Ármann á Alþingi - 01.01.1829, Side 132

132
6. jTejíir íeir fem fara at> búa, fá<
tafir, fjalfcitar (37) rctta »ib; (38D f)init á mótt
og megitt trua, mefc (jerfu'lirit og fífelbt pfc,
oinna fér fcraufc, »arla fé, nerfct ab falla fíafc
fðtíslíjf.
7. 916 Ijugfc’ eg ooiri uegur annar, foo »egna
fpnni fcetur enn, nerr ©ufc ei fína fcíeffait fcaitnar;
fcjuggu f)ér (39) falir fprri menn, og mergum
fijéfcum eitn I fcag, (40) utaníanfcé gengur flefi í I;ag.
8. @ufc fcefur margt tií matarbóta, menns
uut geftfc á íanfci f)ér, ab fiptta tíb og t;ttbié
njóta; enn litta fíarf og mannraunir, (41) œfs
anfci oit í oerfum l;anó, ocrfar fiafc trauji tií
gjafaranó.
q. @nn pá eg íeit fme íanfcftité múgum
leifc, og ftboam'nn (42) bjargir fóí; ffi; oonarlepfu
37 tþafc fféfctir mifíu meir og optar, wt { Ienfc<
um, emt l;ér, ocgna oonar og l;uglet;fiá og
ófcugnafcar.
38 Öinir fou fem uifcrétta, falía tií f)innar
bófleifunnar.
39 £anbnámómenn, fem l;efbu fsó miflu fiarfa
famara emt oér, og fieirra nifcjar i nocfiir
fcunfcrufc ár, móttu $í betur og liffcu áiuegbí
ari.
40 Slf fiol ^ccrffjóbir ffnna uppó lángtum fíeira
fér til t)nfció og fcagnabar.
41 ^bfanfci fafc og aufanbt mefc fsoí afc flofca
©ubö oerf.
42 líángur óoant fculfci ftjrir 3óíenfcíitgum og
bannafci jpeint marga gófca bjargratfció wtoegi,