Ármann á Alþingi - 01.01.1829, Side 85
85
ítfíitg/ fcnt eg fengi ttteb £of nb oern fínvffrttttm:
09 reggfrtttiliítuv og fojlgi#fittn ( l)ané pjónuffu,
fof {16 bunn fcefbi gott <tf fv( á metxmeg »#ri
$já þenum, ftcfbi eg p6 meiri not af p»f fjáífur
pegar eg fceri ob prfja uppá nýan ffofn meb ab
gipta mig og búa. fþetta fagbifi eg ecfi fcafa féb
fprri enn núna nýíiga, ábur befbi eg breptt einé
og&inir pifltarnir, eg í)efbi rentbfi oib ab ná npt*
inni, en forfmáb fjárnatt, eg ftefbi nefniliga vilj*
fít> gapa yfie fem mefitt í«upt, en ed’i ffeytt tim,
me& tcúmettnfEu yöm og coggfemt i oecfum, «ö
«tt»eg« méc ?á trfingu, fem gértc menn fnvftltgrt
til ftö gétft b|ftcg«ö fjálfum féc og finum,
^egftc fciv fara «ö buft. ©amt fetn ábur fagb*
iji ffpibi bbðði* nocfub meira faup enn ábur,
tn furfti þpnunt ab eg tyafa unnib til enn meira,
og ftann lángabi til ab b<egja mér eitílfoab í fví
ffpni, ^á ffpíbi fcann geima mér fiab fsángabtil
eg fœri frá þenum, fá fipíti eg tafa fab til
^inna ffarfiu parfa, mér fpnni fiá lífa ab liggja
á einum og ebrum buéá&elbum (ef eg fsá fatri ab
búa,) fem þann gictti mifi, og fiá gjccti allt jaf=
jtaji á tttiQi ocfar. ítúffibónbi minn lét fér ?etta
»el lifa, og jfplbunt »ib nú þoerr »ib onnann
meb l)inni mefiu blltu, poert á méti fví fem eaubi
^afbi oerib til, fsegar frnnn me^ íðup mitt
«b unbanfernu.