Atuagagdliutit - 24.02.1955, Side 16

y ^GS POLARC/p^
nu nat kaperdlagtartu mitut
KilalugaK KciKortaK —
KilalugaK KaKortaK Canadame pi-
ngåruteKartuåinartusimavoK. ukiune
kingugdlerne sulivfigssuarne suliari-
neivartalcrportaoK. Hudsonip kanger-
dhumanerssuata kujatåtungåne ig-
dloKarfinguame Churchillime olie-
norfinguaK 1949-mc autdlarncKar-
P°K. tåssane Kilalugkat KaKortat —
aussaunerane Ghurchillip kugssuala
pkuatigut igdloKarfiup Churchillip
migissåtigut majortartut — suliarine-
kartarput. julime angustimilo Kila-
mgkat KaKortat atautsimortorpag-
ssuvdlutik tamåne tåkusimålersarput,
augssuvdlo akuanc eskimunit indiå-
hernitdlo umiarissanit piniarneKar-
Jardlutik anguvigkat Korortordlo så-
augalugit.
Pissat sulivfiup crKånut nunigiine-
Kartarput, orssue inåtaitdlo olicliari-
nt'Kartardlutik, neKait saornilo se-
,'ajsei-dlugit neruvkautigssiarineKar-
ardjutik Kerititdlugit teriangniaute-
a ai®nut ingerdlatitaKarfingnutdlo
dvdlanut neicinik neruvkauteKartartu-
nut/tunineKartartut.
sulivfiup tamatuma Kilalugarsiari-
ssartagainut takussutigssatut kisitsi-
•s,nik sarKumiussagssaKarpoK. 1949-
|Pc Kilalugkat KaKortat pissarincKar-
-lit. 206-iuput, 1950-ime 32(1, 1951-ime
n , t952-imil° 699. ukiumut 700 siv-
1 qcq . 8it pissarerKuneiiångitdlat.
7nnn 1I?e Kilalugarnianut katitdlugit
, uu, 'lollars akiliutigincKarput. tai-
„<.,d"1kut eskimut Kilalugarniaicatau-
■ut liat ilaKutane ilagalugit 283-erår-
simavoK.
taima piniarneK nålagkerssuissut
PialigtariniarKigsårpat ingassåussi-
ssumik Kilalugkanik KaKortarniarne-
KalerKunago. tamatumunga atassumik
nalunacKutsersuivdlune misilineKar-
simavoK. Kilalugkat umatitdlugit pi-
ssarineK ajornarmata anguvigaK ing-
Piikut itoK nalunaerKutsersuissutau-
sirøavoK. anguvigkap tåussuma uila-
iugkamut tungnermigut måtå Kali-
Pausertarpa, KilalugaK ajoKusernago.
PalunaeKutsersugkanigdle sule pi-
ssaussoKarsimångilaK.
Hvidfisken.
I Canada liar hvidfisken altid væ-
ret af stor betydning for eskimoer-
!lc, men man er også i de senere år
begyndt at udnytte den industrielt.
j.e<l den lille by Churchill i den syd-
*8° del af Hudsonbugten startede
1** i 1949 en mindre oliefabrik,
o- 0r Plan oparbejder hvidfisk, som
II sommeren vandrer op i mundin-
Churchillfloden, ved hvis ud-
Churchill ligger. 1 juli og august
ses hvidfisken her i store flokke, og
i?er og indianere jager dem
ned harpun og riffel fra kanoer i
Uodmundingen.
r. i°ianSne dyr bringes i land ved
abrikken, hvor spæk og matak ko-
fnl 1 °^c’ og ^0(i °8 ^en males til
der, som fryses og sælges til ræve-
arme og andre virksomheder, som
1 interesseret i billigt kødfoder.
dn„r foreligger nu nogle tal fra
virksomheds produktion. I
indbragtes 206 hvidfisk, i 1950
s, 7> i 1951 584 og i 1952 699. Fang-
nmser begrænset til højst 700 dyr
2m året. I 1952 udbetaltes der ialt
. tusinde dollars til de deltagende
angere, af hvilke een, en eskimo,
■aninien med sin familie havde ned-
a6t 283 af de fangne 699 dyr.
^ledighederne følger denne virk-
nøje, i<let 1111111 ønsker al
???©», at der drives rovdrift på
hvidfiskene. I forbindelse hermed
nar man foretaget forsøg med tnærk-
nmg. Da man ikke er i stand til at
tange hvidfisken levende og at slippe
den løs, efter at den er blevet mær-
ket, liar man forsøgt at mærke nogle
dvr ved hjælp af en særlig harpun,
som, idet den rammer dyret, afsætter
et farvestof i huden uden at gøre
skade. Man har dog ikke endnu fore-
taget genfangster af dyr mærket på
denne måde. C.
