen
og Eli Knudsen meldte sig frivilligt til denne Op-
gave, hvorfra Eli aldrig naaede tilbage, og Marius
faldt i tysk Fangenskab. — Om denne Episode skal
berettes senere.
Paa Rejsen fra Eskimonæs nordover fulgte Evald
og jeg Eli og Marius paa Vej til Huset ved Sand-
odden, som vi ansaa for at være det farligste Punkt.
Jeg fandt det for farligt at overnatte paa dette Sted
og sendte Eli og Marius op i Kuppelpasset, medens
Evald og jeg overnattede mellem Sandodden og Kap
Herschell. Den næste Dag kørte vi til Kap Herschell,
hvorfra jeg paa Ski gik til Borlace Warren for at
rekognoscere nordover mod Sabineø, der er synlig fra
dette Punkt. — Evald var nu blevet frygtelig nervøs,
og da der kun fandtes 2 Mand paa Eskimonæs, hvil-
ket naturligvis ikke var heldigt for Opretholdelsen af
Vagten og Udførelsen af Meteo-Tjenesten, rejste jeg
atter tilbage til Eskimonæs.
Vi havde nu kun at vente og holde V agt. Jeg havde