Atuagagdliutit - 02.06.1955, Qupperneq 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. driugss. Ansvarshavende redaktør Palle Brandt
suleKataussoK Grønlandsk redaktør Uvdl. Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Bagsværdvej 35, Lyngby, telefon LYngby 6512
tusagagssiortut Korrespondenter
yanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssan,
•jniianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb:
^yggeleder Marcussen, pastor Erling Høegh. Fiskenæsset: Pastor Efraim Josef-
ien* Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Landsrådsmedlem Knud
J-dsen. Godhavn: Telegrafbestyrer Villy Nielsen, kredsdommer Peter Dalager. K’nt-
Qagssat: Ph. Josefsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer Hans Ebbe-
Jak°bshavn: Kateket Richardt Petersen, assistent Lundsteen. Upernavik: Lands-
rndsmedlein Hendrik Olsen. Umanak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse.
Angmagssalik: Overkateket Jakob Lybertli.
Pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 9 kr. kal. nun. Årsabonnement 9 kr. i Grønland
12 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 12 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 35 øre Løssalgspris 35 øre pr. eksemplar.
Ntingme sinerissap kujatdliup naniteriviane nanitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
ukiut Kulit
^°nniarkip a n i gu i s ilauv finne (5/5-55)
0rnmu.nalbeslyrélsemut f ormandiu-
ssup Nik. Rosingip OKausé.
^ ukiut sukavdlulnåssusiat tupingna-
^gpoK. mana ukiut Kulit Kangiusi-
“Jalerput majip 4-åne 1945-me Dan-
ujarkip aniguisitauneranit — sujug-
^ærpåmik danskinut Danmarkimitu-
lut, nunane avdlanltunut, nunavtinl-
auul kalåtdlinutdlo kisalo inuiaiva-
^gingnut kivfåunglssuseKartunut lciv-
aungissusermigdlo pingårtitsissunut
lvdlup puigunaitsumik nuånerdlui-
'^artup nagdliuneranit. uvdlorme er-
mmiarfingme uvdlumisut ltume uv-
. ,lP tåussuma pisimassue pingåru-
ail° kisimik oKalungnikut erKartor-
,lekaratigdlo agdlautigincKarneK a-
j0rPut, åmåtaordle tåussuma piler-
°ranut pissutaussut. uvdlorme 1940-
aprilip Kulingiluåt ukiutdlo tat-
JrUat tamatuma kingornagut pisi-
„ ^sut erKaissagssat tamarmiunig-
*at pivdlugo piarneKarsinåungit-
i at. ataKatigigput. uvdloic aniguisi-
Jauvfik erKartorneKalerångat ukiut
a.Pko tatdlimat Kunutitauvfit perivar-
nitsuliorfiungårtutdlo uvdlue ilåu-
agitsortugssåungitsutut taineitartar-
hht. tåukume erKaineKåsångikaluar-
Pata majip 4-ata nalunaerutåta angi-
SsUsia iluamik erssersineKarsinåuså-
agilajc, inuitdlo Kunutitaunerup na-
aile ånilårnartunik atugaKarsimav-
, .uJigdlo eridgsinaitsorsiorsimassut
"simik Kunulitaujungnaernerup pi-
gUei'kitamik angingåssusia, Kujama-
aungårneK nuånissusialo misigisinau-
vait.
sordlo 1940-me aprilip 9-at inui-
augnut danskinut Danmarkimutdlo
PPkigdlårnardlunilo atugardlioru-
uiarnigssamik påsisitsisimassoK tai-
jPatut uvdloK tåunåtaoK uvaguvtinut
u^anitunut puigunaitsumik nikatdlor-
'arsimavoK. aperautit pingoralerput:
’auvame Kanoic pisaugut? tyskit Dan-
markimut isernerat kamanaitsoKi-
S(>K Hanorme naggateicarumårnerpa?
anugulunit Danmarkimut ålavigi-
aavtinut uterKigsinaunigssarput ne-
hjtigisinaunerparput? tåssame ta-
ana sorssutut ardlaisa, iligit (uva-
j>U ,K iligissavta) tyskitdlunlt, aju-
aUiiigssånit aulajangerneKarumar-
apei'Kutit taimåitut uvdlut ukiut-
0 nagdliukumartut kisimik akisi-
^aussait saneumertarsimåput akine-
'Uratigdio nipangiuneKartardlulik.
