Atuagagdliutit - 24.02.1955, Blaðsíða 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åriugss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk medarbejder Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianeliåb: Kredsdommer Klaus Lynge. NarssaK,
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
Byggeleder Marcussen, overkateket Samuel Olsen. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
sen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
Olsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’ut-
dligssat: Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
sen. Jakobshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rådsmedlem Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
NCingme sincrissap kujatdliup naKiterivianc nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
méricat filmilo
filmil Kalåtdlit-nunånut nagsiussat
igflloKarfit avisine ericartorneKartåi-
narput. filmit ilaisa mérKanut 16-it
lnprdlUgit ukiulingnut issigingnåriui-
ssaungjnigssåt udvalginit aulajanger-
neKartåsanersoK agtorneKarsimagu-
Jortaon.
, Danmarkime Statens Filmcensurip
jinminik issornartorsiuissartiititat)
limiit ilaisa mérKanut ajoKutaunerå-
i]k aulajangissugssauginarane inersi-
massunigtaoK filmertartunik på'rssi-
^MUut sulissup filmine åssilissat ilai-
PerneKarnigssåt ilånc piumassari-
ssarpå filmitdlume ilait issigingnar-
lerkunagit inerterKutigissardlugit. i-
ssornartorsiu issar tut tåuko erKartu-
ssmermut ministeriinit torKarneKar-
farput. manåkut erKartussinermut mi-
iiisteriussoK issornartorsiuissoKarne-
raiuk nuånaringnigpatdlangilaK ato-
1 ungnaersikumagaluarpåme.
etatens Filmcensur filminut Kalåt-
n !■, un ånuk ar t i tagkanut suniuteKå-
fiir. u' 8rønlandsdepartementip kul-
ujelte afdelingia måna tikitdlugo fil-
niinik måungartitagssanik torKartui-
ssarpoK Kiortartardlugitdlo. akuliu-
nerdle ajorpoK filmit mérKanut naler-
Kunersut-nginersutdlunit.
Danmarkime periautsimik atuler-
sitsisimagunik periauseK tamåna pit-
såungeratarsinauvoK, agdlåme tai-
mailinardlugo Kalåtdlit-nunane atu-
lcrsineKarsinåungeratarsinauvdlune.
oKautsit „issornartorsiuissartut" ama
„issornartorsiuissoKarneiv" tusarni-
ngeKaut, kisiåne tåssa Danmarkime
nunanilo avdlane ardlalingne méreat
takussagssåinut nålagauvfiup akuliii-
nigsså pissariaitartineKarsimavoK.
inuiaKatigit angivatdlårput. angajor-
Kåt namagtumik nåkutigdllsinåungit-
dlat.
nuånisångilaK Kalåtdlit-nunane fil-
minik issornartorsiuissoKarneK Dan-
markimisut atulersisagåine. måne su-
juncrsutcKalåsaugut oKaluserineKar-
sinaussunik — sordlo Atuagagdliu-
tinisaoK:
igdloKarfingne filmudvalgit filme
takorKårtarsinauvåt igdloKarfiuvdlo
avisiane annonccKautigalugo nalu-
naersinauvdlutik: „filme tåuna mér-
Kanut nalerkutingilalv" imalunit „fil-
me tåuna mérKanut inersimassunut-
dlo nalerKututineKarpoK“ imalunit
„mérKanut filmitsialagssuaK". mérar-
siutivingnik maunga tåkutoKakulå-
ngeKaoK. Danmarkime åma taimåito-
KakulångeKaoK. tamåna kukuneruvoK
angisoK, filmime erKortut mérKanut
suniuteKarsinaugaluaKingmata. taine-
Kartutut annonceKarpat sivnera a-
ngajoi’Kait aulajangigagssarilisavåt.
tauva åma unuk filmerfigssaK su-
jugdleK inersimassuinarnugausinau-
vok angajorKait pivfigssaKartfniar-
dlugit mérKanit sujugdliuvdlutik fil-
mimik takungningnigssamingnut. fil-
mingitsortoKartaraluarporme, filmer-
tartOKaKaordle — måne amerdlanerit
iilmertarunardlutik.
aperKUt tamåna nalerKutumik ar-
KingniaruminaitsuvoK, Kularutigssau-
gunångilardle ukiorpagssungitsut i-
ngerdlaneråne årKingneKautigssånik
navssårniartariaKarmat. pitsauner-
påusagaluarpoK sineriak tamåkerdlu-
go åssigingnik malitagssaKaleråine
inerterKutit nalunaerutitdlunit kisisa
såriarfigssarinagit. tamane-tamånltut
isumåt atago tusariartigo.