Canadap issigtuane pericingnigssaK
pivdlugo sulineK
Canadap issigtuata nålagkcrsugau-
nera sujusingnerussukut erKartorne-
Karérsumik avdlångortiterneKarmat
tamatuma kingunerisa ilagåt indiå-
nerit eskimutdlo perKingnigssap tu-
gåtigut 1954-imit atautsikut sulivfi-
gissaulernerat.
inuit isumagissaunerat aningau-
ssarsiornikutdlo ajunginerussumik
årnigssussivfigissaunerat atulersine-
Karmat ajornartorsiutit nåpineKartut
angnerssaisa ilagåt inuit nåpakulane-
rujugssuat, sordlume Kalåtdlit-nunå-
nisaoK taimåitoK. Canadap issigtuane
sule ajornartorsiornarneruvoK nuna-
tå angnertorujugssungmat inuilo sia-
maseKalutik. Kalåtdlit-nunånisut
inuit najugaisa erKåine nakorsalincK
nåparsimavilinerdlo ajornarpoK. må-
na tikitdlugo ajoKersuissoKarfit inui-
nait ingerdlatait ikigtunguit kisimik
nåparsfmaveKarsimåput. nakorsat
nåparsimassunigdlo pårssissut pi-
ssortanit ilåtigutdlo inuinait suline-
risigut angnikitsuinånguamik piler-
sineKartarsimåput.
perKingnigssap pivdlugo pissor-
taulersitat måna tamåkuninga sule-
Katigingningniartugssångorput inuit
perKigsarnigssåt iluamérussamik su-
lissutiginiarumavdlugo.
Sundhedsvæsenet i arktisk Canada.
Et af resultaterne af den tidligere
nævnte omlægning af administratio-
nen af de arktiske områder i Canada
er indførelsen i 1954 af en fælles
sundhedsstyrelse for alle indianere
og eskimoer.
I Canada — ligesom i Grønland —
er et af de største problemer, som
møder administrationen i forbindel-
se med indførelsen af bedre sociale
og økonomiske forhold for de fast-
boende folk, den store sygelighed.
I arktisk Canada er problemerne sær-
lig vanskelige, idet området er uhyre
stort og meget tyndt befolket. Det er
ikke muligt som i Grønland at an-
bringe læger og hospitaler i nærhe-
den af de steder, hvor befolkningen
bor. Hidtil har der kun været dre-
vet nogle få private missionshospita-
ler, og læge- og sygeplejehjælp har
været ydet dels ad offentlig vej og
dels ved private foranstaltninger i
ganske beskedent omfang.
Den nye sundhedsstyrelse skal nu
søge at samarbejde disse organisa-
tioner og gøre en effektiv indsats
for at forbedre sundhedstilstandene.
Canadap eskimåe igdlersueiialdusu-
ssut
Canada USA-lo radareKarfiliorniat
tingmissartulik nårlarlunik ndkålit-
sissutit sernigssorniardlugit. eskimut
s ilas iorfingn ik radare Karfingn igdlo
pårssissugssalul ^ Hiniartineitdsassut.
Amerikaine nålagauvfeitatigit Ca-
nadalo Kanigtukut isuniaKatiglssute-
Karput silarssuarme kitdlermiut i-
ssigtune avangnardlerne igdlersor-
nigssåt piorsarumavdlugo pitsåussu-
siatigut angnertussusiatigutdlo, ta-
matunninga atassumik pilersiniagai-
sa ilagåt „sikumik augtitsiner“mik
taineieartoK. tauva ama eskimut Ca-
nadap avangnannit sineriåmiut tu-
måkissungikaluamik igdlersornigssa-
me suleKataussungortiniarpait. la-
måkuninga tusardlivdlune Michael
Barkway „Jyllands-Posten“imut ag-
dlagpoit.
„sikumik augtitsiner“mik oKarå-
ngamik isumagissarpåt issigtup nu-
narssuine suitsune sermimik apu-
migdlo Kagdlersimassune sut aker-
Kat inuniarnermingnut atortoriniar-
sinaussait sapingisamik tamardlui-
narmik nungutineKåsassut. taimåitu-
mik sapingisamik issigtune avang-
nardlerne såkutoitarfingnik imalunit
nerissagssanik, peiiutigssanik ben-
zinamigdlo pericumauteKarfingnik
pilersitsinavérsårniarput. radareicar-
fitdlo ikiortigalugit såssussiniarsi-
naussunik arajutsinavérsårniarput
upalungångitsortitaujumanatik, Cana-
dap Amerikamilo nålagauvfeKatigit
tingmissartue Kårtartunik nåkatit-
siartortartugssautitaussut såssiine-
Kardlutik sujungnaersitaorKunagit
sule tingeriarsinautinatik„akissivdlu-
tigdlo tigdlueriarsinautinatik". er-
KarsautigineKalersimavoic eskimut
silasiorfingnik radareiearfingnigdlo
pårssisinaulersitdlugit iliniartiku-
mavdlugit, pissariakarpatdlo nåku-
tigissatik tamåko akeriianut atorsi-
naujungnaersitarKuvdlugit.
