Atuagagdliutit - 24.02.1955, Qupperneq 4

dligtutdlo pasigdlerncKardlutik. åipå
ernlnaK navsuerpoK, oKardlunilo
Kuerssuarmut isersimavdlune igalåva
tukerdlugo aserordlugo, tåssalo su-
liagssaK tåssunga Kangarssuardle
inerdlunc suliarineKarpoK. unerdlu-
tigissardle suliagssap ingerdlanera-
ne oKarpoK kisimisimananp ilutimi-
nigdle ilaKarsimavdlune. navsuiaivoK
mardluvdlutik Kitigtunlsimavdlutik
4
tåssånganitdlo anigamik Kuerssuar-
me tigdlingniarumavdlutik isumaKa-
tigigsimavdlutik, nangminerdlo iga-
låiv tukerdlugo aseroriardlugo isersi-
mavdlune åipane silatåne aggersoKar-
nigssånik alapernaerssuissoK. Kuer-
ssuarmlt anitigalune kiinagusimavoK
oKarsinaunanilo åipane Kuerssuar-
mut isersimanersoK tigussaKarsima-
nersordlunit.
tåuna politinit aperssorneKarame
ikingutine Kuerssualiarmat ilagisi-
mavdlugo navsuerumasimångilaK. ig-
dlune KaerKussauvdlutik Kitigsimåput
aneKatigigsimanatigdle, tamatumalo
kingorna ingmingnut^ takondgsima-
natik OKardlune. polititdle isumaKar-
simåput åma tåuna tigdlingniaKatau-
simassutut unerdlutigissariaKartoK
tigdlingniarnermut imalunit tigdling-
niakatausimassutut (pinerdlugtulior-
nerme inatsisip ingm. 72-iat).
kredsretime kigdlisiuineKarmat pi-
ssunginine aulajangiusimåinarpå o-
Kardlune Kitigtunit anigame nåpar-
simavingme ernisugsiortugssat inå-
nukarsimavdlune tåssanilo linuisi-
mavdlune. ilisimangnigtut ardlagdlit
tigdlingniarsimassututdlo erKartune-
Kartup aulajangiusimåinarpåt unuk
tåuna KuerssualiaKataussoK. ilisi-
mangnigtoK Kuerssup igalåva aseror-
neKarmat erKånlsimassoK isumaKar-
poK unerdlutigissaK ilisaralugo, ilåti-
gut pisungneratigut. unerdlutigissaK
misiaraluartOK kredsret isumaKar-
poK tigdlingnianataussutut issigissa-
riaKardlugo 250 kr.-nigdlo niuver-
nermut taorsissugssatut erKartut-
dlugo.
unerdlutigissap erKartussut tusåti-
galugo landsretimut nangitiniarpå
pingitsfititaunigssamik piumassaKar-
dlune. unerdlutigingnigtutitaussut
landsretime piumassaråt kredsretime
erKartussut atortineKåinardlune au-
lajangiuneKåsassoK.
unerdlutigissaK landsretime ama
pissujumångilaK angnertunertigutdlo
kredsretime navsuiautime åssinginik
navsuiauvdlune, kisiånile ersserivig-
sumik navsuiautigisinåungilå arKar-
ngup migssåne Kitigtunit anisimaner-
dlune ilisimangnigtutdlo navsuiaune-
rat nåpertordlugo unuap KerKata mig-
ssåne ernisugsiortugssat igdlånut i-
sernerme akornane sumisimaner-
dlune.
landsretimilc erKartussissut pinga-
suvdlutik isumaKatigigput unerdluti-
gissaK pingitsutikumavdlugo. ericar-
tussume agdlagsimavoK pissungitsu-
tut nalunaiarnera pissutigalugo tig-
dlingniarnerme tigussaKarsimassutut
isumaKarfigisavdlugo erKartussissut
nalorniriartoKartikåt, tamatumanilo
pingårtineKarpoK uuerssuarmTtunik
tigussarisinaussainik navssårfigine-
Karsimångingmat. tigdlingniarnermut
peKafausimaneK pivdlugo eritartussu-
me OKautigineKarpoK ilimanarsinau-
galuartoK unerdlutigissap tigdling-
niartoic Kuerssuarmut ingerdlaKatigi-
simagå, tamånalume ilisimangnigtup
tåussuminga takungnigsorissup nav-
suiautaisigut ilimanarportaoK. — tai-
måitoK erKartussissut isumaKarput
Kuerssuarmut iseKatausimanera tama-
tuma ugpernarsitivigsimångikå. tai-
mailivdlune ugpernarsautigssaveKå-
ngilaK åiparminut alapernaerssuissu-
simanersoK.
