Atuagagdliutit - 02.06.1955, Blaðsíða 16

Danmarkip igdlua Parisime — avKusinermut Champs Elyseesimut sangmivoK.
Danmarks hus i Paris — facaden ud mod Champs Elysees.
nakorsap mianerssutigerKuva
Syfilis nåpautauvoK gonorrhoemit
avdlauvdluinartoK. gonorrhoe nåpau-
Iuuvok arnap angutivdlo ilisarnautai-
nitoK nakorsarneKarasuarsinaussor-
jllo, syfilisile aungmut akuliutarpoK,
oakteriailo tåssångånit timip ilånut
avdlamut autdlartardlutik, sordlo Ka-
ratsamut, Kitereamut, umåmut sau-
nernut, araermutdlo — tåssalo sule
syfilis Kularnaitsumik ajorungnaersi-
n.ekarsinåungilaK. inuk syfiliseKaler-
sittiagpat ama kinguagssaisa kingor-
nusinauvåt, tåssame arnait syfilisi-
"lik nåpauteKartoK, Kitornartårtar-
^lat nåpåumik pigissaKarérsunik,
nauk nårtutitdlutik erniorKårner-
^.ingnilunit nåpautip malungnautai-
aik pigissaKangikaluarunik agdlåt.
, gonorrhoemik nåpauteKalersima-
Saine uvdlut pingasut sisamatdlunit
?.a!igiuneråne malungniutarpoK, sy-
UiseKalersimagåinile sapåtip akune-
G Pingasugajugtarput malungniunig-
a?ata tunganut, Kaitutigutdlo sule si-
'isuneroKissumik malungniukatdlar-
lek ajordlune. taimåitumik umiartor-
*°k nunamit takornartamit aggersoK
jyfilisimik StsortisimasinauvoK sule
Jfalåtdlit-nunåt iikitinago, manilo ka-
alak arnaK nåpåumik amilårnaKissu-
uk tåssånga åtsorsinauvdlugo.
syfilis malungniuterKårtarpoK a-
gutip arnavdlunit ilisarnaKutaine
ngmarterninguåkut, tåssalo amerdla-
ertigut sapåtip akunere pingasut Kå-
punerisigut malungnarsissardlune.
„•^ortisimassu'vdle malugissaKarane
'ffa åtsorsinauvdluarpå.
s ."agmarterniminingviaK tåuna sivit-
lUarangat kingumut mamendgtar-
ni‘, taineKartarpoK syfilisip malung-
..paeranik sujugdlermik. sapåtip
‘ ^linere Kulit Kångiukångata syfilisip
tiaiungniunerata åipå pilersarpoic,
„',G tamåkerdlune amerdluiernerati-
Hav /,aima amerdlulerneK angutip ar-
åts..- • ilisarnaKutaine ikerånguatut
a^psjnåussutsimigut navianartigaoK.
tam. un®neK ama KångiukatdlåsaOK,
ine al° ukiut mardluk Kulitdlunit
»ardlaneråne malungniunerisa pi-
ngajuat pilisaoK, tamånalo pisinauv-
dluarpoiv agdlåt nåpauteKartoK sivi-
sumigdlunit suliarineKarérsimaga-
luarpat.
tåssa pingajugssånik malungniukå-
ngame nåpautip ajordluinåssutsine
nivtartarpå. inuit taima nåpautiling-
mik takusimångisåinartut, KanoK a-
jordluinartigissusia erKarsautigivfig-
ssaKartingilåtdlunit, taimåitumigdlo
pingajugssånik malungniunerane ag-
dlauserissagssat ingassagtajårutigine-
Karsinåungitdlat. pingajugssånik ma-
lungniunera åssigingitsutigut pisinau-
vok: umatilungneK såkortoK pilersi-
nauvoK, toKumik kinguneKartoK u-
kiut ardlagdlit någdliuteKarérnikut.
timime angmarternerssuit itisut ar-
dlagdlit. angmarternerit tåuko ma-
misarncKarsinåungitdlat, agdliartui-
navisåput, nukingitdlo saornitdlo nu-
ngujartortisavait, sordlo KingaK ta-
marme katagsinauvoK. KiteraK ajor-
lungortineKarsinauvoK, taimailigpat
nåparsiinassoK avatimigut agsut åne-
rissaKalisaoK, kingorna avatai nukig-
dlåsåput, tåssalo soriarsinaujungnai-
vigdlune. kisalo åma nakorsarneKar-
sinaungitsumik sianiutilugtungorneK
pilersinaussarpoiv, taimailinerdlo
någdliutit avdlat åssigalugit piårne-
russumik kingusingnerussumigdlunit
pilersinaussarpoK toKumigdlo kingu-
neKartardlune.
gonorrhoe Kalåtdlit-nunåne nåpau-
tauvoK takornartåungitsoK. nakorsat
avdlatdlo avKutigalugit_ nalornisi-
giungnaerneicarsimavoK, amalo ardla-
ligpagssuit nangmineK nåpautigerér-
simaneratigut påsisimavdlualersima-
våt ajorungnaersilertorneKarsinau-
ssok. kalåtdlitdle ikigtoralånguit kt-
sirnik syfilis pivdlugo ilisimassaKar-
put, KanoK ajortigivdluinartoK amalo
ajorungnaersiniarnera KanoK ajor-
nartigissoK.