Canadas eskimoer skal deltage i
polar-forsvarei
Mellem De forenede Stater og Ca-
nada er der fornylig truffet aftale
om en videre udbygning af den
vestlige halvkugles polarforsvar, bå-
de i kvalitet og omfang. I denne for-
bindelse opererer man med begre-
ber som „den afbrændte is“, og med
planer om i hvert fald delvis at ind-
drage eskimoerne langs Canadas is-
havskyst i forsvarssystemet, skriver
Michael Barkway i en special-arti-
kel til „Jyllands-Postcn".
Når man taler om „den afbrændte
is“ er meningen den, at man i videst
muligt omfang sørger for, at de is-
og sneklædte ødemarker raseres for
alt, hvad en fjende kan have brug
for til livets opretholdelse. Man an-
lægger derfor så vidt muligt inger
baser eller blot depoter med provi-
ant, ammunition og 'benzin i de ark-
tiske egne. Ved hjælp af radarstatio-
ner vil man sikre sig at blive adva-
ret i tide for at kunne gardere sig
imod, at Canadas og USAs strategi-
ske bombeflyverstyrker bliver over-
faldet og tilintetgjort, inden de kan
komme på vingerne og „slå igen“.
Man tænker nu på at uddanne eski-
moerne, så de kan passe vejr- og
radarstationer og om fornødent
praktisere „den afbrændte is’ taktik"
overfor disse anlæg.
Spor af kostbart metal i Grønland
Der er fundet molybdæn i området
ved Mestersvig — men der er endnu
for lidt til, at der kaji blive tale om
udvinding
Ved Mestersvig h°r man fundet
spor af kostbart metal, nemlig mo-
lybdæn, som beslægtet med
krom og wolfram. Endnu er de
fundne forekomstar dog så små, at
man ikke er istand til at stge n0gel
om, hvorvidt de nit få nogen betyd-
ning.
Men tilstedeværelsen af molyb-
dænet understreger nødvendigheden
af en grundig geologisk udforskning
af Grønland, siger »^formation".
Molybdæn udvindes kun i Norge,
Australien og USA.
Molj'bdænet er sølvhvidt og an-
vendes bl. a. i glødelampe-industri-
en som holdere f0r gl0delampetråde-
nc, til katoder på radiosenderrør,
ved hærdning af stål og Som tilsæt-
ning til specialstål og andre legerin-
ger. Det skal have stor betydning i
atom- og brintbombeindustrien .....
nunavtme augtitagssaK akisok
Mestersvigip ernåne molybdæn nav-
ssån, sulile angnikikame piarnenar-
sindungitsoK.
Mestersvigip ernåne augtitagssa-
mik akisumik, tåssa molybdænimik,
navssarsimåput. molybdænip augti-
tagssat krom ama wolfram erKar-
dlerai. navssårdie angnertungikat-
dlarame OKautigineKarsinåungikat-
dlarpoiv iluanflrutingorsinaunersoiv.
kisiåne molybdæneKarneranik på-
singningnerup kingumut ersserivig-
sarpå Kalåtdlit-nunåt ujarKatigut
pericigsårtumik misigssuivfigissaria-
KartoK, avise „Information" agdlag-
POK.
molybdæn taimågdlåt Norgeme
Australiame Amerikamilo nålagauv-
fcKatigingne piarneKartarpoK.
augtitagssaK molybdæn sølvitut
KaKussuseuarpoK. ilåtigut atorne-
KartarpoK aumårtunik ipcralingnik
Kutdliliornerme, tåssa Kutdlit tai-
måitut ujalugssiaussartåinut (iperåi-
nut) tigumissussutut, tauva åma rå-
diukut autdlartitsisit suvdlulinut, si-
sangmik mångersautitut sisamang-
mutdto ingmikut ituliamut akugalu-
go, akugkanutdlume avdlanut ilauti-
taussardlune. oKautigineitartarpoK
Kårtartorssuarnik atombombenik
brintbombenigdlo sanaortornerme
pingåruteKaKissoic .....
Påmiune merssortartut
Påmiune sujornatut kingumut
ukiumåna palasip igdlorssuane mer-
ssortartut nuerssaissartutdlo aut-
dlarnersimåput sapåtip akornanut
mardloriartåsavdlutik. arnat inusug-
tut 30 ilaussuput palasip nulianit
sujulerssugauvdlutik.
TU BORG
Jbc&nea...
17