Grønlandsposten - 01.04.1946, Side 23

1. April
GRØNLANDSPOSTEN
79
fremgaar af forfatterens eget forord: — Hvad jeg her
bringer, er ikke jævnbyrdige bidrag til moderne
kunst i vor egen verden. Jeg tænker hverken paa at
berige verdenslileraturen eller vor musikkultur. Men
lad os vise omverdenen udenfor Grønland, hvad en
gryende kultur i menneskehedens nordligste hjørne
har drevet det til i løbet af et aartusind, eller, om
man vil, i løbet af de sidste par hundrede aar, siden
det store kulturskifte begyndte i eskimoernes land.
Hor og læs, hvad der kan spire frem i Grønland! —
J. G. Jennov: Moskusoksebestanden i Nordøstgrøn-
Icmd og nogle spredte Iagttagelser og Betragtnin-
ger vedrørende Dyrelivet i Nordøstgrønland.
Udgivet af »Østgrønlandsk Fangslkompagni Nanok
A/S 1945.
I en hog paa 128 sider i stort format har direktør
J. G. Jennov sammenfattet en række iagttagelser over
dyrelivet i Nordøstgrønland. Bogen er smukt illu-
streret med tegninger af Povel Povelsen, samt en
række kort over dele af Nordøstgrønland. Hovedin-
teressen i bogen er samlet om moskusoksespørgsmaa-
let: staar moskusoksen i fare for at blive udryddet
eller ikke? Ved at gennemgaa tidligere iagttagelser
og ved egne beregninger kommer forfatteren til det
resultat, at moskusoksebestanden i Nordøstgrønland
overladt til sig selv viser en tendens til at fordoble
sig i 19 å 11 aarige perioder, og da vegetationen paa
grund af landets nordlige beliggenhed genskabes
uhyre langsomt, vil moskusoksens forholdsvis stærke
formering sandsynligvis tilvejebringe et saadant mis-
forhold, at moskusoksebestanden maa bukke under,
hvis den totalfredes.
En saadan teori kan dog næppe ventes at vinde
tilslutning udenfor fangstmandskredse, der naturligt
er direkte interesseret i, at moskusoksen ikke total-
fredes, hvilket vilde umuliggøre fortsat fangstvirk-
somhed i Nordøstgrønland. Forfatteren venter hel-
ler næppe umiddelbar tilslutning til sin teori, men
slaar til lyd for at »forholdene i Nordøstgrønland
underkastes en virkelig grundig undersøgelse, inden
der træffes foranstaltninger, der kan være afgørende
for moskusoksebestandens skæbne«.
Eigil Knuth: Under det nordligste Dannebrog.
Gyldendals Forlag 1940. Pris kr. 7,75.
Denne bog er beretningen om »Dansk Nordøst-
grønlands Ekspedition 1938—39«, udsendt af Alf
Trolle, Ebbe Munck og Eigil Knuth. Ekspeditionens
forlob og rejser er tidligere blevet omtalt i Gron-
landsposten.
En hyggelig bog, hvor man følger forfatteren fra
begyndelsens rastløse jag gennem Danmark for at
sikre eksperitionens økonomiske basis til de lange
slæderejsers eventyr og spænding, men ogsaa umaa-
delige slid og kamp med sygdom og uheld, der altid
lurer paa ekspeditionsmænd. Der er humør, poesi
og fest over Eigil Knuths fortælling, og alligevel skin-
ner dagligdagen usmykket igennem uden dramatiske
heltebedrifter: et maal er sat, el arbejde er taget op,
og man gaar i gang dermed og gennemfører det med
sejg udholdenhed. Deri ligger bedriften.
Det er en kunstner, der er taget paa ekspedition.
Bag arkæologen Eigil Knuth trænger kunstneren sig
frem gang paa gang og giver sit syn paa sagen. Han
har evnen til at se og opleve og give fra sig til læse-
ren, følelser, stemninger, resultater. Og ved siden af
eget arbejde er medarbejdernes indsats omhyggeligt
trukket frem, man mærker, hvorledes forfatteren lige-
frem gør sig umage for at l'aa alle kammeraternes
indsats med, en ekspeditionsleders smukkeste træk.
Vi faar lejlighed til at følge palæontologen Eigil
Nielsen, botanikeren Paul Gelting, meteorologen
Svend Sølver og radiotelegrafisten Kurt Bæk samt
grønlænderne Ove, Zackæus og Eli paa deres ar-
bejdsfelter og rejser og faar herigennem et smukt
helhedsbillede af ekspeditionens forløb og oplevelser.
Bogen er illustreret med mange meget smukke fo-
tografier optaget af ekspeditionens deltagere.
Brobygning.
Der er noget utilfredsstillende ved at skulle tage
stilling til et nødskrig som overassistent Vedels fem
maaneder efter, at han har raabt. Det er nemlig ikke
alene muligt, men endog sandsynligt, at overassi-
stenten i løbet af denne, lange tid er kommet paa
andre tanker og ikke mere ser slet saa tungt paa
udviklingen; men da han maaske ikke har lyst til
at modsige sig selv, bør en anden modsige ham. Det
kræver retfærdigheden.
Det er beklageligt, at der saa sent som i Marts
1946 skal tærskes langhalm paa den kendsgerning,
man ellers har taget til efterretning, at direktør 01-