^ Oanskerpagssuit nalugunarpåt uv-
Ss°K aprilip 9-at kingulilo sineriag-
j^Uavtine igdlunguane angnerussuni-
m kanos nuånitsigisimassut. Dan-
Si rkip Kalåtdlit-nunåtalo ukiut 200-t
ki P^dlugit akunermingne Kilerutåt
t^PpkUKartutut isimavoK. tåssalo Ka-
jp alit-nunåta Danmarkimut pigitiku-
in nera misilingneKartugssångorsi-
kalålenatikalo sivnerdlugit
li ankrdlunga OKarsinauVunga misi-
kUerput tugdlusimanartumik ani-
gordluarsimagigput. KulareKinasiuk
avigsårtitauneK pin gi katdi armatdle
isumavtine Danmarke kussanartumik
Kajangnaitsumigdlo KarmarneKarér-
simassoK. „nuna åtavigissaK“ lamav-
ta tåinariuarsimavarput. naugdlo
sorssungnerup aseruinerinilc amilår-
nartuinigdlo atugaKångisåinarsimaga-
luardluta taimåitoK nalungilarput
Danmarke såkutuligausimanerup
ingerdlaneranc kanoic aserugautigi-
sinaussoK, taimåisagpatdlo inuiang-
nut danskinut Kanoic oicimaitsigiu-
mårtoK sorssungnerup soraernerane
aserugausimassut iluarsarKingnig-
ssåt. „Danmarkime suliagssaulersug-
ssanut“ katerssuineic tamanit iluari-
neicardlunilo tapersersorneicartoK
autdlarnersimavoK, katerssuineK dan-
skinut misigeKatigingningårnivtinik
Danmarkimutdlo ilumorumanivtinik
erssersitsissoi;.
nauk nunarput avingarusimagalua-
KiSsoK sorssungnerup malingisa
angusimavåtigut. ånaissavut ange-
Kaut umiarssuaK kussanartoic Hans
Egede, inuilo danskiussut kalaliu-
ssutdlo periarférungmata. tyskit Tu-
no tikisimavåt, nåpinermilo icimug-
simik nåkutigdlissulitat ilat såkutut
nålagåråt, Eli Knudsen, toKutausi-
mavoK. tåuko tamaisa atancingnig-
dluta erkaiumavavut.
iligit såkutue Europap nunaviglå-
ne sujumukariartuinartitdlugit Kula-
riungnaersimavarput uvdloK Dan-
markimut uterfigssarput sujusingne-
russukut kingusingnerussukutdlunit
nagdliukumårtoK.
1945-me majip sisamåt puigugag-
ssåungilaK ei'KaimancKartuarumår-
dlunilo, ila nuåneKaoK. taimane uv-
dloK nunarnatika nuånårnivingmik
taiumassavnik aitsåt taima nuånårti-
gititdlugit takusimavåka, nuånårne-
ratdlo merKap arnaminit KiinåneKa-
raluarsimavdlune arnaminik tikitser-
nigdlune nuånårneranut åssersune-
KarsinaugunarpoK. —- —-nivdlianerit
igdlalaorpalungneritdlo tamanit tu-
sarssåuput. „ajugauvugut, ajugauvu-
gut!“ tauvalo piydluarKUSsivdlutik
eKitsissaraut. nunavtine tamarme
nagdliutorsiorneKarpoK. oKaloKåtåu-
tarput, Kamutiligtartardlutik nuna-
niutdlo inungorfingmut tungassunik
erinarssortardlulik kisalo Danmarke
Kalåtdlit-uunåtdlo atauai-Kussardlugit
hurrårutigissaidlugit. nunaKarfingne
åssigingitsune nagclliutorsiorsima-
nernik agdlagaussut atuardlugit kiv-
dlisimanartuput. ilatdlo nauk mérar-
palugtutut nipenarsinaugaluartoic å-
ssersutitut tåisavara. Damnarkip ani-
guisitaunera nagdliutorsiutigalugo
niuvertoruseKarfingmiut tamarmik
nagdliutorsiorsimåput. tamarmik å-
ssuarput, tamangajangmigdlo mérKa-
nit utorKarnut frimserkenik „Dan-
markimut“ agdlangnilingnik piner-
sautitut atissatik nipitderivfigisima-
vait nalunaeruteKartordlo ima ag-
dlagpoK: „sordlume tamakununa kii-
ngimingnut atariungningårnertik nu-
namut åtavigissamingnut ilumoruma-
10 år
Tale af kommunalbeslyrelsesfor-
mand Nik. Rosing, Godthåb, ved stu-
dickredsafslutningsfest den 5. maj
1955.
