Ármann á Alþingi - 01.01.1829, Síða 31

3i
Éíífa fMgfintmt, ab ge'ta ícft'b brcftb fjálfur, entt
ab wevba fata nieb fmb til annnara, fann|fé á
abra bÆi; pab fpnni lífa ffuntuni ab ffanta foo
á, ab bíéftb innibélbi eíttþcnb fiab, er eigt fs&fti
jafnuitnt ab abrir bíf£u. •DoíHfa nptfemi bófa«
lefinrintt þefbi f anbíigum efntint niíbi bann ecfi
nefna, en l>»ab neralblíg efni ábrœvbi, fiá befbi
margr bánbi gagn af ab íefa bönabarrit, og abr<
ar batfur, er ^eíjt nerbubu bcrnbafiéttina, fmí
bcebi gcettt fteir numib margt af ^teim, ett einfans
liga ueftu eptivteft £eirra, og íeibbu ftá til
ab pftrnega fsá tyluti, ev fieir bagliga fýflttbu um,
og fieirra ebliliga gáng, og t;efbi fiab beilíafamar
afleíbíngar ft;rir aíía; en fi'H ocrri verr ab peir
vatru alít of fáir, er foo gévbu, og fot Víiri
bítfaslbitt foo fjalbgcrf. @16 bðntt nö uppt
bálf gaman, og fpttrbi tnig bwt mér fýnbifí
fiab ecfi ámaffttté verbt ab Icera, fiegar eg ft;rs
ir fiab fama gjcrti orbib rtfur og gábur báttbi.
3Ib ffrifa fagbi bantt vcrri g6b It;|í og fiprf; fiofe
(ícrbi einé á buí meb bréfaífríftina eitté og meb
bréfaleffurinn, ab fiab vcrri bagfvcrmara ab géta
jlrifab bréffebiíinn fjálfur, enn fá fiab ebrum.
Síeifníngélplfin vcrri émiféattbi ft;rir b»0nt btts
belb, fem oilbi brófa nocfra náfocrmni, og ab»
gjcrtflu; fiá fcrijí lífa l;oert rétt ocrri reifttab t
Sontrabófinni, og f. frv.