Børn og film
De film, der opsendcs til Grøn-
land, bliver jævnligt sat under drøf-
telse i je lokale blade, og enkelte
feange jlar man også berørt spørgs-
,“'et om, hvorvidt lokale udvalg
hvH.tr®ffe bestemmelse om at for-
1(5 å°.nogle af filmene for børn under
cnLn! ra,ark har man Statens Film-
oLiisui, der ikke alene bestemmer
d5i«1?S<'J,lltn menes at have en ska
ehg indflydelse på børn, men som
også optræder som barnepiger foi
'oksne biografgængere — forlangei
, scener skåret ud af filmene
mil torbyder offentlig forevisning a
anclre. Disse censorer udpeges a
Justitsministeren, som forøvrigt foi
oen nuværendes vedkommende ikk<
,r stolt af dem og gerne vil havi
nette censur-uvæsen afskaffet.
Statens filmcensur har ingen ind
nydelse på de film, der sendes ti
Grønland. Det har hidtil været grøn
landsdepartementets kulturelle afde
ms> som udvælger og beklipper di
f i f dcr sendes herop — men uder
r1 mande sig i, om filmene er egnedi
lor børn eller ej.
rordi et system er indført i Dan
mark, behøver det ikke at være godt
slet ikke så godt, at man uden viden
overfører det til Grønland. Ordcm
censorer og censur har en højst ube
hagelig klang, men i Danmark son
visse andre steder har man altsi
fundet det nødvendigt, at staten blan-
der sig i, hvad børnene ser. Sam-
fundet er for stort -—• forældrene
kan ikke udøve den nødvendige kon-
trol.
Det ville ærlig talt være beklage-
ligt, om man begyndte at indføre
filmcensur i Grønland på samme må-
de som hjemme. Her er et par forslag
til diskussion — også meget gerne
her i bladet:
Man kunne lade det lokale film-
udvalg se filmen før den spilles of-
fentligt og i annoncen i det lokale
blad anføre: „Denne film findes ikke
egnet for børn“ eller „denne film
findes egnet såvel for børn som
voksne" eller „udpræget børnefilm".
De sidste er der forresten ikke man-
ge af heroppe, men det er der heller
ikke i Danmark. En stor fejl, for de
rigtige film kunne have en stor pæ-
dagogisk virkning på børnene. Når
annoncen har en sådan påtegning
må det overlades til forældrene at
træffe bestemmelsen.
Man kunne også lade den første
biografaften være udelukkende for-
beholdt de voksne for derigennem
at give forældrene lejlighed til at se
filmen før børnene. Ganske vist går
ikke alle i biografen, men mange gør
det — i de små samfund heroppe
vel de fleste.
Det er vanskeligt at finde den
ideelle løsning på dette spørgsmål,
oxauserissat agdlauserissatdlo
= Sagt og skrevet =
„Berlingske Tidende“me Therkil-
sen agdlagpoK:
„ilagit mana atuarfingmut atajung-
naersut suliniarniartariaKarput. pa-
lasit atuarfingne suliagssaligssujung-
naerput. taimåitordle kalåtdline ila-
git tungånit suliniarncKångivigpoK.
danskit palasit inusugtui ikigtunguit
piumåssuseKaraluarput imaKalo nu-
nanarfingne angnerussune atausiåkå-
ne sulinigssainut piginauncKaraluar-
dlutik. sulile misingnångivigput. su-
liniarneK ajungitsoK, ingminut tu-
niutdlune sulineK, anersåK ajungit-
soK ilagit Kalåtdlit-nunane siaruar-
terdlugo suliagssåt maKaissineivar-
piit — ilagit inusugtunut suliniar-
nerat. tamåkua ardlåinåtdlunit su-
liariniarneKångilaK, sulilo uvdlume
sulissuteKarniarusugtoKarsimångi.
