Grønlandsposten - 31.12.1945, Síða 17

31. Decbr.
GRØNLANDSPOSTEN
301
tion, da jeg, saa længe jeg ikke var klar over, hvor
mine folk befandt sig, helst vilde undgaa at skyde
paa ham. Han afgjorde imidlertid dette spørgsmaal
selv, da han pludseligt trak en automatisk pistol
frem af baglommen og affyrede en salve mod mig,
dog uden at ramme. Hofteskydning har aabenbart
ikke været et led i hans militære uddannelse.
Samtidig talte min tommygum med, og han styr-
tede om som ramt af lynet. — Endnu en tysker havde
ladt livet for »der Fiihrer«. Dette var signalet til, at
en heftig ild blev aabnet fra begge sider, men under
en kraftig dækningsild fra mine folk naaede jeg dog
uskadt tilbage til vor oprindelige stilling ca. 300 m
fra stationen.
I den paafølgende Ildkamp lykkedes det os sand-
synligvis at saare et par tyskere, da vi i flere tilfælde
saa dem styrte om uden at rejse sig igen. Efter en
halv times forløb blev jeg klar over, at overmagten
var for stor, og da der tilmed var en mulighed for, at
fjenden kunde omgaa vor stilling, hvis vi gav dem
tid nok, besluttede jeg at trække patruljen tilbage
efter en forud bestemt plan. Det varede nogle mi-
nutter, før tyskerne blev klar over vor hensigt. Dette
var nok til, at vi kom nogle hundrede m ind paa
øen, men saa brød ogsaa Fanden løs, og i den kom-
mende time var vi under konstant maskingeværild,
indtil en let taagebanke, som rullede ind over øen,
skjulte os for fjenden, men selv derefter kunde vi
høre maskingeværerne smælde. De har vel dermed
faaet udløsning for deres raseri over, at saadan en
haandfuld danske havde turde binde an med en saa
overlegen styrke af herrefolket.
Uden en eneste skramme naaede vi alle tilbage til
slæderne, hvor Peter Nielsen og Brøndlund, som
havde hørt skydningen, blev synlig lettet ved at se os
alle uskadte tilbage igen. Vi satte nu omgaaende
kursen mod Dødemandsbugten, hvortil vi ankom et
par dage senere.
Indtil tøbruddet satte ind, forblev vi alle paa Døde-
mandsbugten, forberedt paa at blive angrebet af fjen-
den, hvorefter Ib Poulsen og Nørdum afrejste til
Scoresbysund. Men foraaret gik, uden at vi saa noget
til tyskerne, desværre vil jeg næsten sige, da den ens-
formige vagttjeneste satte vort humør paa en haard
prøve — but that’s another story —.
Om sommeren, da amerikanerne med »Northland«
kom op til Kap Sussi, var reden tom. Tyskerne var
aabenbart kort forinden blevet afhentet af et skib
fra iskanten. Et par sømil udfor Kap Sussi fandt
man endvidere vraget af en tysk trawler indefrosset
i storisen, og man konstaterede, at der vinteren igen-
Slaget endt.
N. C. Jensen, Berndt Jensen, Kurt Olsen, C. A. Ziebell, A.Hansen og
Peter Nielsen, Julianehaab. August 194.'>.
nem havde været forbindelse over isen med stationen
i land. Det havde saaledes været en køn rede, vi i
april havde stukket næsen i.
I løbet af sommeren 1944 gjorde tyskerne flere
nye forsøg paa at oprette stationer i land i Nordøst-
grønland, men disse blev alle forpurrede i starten af
de amerikanske coast guard skibe og flyvemaski-
nerne, skibene sænket eller taget og folkene taget til-
fange. En nylig landsat tysk ekspedition paa Lille
Koldewey blev fundet af en amerikansk flyve-
maskine, hvorefter amerikanerne gik i land og over-
rumplede mandskabet og tog alle 12 mand tilfange,
uden at der var løsnet et skud. Det var iøvrigt heldigt
for slædepatruljen, at netop denne station blev taget
i tide, da det viste sig, at tyskerne her foruden de
mest moderne Vaaben ogsaa havde medbragt flere
hundrede landminer.
N. O. Jensen.
Den sidste Vinter
Endnu en vinter gik med intensive undersøgelser
af nordøstkysten, og denne gang med en fremskudt
station helt oppe ved Danmarks Havn, men ingen
tysk aktivitet konstateredes. Nordøstgrønland var
renset for tyskere.
Paa hovedstationen, der nu laa paa Sandodden, og
som senere blev omdøbt til »Daneborg«, modtog man
meddelelsen om tyskernes kapitulation i Holland, de
Frisiske Øer, Nordtyskland, Helgoland og Danmark
over BBC den 4. maj om aftenen klokken 18,34 GMT.
Den blev modtaget med hurraraab. Ove Jensen, Al-
fred Hansen og Lars, der var paa Dødemandsbugten,
kom tilbage sent om aftenen, og derefter sad vi
rundt i stuen og hørte radio hjemmefra. Der blev
ikke sovet noget den nat. Da klokken slog 8 om mor-