Kavdlunåt nunanilo avdlamiut Ka-
låtdlit-nunane umiarssualivingnut ti-
kitartut amerdliartuinarput, tamar-
dluinarmigdlo pingitsoKaratik ilima-
supilugfiusinåuput, umiarssuarmiut
K’afcortume Ausiangnilo ningiunut atuarfigssat
skoledirektione nalunaerpoK igdlu-
me ningugssatut iliniarfigssat K’aKor-
tume Ausiangnilo autdlartinigssåt
1955-iine ukiåkut pissugssatut isuma-
liutigineKartoK tamarmik ingmlkut
15-inik iliniartoKåsavdlutik. Kåuma-
tit arfineK-pingasut iliniartåsåput.
K’aKortuine 1. september Ausiangnilo
1. oktober autdlartinigssåt nautsor-
ssutigineKarpoK. iliniartungortugssat
efterskolemisimassugunik ajungine-
rusaoK, Kavsinik ukioKarnigssaK kig-
dleKavingilaK, ukiutdle pivdlugit na-
lorninartoKasagaluarpat skoledirek-
tione aulajangissusaoK. iliniartungo-
rumassut skoledirektorimut nalu-
naertåsåput tåussumalo nalunaeru-
tit najugaicarfikutårdlugit katerssor-
dlugit skoledirektionimut nagsiutå-
savai. iliniarfigssanut nangminernut
nalunaertoKarsimagpat KinutigineKar-
poK skoledirektionimut ingerdlater-
KingneKarKuvdlugit. piårtumik nalu-
naeruteKartarnigssaK KinutigineKar-
poK KanoK piumassoKartiginera taku-
sinaujumavdlugo. niviarsiat piukung-
nartusorineKartut, sordlo efterskole-
misimångikaluardlutik Kavdlunåtut
pisinaussut, nalunaerutigineKarsinåu-
put. taimåitut 15-inik ukioicalerérsi-
måsåput. efterskolemérersimassut na-
folketingsmandit landsrådilo
„Kristeligt Dagblad" agdlagpoiv ka-
låtdlit ^ folketingimut ilaussortait
landsrådimit tunuarniardlutik aula-
jangersimassut. folketingimut ilau-
ssortaK Augo Lynge, Nungmut tiker-
KåmersoK, Atuagagdliutinut oKarpoK
nangmineK Frederik Lyngelo folke-
tingime suliagssaKarpatdlåramik
landsrådip sulinera iluamik maligta-
rineK saperivtik. taimåitumik aula-
jangersimåput landsrådimut Kinersi-
nigssame Kinigagssångortikumanatik.
ilåt atauseK ardlagdlitdlunit umiar-
ssualivingne avdlane syfilisimik åt-
sortisimasinaussut taimalo kalåtdli-
mik arnamik åtsuisinauvdlutik.
manåkut Kalåtdlit-nunåne syfilise-
KångilaK, kisiåne imaica aperKutåinå-
ngorpoK KaKugo tikikumårnigsså,
ajornakususaKaordlo — imana ajor-
narumårdlune — unigtiniarnigsså.
Kalåtdlit-nunånut kalåtdlinutdlo aju-
nårutaungårumårpoK.
taimåitumik måna agdlagpara, ka-
låtdlit niviarsiånguit umiarssuarne
umiartortussunut Kaningniarumavat-
dlårtartut ilisimatikumavdlugit, Ka-
noK agtigissumik ingmingnut nunar-
Katimingnutdlo navianartorsiortit-
singmata.
Th. Johansen, nakorsaK.
Grønlandsfilmen snart færdig
Aftenbladet skriver i en artikel
at Arnø Sludio i disse dage er vet
at lægge sidste hånd på Grønlands
filmen, som selskabet producerer fo
ministeriernes filmudvalg. Den før
ste kopi er indtalt på amerikansk
og der laves nu også kopier på eng
elsk, spansk, fransk, tysk og dansk
Samtlige danske konsuler samle:
midt i juni til en kongres i Koben
havn, og ved den lejlighed vil Grøn
lands-filmen blive vist. Interesser
for den blandt danske i udlandet ei
meget betydelig, og når konsulerm
har set den, er det sandsynligt, a
der vil blive gjort bestillinger på ko
pier, muligvis også på andre spro;
end de nævnte.
lunaertut akornåne angajugdliuneru-
ssut tiguneKarKårtåsåjiut, taimåitu-
mik tamåko kajumigsårneKarput piu-
magunik pisinaugunigdlo igdlume ni-
ngiugssatut iliniarfingne iliniaru-
mavdlutik nalunaerKuvdlugit. naut-
sorssutigineKarportaoK 1956-ime au-
ssaunerane sivikinerussumik, imaKa
Kåumatit pingasut, iliniarfigssaKåsa-
ssok ningiorersunut niviarsissanutdlo
efterskolemlsimångitsunut.
Mineralfundene i Østgrønland
„Socialdemokraten" skriver fra et
møde i Dansk geologisk Forening
at Lauge Koch har givet en redegø-
relse om mineralfundene i Østgrøn-
land, som vil vække opmærksomhed.
Det antydes, at der syd for Mesters-
vig findes store mængder af sjældne
mineraler og grundstoffer. En loka-
litet, kaldet „Høstakken", skal såle-
des rumme 200.000 kubikmeter erts
med store mængder Wolfram og Mo-
lybdæn. Der er også fundet Lanthan,
men endnu dog kun i ubestemmelige
mængder. Lanthan er halvanden
gang så dyrt som guld og kan bruges
til legeringer, som tåler meget høje
og lave temperaturer, hvorfor anven-
delse er tænkt til stratosfære-raket-
ter.
TUBORG

Peter Jensen A/s
Ost en gros
Danmarkime imugssuaerniarfit angnerssåt pi-
soicaunerssåtdlo
Danmarks største og ældste ostefirma
Scandiagade 8, KØBENHAVN SV.
17