laK. Nungmime kulturrådip ikioriiu-
nera kinguneKarsimångilaK. ilagit
oKalugfinarme suliput. agdlåme ila-
git akornåne suliniarneK ukiut ku-
liungitsutdlunit matuma sujornagut
peivatigingniane ingerdlavdluaKi-
ssok unigsimavoK. utorKait ilumor-
figingnigtut kisimik kiserngorusnna-
put, ilagit nunap inuinik, pingartu-
mik inusugtunik, åtavérusimåput.
nangmineK ilumine suliagssat sang-
misimanermit suliagssarpiane puior-
simavfl. ukiut 250-it Kalåtdlit-nunane
pingårtorssusimavdlune sulivfeKar-
fingulersimavoK soKutigineKångit-
sok inuneKaranilo, ivseitaranilo nu-
keivångitsoK. ilumortoii måna ilagé-
Karfiup ukiune atorfigssaKartitao-
rugtorfingmine kinguarsimanera
imåingilaK inuit Kimatsinerånit so-
ku tigissaKanginerånitdlo pissuteKar-
toK imalunit timikut sujumut inger-
dlanialernerssup ukiuinit nutånit,
någgale — ilagingne-una sulissut su-
liumångipatdlårtut".
■— I en artikel i Berlingske Tiden-
de skriver redaktør Therkilsen:
„Man burde vente en indsats fra
kirken, som nu er frigjort fra skolen.
Præsterne er ikke længere ophængt
af skolearbejde. Men der gøres intet
fra den grønlandske kirkes side.
Ganske enkelte unge danske præster
har vilje Og måske også evne til at
gøre et arbejde på enkelte større ste-
der, men endnu er der intet spor
efter dem. Man efterlyser (let gode
initiativ, det uselviske arbejde, den
gode ånd, som det er kirkens opgave
at sprede i Grønland — kirkens ung-
domsarbejde. Intet af det bliver gjort,
og endnu i dag har ingen taget skridt
til, at noget skal gøres. Henvendelser
fra kulturrådet i Godthåb om hjælp
bar i hvert fald ikke båret frugt. Kir-
ken virker kun fra prædikestolene.
Ikke engang menighedsarbejdet, som
dog for mindre end en halv snes år
siden trivedets godt i de såkaldte pe-
katigit, menighedssamfundene, kom-
mer ud af stedet. Der sidder kun tro-
faste ældre mennesker tilbage. Kir-
ken har tabt grebet i befolkningen
Og særlig j ungdommen. Den har haft
så travlt med at drøfte sine egne
indre sager, at den har glemt det
egentlige arbejde. Efter 250 års stor-
hedstid er kirken i Grønland ved at
synke ned til en bile upåagtet in-
stitution uden hverken liv, saft eller
kraft. Den kendsgerning, at kirken
er sakket bagud Pa et tidspunkt, da
der er allermest brug for (jen, skyl-
des ikke frafalden, uinteresseret be-
folkning eller en frembrusendc
verdslig nytid alene, men i høj grad
kirkefolkenes udPræKede mangel på
initiativ".
*
„Kristeligt I)agblad“ip Therkil-
men der er næpP9 tvivl om, at en
løsning må findes i løbet af ikke ret
mange år. Det bedste ville være om
man kysten langs kunne indføre
samme retningslinier uden at skulle
ty til forbud eller bekendtgørelser
— lad os høre, hvad man mener
rundt om i landet.