Man kan næsten ikke fatte, at ti-
den kan gå så hurtigt. Nu er det gået
10 år, siden Danmarks befrielsesdag
— den uforglemmelige glædesdag —
oprandt, den 4. maj 1945, forst og
fremmest for de danske i Danmark
og dernæst de danske i udlandet,
danske og grønlændere i Grønland
og tilsidst for de frie og fredselsken-
de demokratiske nationer. — I en
sådan mindedag som i dag tænker
og taler man ikke alene om den
samme dags begivenheder og betyd-
ning, men også baggrunden for da-
gen. Man kan nemlig ikke udelade
den mørke og trøsteløse dag, den 9.
april 1940, og de følgende fem år af
helhedsbilledet. De hører sammen.
Når befrielsesdagen mindes ved taler
og indlæg, tages de fem undertryk-
kelsens, terrorhandlingernes mørke
år ganske naturligt med. Uden dem
kan man dårlig fremhæve den 4.
majs glædelige budskab, og kun dem,
der har gennemgået besættelsestidens
rædsler og nerveopslidende utryg-
hed, er i stand til at føle den gen-
vundne friheds storhed, den dybt-
fyldte taknemlighed og glæde.
Hvor lammende og skæbnesvangert
den 9. april havde været for det
danske folk og i det hele taget for
Danmark, havde den også været
uforglemmeligt trist for os heroppe.
Spørgsmålene blev: Hvad så?. Hvad
ender den ulyksalige okkupation
med? Kan vi på nogen måde håbe
på at oplive en genforening med
moderlandet Danmark igen? Ja, det
afhænger af, hvilken af de krigsfø-
rende lande vinder, de allierede
(som også vores allierede) eller ty-
skerne? -— Sådanne spørgsmål, som
kun tiden kunne svare, dukkede op
og forsvandt ubesvaret.
Mange af danskerne ved åbenbart
ikke, hvor triste den dag og de føl-
gende var i de små og større hjem
langs kysten. Det over 2 århundrede
gamle bånd mellem Danmark og
Grønland blev tilsyneladende pludse-
lig skåret over. Nu skulle Grønlands
tilhørsforhold til Danmark sættes på
prøve, og jeg kan på mine lands-
mænds vegne med glæde sige, at vi
klarede denne prøve fint. Vær vis på
at der længe før den tid eksisterede
fint og solidt muret Danmark i den
grønlandske sind. „Moder Danmark"
var på alles læber. Selvom vi selv
aldrig nogensinde har oplevet en
krigs ødelæggelser og rædsler, vidste
vi dog, hvor ødelagt Danmark kunne
være under besættelsen, 0g hvor
tungt det ville føles for det danske
folk i et sådant tilfælde, når der ved
krigens ophør skulle påbegyndes
genopbygning af Danmark. ' Dan-
marksindsamlingen startedes med
begejstring, den indsamling (jer gav
nertik takutikumagåt, OKautsinik
ukuninga OKautigineKångitsunik oua-
rusugkaluardlutik: ^ »Danmarkimut
atåtuinarumavugut."
uvdlume Danmarkip aniguisitau-
neranit ukiunik Kulmgortorsiornivti-
ne ingmivtinut piviGuarKoKatigigpu-
gut ukiut avigsårtitauvfit anigor-
dluarsimagavtigik. inuiait danskit ku-
ngertik sujulerssortigalugo nunator-
Kamik atarKineivarncra igdlersorsi-
mavfit, uvagutdlo kalåtdlit danskit-
dlo Kaiåtdlit-nunånltugut isumaKaii-
gigdluta Danmarkip Kalåtdlit-nunå-
nik pigingnigthnera pårisimavarput,
tamånalo mana Danmarkimut ilauli-
vingneranik kinguneKartisimalerpar-
put.
udtryk for vor oprigtige medfølelse
for det danske folk og vor trofasthed
mod Danmark.