pinerdlugtuliutinik sulincKartil-
dlugo aulajangersimassumik atortu-
vok ugpernarsautigssatigut nalorni-
ssorncKarpat iamdna unerdlutigissa-
mut iliiaKiildusassoK. inugdle pissu-
jumdngitdluinarahiartoK pissånera
nåmagtunik ugpernarsautigssaKarpat
pitdlautcKartineKartugssauvoK, tamd-
name mane erKartussivingne ardlale-
riardlune pisimavorlaoK. matumanile
landsrete pitdldusavdlune ndmagtu-
nik ugperiiarsauligssaKarsorisimd-
ngilaK.
piniariardlune autdlartornikut
ajunårneK.
K’aivortup Nanortagdlivdlo kreds-
reté ungasingitsukut erKartussisimå-
put piniartut sisamat Angmagssiving-
iniut K’aKortormiutdlo unerdlutigine-
Kartut suliaralugit; .4 unerdlutigine-
KarsimavoK piårinaitsordlune toicut-
sissutut åmalo autdlaisit suliarine-
Karnigssåt pivdlugo maligtarissagssa-
nik uniorKutitsissutut, B piårinaitsor-
dlune toKutsinermut pissoKataussutut
åmalo autdlaisit pivdlugit inaligtari-
ssagssanik uniorKutitsissutut kisalo
C l)-\o maligtarissagssamik tåussu-
minga uniorKutitsissutut.
maligtarissagssuK 22/7.1914-ime pi-
lersitaK autdlaisit suliarinigssåt piv-
dlugo aulajangigaKarpoK „autdlaisine
imaerKårnago nunaKariingmut inu-
lingmut niussoK, kangiatigut imersar-
tumik patornilingmik imalunit såva-
tigut imersartumik Kårtartua pérnago
ilissivdlune Kimatsissoic akilisineKå-
sassoK. maligtarissagssaK autdlait ko-
rortujugpat lingmiarsiutaugpatdlunit
atorpoK, åmalo pitdlaisinauneK ta-
måna atusassoK inup patronit imerig-
kat pårssissoKartinagit Kimåinarsi-
magpagit.
unerdlutigingningnermut pissutau-
vok piniartut tatdlimåt (E) 1953-ime
måje KåumataussoK piniariardlutik
Korortumik pujortulérKap maskinåta
initåta Kåvanut ilineKarsimassumik
autdlartorfigititdlune toKuneKarsi-
mangmat. piniartut tåuko tatdlimat
D-p pujortulerånik Kåinatik nagsar-
dlugit puissiniariarsimåput. Kåina-
init piniarérdlutik E pujortulérKamut
ikinialersimavoK Kåinane ikiniauti-
galugo. A-p B-p autdlaiså Kimerdlor-
simavå takusimavdlugulo imaKartoK.
parnaernago inånut ilerKeriardlugo
kingunerilålermat erKuatigut tigusi-
mavå igdluartiniardlugo; kagdlute-
riarmane autdlartorpoK E-lo toKut-
dlugo.^ A KorortoKarsimångisåinar-
Pok Korortuvdlo Kimerdlugkame su-
iiarineKarncra parnaersautålo naluv-
dlugit. B-p imaKartinardlugo par-
naerdlugo ilisimavå takusimavdlugu-
lo autdlartungitsiartoK A-p tigumiara.