seni|) agdlagå ilåtigut ima oicause-
icarfigå:
„ilumorpoK Kalåtdlit-nunane ila-
giussuseic sarfap nikingneraningmat
sulissussunut mikingeKissumik piu-
massalingme. Danmarkime ilagit
anånagissai ukiorpagssuarne Kalåt-
dlit-nunånik pakatsisitsisimassul
piumavfigineiiarputaoK, angussaiiar-
nigssamutdlo nåmagigtarnigssaK piu-
massarineKarpoK. issertorneKarsi-
nåungilardle palasit inutnaitdlo Ka-
låtdlit-nunånitut piumdssusiat piu-
niavfigissarianarmat. issertorneivar-
sinåungikujordlo Kavsitigut kalåtdlit
månitut Kavdlunåtdlo Kalåtdlit-nu-
nanlsimassut Kularutigissarmåssuk
ilungersortumik •sianissumigdlo Ka-
låtdlit-nunane ilagit sulinerat nutå-
nik avKutigssiuniardlugo piumåssu-
seKartoKarnersoK. issornartorsiui-
neK taimåitoK pissariaitarnine nå-
pcrtordlugo kalåtdline ilaglngnut ili-
simatineKåsaoK, mersernartumik ni-
kagssainikut erKartusserpalugtumig-
dlo tuvinik Kagfainikut pinago,_ ki-
siåne isumagssarsisitsissumik sågfi-
gingningnikut. Danmarkime ilagit
ikifikumåssuseKardlutik sulinerat ta-
matumane peirataussariaKarpoK sor-
dlume tamåna autdlarncrneKarérsi-
massoK. kalåtdlinilo ilagit ilisimati-
tariaKarput tatigineKarmata ajornar-
torsiutit^ atausiåkåt tamarmik nåmag-
sineKarérniariarpata sulinialisassut
erninardluinaK akiunigssap pissaria-
Karfé issigalugit påsivdluarneKarér-
niariarpatdlo sume ikiunigssaK pi-
ssariaKartitaussoic. igdloicarfit ag-
dliartortut, sungivfingme ajornartor-
siutit angnertusiartortut, åssigingit-
sunik nuånarniarfeKaleralugtuinar-
nera sujugdlerpåmigdlo kalåtdlit isu-
mamikut aulajåissusiata atasinåu-
ssutsimigut tatineKaralugtuinarnera
— tatissinermik ukiut nutåt mumi-
sitsinerånit pilersitaussumik — ila-
gingnut sulivfigssarpagssuaKalersit-
siput".
*
„Kristeligt Dagblad" skriver i en
kommentar til Kjeld Bask Therkil-
sens artikel bl. a.:
„Det er en kendsgerning, at den
grønlandske kirke er ude i et strøm-
skifte, der stiller umådelige krav til
dens tjenere. Der stilles også krav
til den danske moderkirke, der vir-
kelig har svigtet Grønland i mange
år, og der stilles krav om tålmodig-
hed med resultaterne. — Men det
kan ikke skjules, at der må stilles
krav til viljen hos præster og læg-
folk i Grønland. Og det kan heller
ikke skjules, at der ofte fra grøn-
lænderne hernede og fra grønlandsk-
danske rejses tvivl om tilstedeværel-
se af en energisk og agtpågivende
vilje til at betræde nye veje i det
kirkelige arbejde i Grønland. I det
omfang en sådan kritik er berettiget,
skal den bringes den grønlandske
kirke for øje, ikke i form af kold
dadel og dømmende skuldertræk,
men i form af inspirerende appel.
Det må ske i sammenhæng med virk-
som hjælp fra den danske kirkes side
sådan som der allerede er indledt
en praksis på området, og det må
tilkendegives den grønlandske kirke,
at man har tillid til, at den, så snart
som hvert enkelt problem er afklaret
dertil, vil sørge for at sætte ind, ud
fra den betragtning, at omgående
hjælp er en nødvendighed, så snart
det er nøjere fastlagt, hvor der er
hjælp behov. De voksende bysam-
fund, det voksende fritidsproblem,
voksende udbud af forlystelser
af torskellig karakter og først og
fremmest det voksende pres på selve
den grønlandske folkekarakters af-
balancering, et pres, der er skabt af
nytidens revolution, afgiver talløse
nye arbejdsfelter for kirken".
Sognepræst Wagner Kolpen, Her-
rmge, skriver i „Kristeligt Dagblad"
Etter hvad jeg har erfaret, har
man bebrejdet mig min intolerance
oyertor sekterne. De skaber forvir-
ring og ihke troens frugter. Lad dem
arbejde mellem hedninger, der er
nok af dem j verden. Paulus havde
sat sig en regel ikke at forkynde
evangeliet, hvor det i forvejen var
blevet prædiket. Det er der mening
i. Sekternes praksis i Grønland er
for billig, ja, den er anstødelig i det-
te ords nytestamentelige betydning.
11