Til trods for at vi boede i en fjern
krog af kloden, nåede krigens døn-
ninger landet. Tabet af det prægtige
skib, Hans Egede, og dets danske
og grønlandske besætning var stort
for Grønland. Tyskerne satte deres
fødder på Østkysten, og under sam-
menstødet mistede en af slædepatrul-
jen, korporal Eli Knudsen, livet. Vi
vil nu mindes dem med ære.
Efterhånden som allierede tropper
vandt mere og mere terræn i fast-
landet, var vi klare over, at en dag
før eller senere ville komme, hvor
vi kunne genforenes med Danmark.
Den 4. maj 1945 var og vil være
uforglemmelig, og glæden var stor.
Jeg har aldrig nogensinde set og op-
livet en så oprigtig glæde blandt
mine landsmænd som den dag, den
glæde, der kan sammenlignes med
et barns glæde over at genfinde sin
mor. — — Her og der hørtes råb
og latter — „Vi vandt, vi vandt!"
og så et håndtryk. Hele Grønland
festede. Der holdtes taler, affyredes
salut og sunget fædrelandssange, og
så „Leve Danmark og Grønland!"
Senere beretninger om festligheder-
ne i forskellige steder er meget rø-
rende at læse. Hvor naiv end det
lyder vil jeg som eks. nævne et en-
kelt tilfælde. På et udsted holdt hele
befolkningen en fest i anledning af
Danmarks befrielse. Alle mødte i na-
tionaldragter, og næsten alle — børn
såvelsom voksne — havde som pynt
klistret frimærker, hvor der var
tiykt: Danmarkimut, „For Dan-
mark", på deres dragter, og korre-
spondenten skrev: „Som om de ville
ved disse udtrykke deres hengiven-
hed og trofasthed mod deres konge
og moderlandet, med følgende uud-
trykte ord: Vi vil altid tilhøre Dan-
mark."
I dag på tiårsdagen for Danmarks
befrielse lykønsker vi hinanden, for-
di vi var kommet godt ud af adskil-
lelsesårene. Det danske folk med vor
gamle afdøde konge i spidsen har
forsvaret det gamle lands ære, og vi,
grønlændere og de danske i Grøn-
land har i fællesskab i sindet beva-
ret Grønland for Danmark, så det
nu er en del af Danmark.
Teater-mik i Grønland
Skuespillerinden Ebba Wietli kom-
mer til sommer til Grønland, hvor
hun vil læse op af H. C. Andersens
eventyr. Ebba Wieth kommer til
Godthåb med „Umanak" 5, og efter
8 dages ophold rejser hun ud på en
tourne til de vestgrønlandske byer,
hvor det er meningen, at hun hvert
sted skal opholde sig i tre dage.
I 1954 havde Grønlandsdeparte-
menlet forhandlinger med Skuespil-
lerforbundcts formand, Kaj Holm,
og kgl. skuespiller Elith Foss, om
mulighederne for optræden i Grøn-
land, og disse drøftelser er altså nu
resulteret i skuespillerinde Ebba
Wieths Grønlands-tourne. Ebba
Wieth skal bl. a. læse H. C. Ander-
sens „Snedronningen", fortæller
„Politiken", som samtidig spørger,
om det ikke er at give hvedebrød til
bagerbørn. Ebba Wieth svarer hertil
at det er et eventyr, som skulle stå
den grønlandske begrebsverden nær.
Når det bliver Ebba Wieth, der
kommer til Grønland, skyldes det
bl. a„ at hun har en grønlandsk for-
tid. Før krigen var hun med i Peter
Freuchens skuespil „Osakrak", der
blev opført på Det kongelige Teater.
Osakrak havde to koner, og Ebba
Wieth var den ene af dem. Gennem
sin rolle tik hun interesse for Grøn-
land, °g hun erobrede et legat til en
rejse herop. Ebba Wieth skal ud-
over oplæsningen vise båndfilm.
Som regissør og lysmester fungerer
hendes 10-årige søn, Mikael, der i
denne egenskab har fået lov at følge
sin mor på tourneen i Grønland.
13