pissulsit tamåkua kredsretime kig-
dlisiuineKarmat ersserKingnerus.su-
mik navsuiautigineKarput. A nav-
suerpoK piårinaitsordlune toKutsissu-
tut unerdlutigineKarnermine pissu-
ssutut. Korortumik pigingnigtoic B
årdlerinaitsumigdlo ilississoK imaKa
mianerssuaitdliornermut pissussutut
akuerssisinaugaluarpoK Kqrortune
pujortulérKap iluanut såtitdlugo ilisi-
magamiuk kisiånile piårinaitsordlu-
ne toKutsinermut pissoKataussutut
ingminut issiginane. C-p taimatutaoK
ko ror tune imalik avdlanut navianar-
sinaussumut ilisimavå unioriuititsi-
ssututdle ingminut issigiumanane. D
OKarpoK ajunårneK pinginap maski-
nap iluanisimavdlune Korortutdlo
pujortulérKap iluanut såtitdlugit inig-
ssisimassut takusimanagit, takusima-
ssugunigitdlo uparuarsimåsagaluar-
dlugit. navsuiauvoK nanginineit pu-
jortulérKamut Kåinamutdlunit ikiti-
nane tamatigut autdlaisine imaertar-
dlugit, taimanikiilaordlo nangmincK
Korortune pujortulérKap initånut i-
maerdlugo inigssisimavdlugo; maga-
siniane (imagssamausertarfiane) pat-
roneKaraluarpoK parnaersimavdluni-
le patroné autdlaisip iluanut pisi-
naunatik.
Nanortalingme kredsretip A B-lo
unerdluligingningneK nåpertordlugo
pissutipai D-le navsuiautai tungavi-
galugit pingitsutitdlugo. A 50 kr.-nik
akilissugssångortineKarpoK piniar-
tuvdlo toKussup nulianut pissugssau-
tineKardlune ukiumut 100 kr. ukiune
pingasune akilertåsavdlugit pissug-
ssautineKarpordlo uvigdlarneK ivi-
gartarnikul savautainigdlo katerssui-
ssarnikut ikiortåsavdlugo. B 100 kr.-
nik akilissugssångortineKarpoK uvig-
dlarnerdlo ukiumut 125 kr.-nik ukiu-
ne pingasune taorsivigissåsavdlugo.
C K’aiiortup kredsretiane erKartu-
neKarpoK. tåssane erKartussissut pi-
ncruvåt 1914-ime maligtarissagssia-
mut uniorKutitsineKarsimanersoK. pi-
niartut ajunårneK pingmat piniar-
fingmiput, maligtarissagssiamilo tai-
mågdlåt piniarérdlune tikitdlune pi-
ssusigssat pineKarmata erKartussissut
isumaKarput maligtarissagssaK unior-
KutincKarsimångitsoK. piniaKataussut-
dle ilisimassariaKaraluarpåt autdlai-
sit imagdlit inungnut sangmitinig-
ssåt kukunerungmat, taimåitumigdlo
C-p Korortune aKuanut maskinavdlu-
nit tunuanut avåmut tikuartitdlugo
inigssitariaKarsimagaluarpå. taima
mianerssuaitdliornine pivdlugo 30
kr.-nik akilissugssångortineKarpoK.
ernartussutit unerdlutigingnigtuti-
taussunit perKarnlnerulerKussauv-
dlutik nangitiniarneKarput piumassa-
råtdlo uvigdlarneK mingnerpåmik
10.000 kr.-nik taorsivfigineKåsassoK.
unerdlutigissat kredsretime navsui-
autitik avdlångortingårnagit lands-
retime navsuiautigerKigpait.
landsretip unerdlutigissat 1914-ime
inaligtarissagssaliamut uniorKutitsisi-
masorai. inaligtarissagssamime oKau-
tigineKåinarpoiv „nunaKarfingmut i-
nulingmut tikinikut autdlaisit imaer-
neKåsassut." ernartussissutdlo isunta-
KarputaoK maligtarissagssame pinia-
rérdlutik angerdlartut kisimik pine-
Kartut. pingårtumigdlo maligtarissag-
ssap kalåtdlisornerane tamåna er-
sseridgpoK.
A-lc kredsretimisut piårinaitsor-
dlune toKutsissutut erKartuneKarpoK
(nanglsaoK Kup. 8.).
nanganitsanit — Fra de gamle årgange
ukiut 75 sujornatigut — For 75 år siden
februar 1880.
Univkåt Avangnåliarnermik (agdl. Adam Bek). Sisimiormiup tu-
lungmut angalatdlangmagssuarmut John Rossimut ilauvdlune Ava-
nerssualiarnilerssårutå.
Kristusip ilagigsainik oKalugtuat. nangitat, ilagit autdlarterKår-
simalernerånit pisimassunik OKalugtuat.
ålårpagssuit loiiåtagkat. ukioroit 1873 Spilzbergenip erieåne pi-
ssausimåput 200.000, New Foundlandivdlo eritåne 500.000. tåuku-
minga nalerKiutdlugit nunavtine pissausimåput 90.000.
februar 1880.
Beretning om en rejse mod nord. (Adam Bek). Det var en fanger
fra Ilolsteinsborg, der berettede om sin deltagelse i den berømte
polarforsker John Ross’ eftersøgning af John Franklin.
Om Kristi menighed. Lidt kirkehistorie fra kirkens første tid.
Stort sældrab. Beretning om, at der i 1873 fangedes 200.000 sæ-
ler omkring Spitzbergen og 500.000 omkring New Foundland. —- I
Grønland blev der „kun“ fanget 90.000 om året.
ukiut 50 sujornatigut — For 50 år siden
februar 1905
OKaluarårutit ukiune 1850—70-inilo pisimassut ilait /agdl. Abra-
ham, Nungme Nordlerne piniartut liftt). oitalualartoroK tassa Be-
nigne Augusta Nordlermio uk. 1841 inungortoK. Kangerdluarssug-
ssuarme nunaKardlutik ilåne ukiukut ajorssangåramik nunaiearfiup
inuisa ilait perdlerarsimåput.
Inup (kalåldlip) kuisineranik imalunit agssortuinermik ajugau-
liermigdlo. (nugterissoie H. Ostermann, Ilulissane palase). Kunup
angume toKutsissånut akiniaiartoraluartup palasimit Hans Egede
Saabyemit avdlamik isumatårtitauneranik oiealugtuaiv.
ukiume 1903-me (agdl. Th. Magnusen, Ilulissane piniartut ilat).
OKalugtuarineKarneriisimavoK avanerssualiariartortut Mylius-
Erichsenikut Ilulissane ukinerat avangnarparterneratdlo.
februar 1905.
Fortællinger om nogle tildragelser i årene 1850—70 (Abraham,
fanger i Ny Herrnhut). Fortælleren var en kvinde, Benigne Augusta,
født 1841. Hun havde bl. a. oplevet en hungersnød i Grædefjorden,
hvor en del folk sultede ihjel.
Om eskimoens dåb eller om kamp og sejr (oversat af H. Oster-
mann, præst i Jakobshavn). Det er en fortælling om Kunuk, der un-
dervejs for at øve blodhævn blev omvendt af missionær Hans Ege-
de Saabye i Klausliavn. (Denne beretning har B. S. Ingemann be-
nyttet til „Kunuk og Nauja“).
Året 1903 (af Th. Magnusen, fanger i Jakobshavn). Deri fortaltes
mest om Mylius-Erichsens og hans fællers overvintring i Jakobs-
liavn og deres videre rejse mod nord.
ukiut 25 sujornatigut — For 25 år siden
februar 1930.
„kaldtdlit inuit, tåmåsava inuserput?“ (Jonath. Petersen), sujuliv-
ta kulturiånik pingartitariaKartumik erssersitsiniartoK.
Nungme tarrarssugkanik dssilialiorfik (1889-1929) agdl. John
Møller, tåussuina 1888-me Danmarkime åssilialiorneK iliniarsimavå.
1889-me Nungmut uterame åssilivigtåmik åssileritårsimassai tåssa
Fridtjof Nansenikut itiverérdlutik Nungme utarKissut. åssilissarfik
tåuna Nungme naKiterivingmut atasimavoK ukioK 1922 tikitdlugo.
John Møllerip åssilisimassai pladerpagssuångorsimassut landsarkivi-
me pigineKarput, iluatingnartoKaKautdlo.
kanikut userutorneK nakorsap P. Børresenip agdlautigisimavå.
februar 1930.
Skal vor levevis forsvinde? (Jonathan Petersen). En artikel om
eskimokulturens værd og bevarelse.
Godthåbs fotografiske anstalt (1889-1929) af John Møller. Denne
lærte fotografering j Danmark 1888, og da han kom tilbage til Godt-
håb 1889, nåede han at forevige Fridtjof Nansen og hans rejsefæller
over indlandsisen i 1888. Anstalten var knyttet til bogtrykkeriet ind-
til dets reorganisation i 1922. John Møllers mange plader er nu gemt
i landsarkivet, og der var mange værdifulde plader imellem.
Lægen (P. Børresen) skrev om mundbetændelse.
I