Atuagagdliutit - 02.06.1955, Qupperneq 20

Videnskab, religion og vort
samfund
(Fortsat fra side 16).
]Ve!’ vel ikke at omtales. Vil man ikke
ade sig underholde af de massepro-
uucerede effekter, kan man naturlig-
ls lidenskabeligt hengive sig til kun-
ten i enhver form, eller deltage i
^sindige samtaler om kunst og
psykologi, men også dette er i man-
?e bifælde et symptom på den nævn-
følelige uligevægt og mangel på
ndeligt indhold i tilværelsen.
Anmærkning: Jeg er efter foredra-
®el i radioen blevet gjort opmærk-
°m på, aj mjn opfattelse af kunsten
l,nne misforstås, hvorfor jeg ønsker
1 .tilføje følgende: Jeg vil på ingen
nåde nægte kunsten åndelig værdi,
vaerUiuofj fjiiægger jeg den stor be-
tydning for vor ellers så materielle
Utur. Min mening med ovenståen-
e bemærkning er den, at mange ef-
,er have måttet forkaste den na-
ui'videnskabelige livsopfattelse som
^holdbar har kastet sig over kunsten,
°m om den alene kunne udfylde til-
sereisen, hvilket vist er at stille for
tore krav til kunsten
bom afslutning på dette foredrag
j det måske være naturligt på det-
e sted at drage visse slutninger om
.^bygningen af det grønlandske sam-
und i nytiden. Jeg er udmærket klar
. '’er, at det er noget man ikke må
ale højt om, men jeg vil alligevel
erøre emnet i det omfang, det kom-
‘*ler i forbindelse med det før sagte,
8 til den ende vil det måske være
yttigt først at se på forholdet Euro-
! a'— USA. De kolonister, der førte
°lonierne frem, stammede for stør-
teParten fra det gamle Europas kul-
Ui'nationer, hvor kulturen ikke var
; overfladisk lag lak, men hvor den
, ak dybere og havde århundreders
aditioner, traditioner, der var
skff ve(f forfædres slid, kampe,
•^ulfelser og sejre. De stammede fra
h kultur, hvor den åndelige opløs-
*nS nok var i skred, men hvor der
ndnu ikke havde fået tag i det bre-
e folk. Disse to ting: De dybe kul-
urrødder og den endnu ikke begyn-
, ende åndelige opløsning kunne væk-
,? de største forhåbninger om et hel-
ajSl Udfald af en hurtig opbygning
,, et nyt Europa hinsides Atlanter-
uavet, men teknik, videnskab og bu-
fn .fiSS .mecl deres følger af åndelig
. r)ladigelse og rodløshed, var det,
er blev resultatet, og vor egen kri-
k e.r delvis resultatet af den ameri-
“hisme, der nu i tegneseriernes,
.h-uppernes og sportsheltenes tids-
aer breder sig fra USA tilbage over
kanten til Europa. Når en hurtig
1Pbygning) ,jer havde så relativt go-
I ..forudsætninger, som tilfældet var,
USA., når denne opbygning rent
, onneskeligt slog fejl, hvilke konse-
v ehSer burde dette så ikke få for
om ^ovsøg på en endnu hurtigere
jd bygning af Grønland. Vi stammer
. a en kultur i krise, og vi vil påvir-
a ,et folk, der ikke har så dybt for-
Vil ,de kulturtraditioner, som man
f 1 bunne forvente, at disse til støtte
n befolkningen kan holde stand
vi ,nyUdens rivende udvikling. At
im> v er fode i en kulturkrise, har
^ gen tænkt på at tage med i betragt-
q ogerne, da planerne for det nye
„Jfi and blev udkastet, men at den
kun anc^ske befolkning ikke ville
lins C) tåle en ol1 for bastig udvik-
°R 1 i 1 llar adskillige både danske
Uer i code grønlændere påpeget. —
rull JøC^’ *ør odviklingen begyndte at
hlp.f’ hiange advarsler, der dog ikke
der itaget Ul. folge; advarsler fra folk
pe havde tilbragt et helt liv herop-
de’ og som kendte befolkningens in-
ka‘ste sjæl. De vidste, at et ameri-
hiert • temP° ikke. viHe bære frugt,
gCn hundre man ville lade befolknin-
(let\ siEel i stikken, de vidste, hvad
arjP^der at alle danske, der skal
oins e ller°PPe, er af en særlig støb-
8cnn °e de vidste, at selv disse må
hjc,yehigå en lang uddannelse først
WdcL16 og siden blandt den grøn-
°Pbi, e befolkning, før de får større
^ saver betroet. Alligevel blev tern-
gen,, a^hei'ikansk med det deraf føl-
$ke o 1 mange tilfælde uegnede dan-
stehartrsonale’ °g alligevel har stør-
1 arten af os aldrig nogen uddan-

frimærkit nutåt. 21. april frimærkit nutåt mardluk, frimærkiliariortorniagkat
„kångeKarfik ukiune 1000-ine“ ilait, sarKUmerput. éipå 15 arelik tungujuar-
tkvoK igdlukorssuaii BornholmimitoK „Hammershus“ åssiliartaralugo, åipå-
ta 20 øregdlip kajortup Køl)enhavnime niuvertut igdlorssuat Børsen åssi-
, liartarå.
Frimærkenyt. Den 21. april udkom to nye frimærker i senrien „Kongerige i
1000 år“. Et mærke til en værdi af 15 øre, i violet farve og med Hammershus
som motiv og eet mærke til en værdi af 20 øre, i brun farve med Børsen som
motiv.
nelse i de særlige opgaver, der her
skal løses, idet vi kun er her på
træk. Stadig må vi høre, at når vi
først har teknikken i orden, så skal
vi nok få resten klaret. Hvordan kan
en sådan tanke opstå, når vi har ek-
sempler, der viser det stik modsatte,
og det er ikke tilstrækkeligt at bort-
forklare alle uoverensstemmelser
mellem plan og virkelighed som
overgangsbesværligheder. Alle kan
sikkert være enige om, at en omlæg-
ning af Grønlands udvikling var nød-
vendig efter krigen, men vi har des-
værre tillagt det materielle alt for
stor betydning. Med vore vaklende
åndelige begreber og overhåndtagen-
de teknik skaber vi ikke et bedre
grønlandsk samfund, tværtimod kan
vi ødelægge meget af det værdifulde
der ligger i et primitivt folks rod-
fæstede indstilling overfor tilværel-
sen. Hvor meget vi allerede har øde-
lagt, kan vi heldigvis kun gisne om,
men symptomerne på den begynden-
de ødelæggelse er vist nu synlige for
enhver, der ikke nægter at se. Heller
ikke den åndelige udvikling kan for-
ceres frem i det tempo, vi forventer.
Der er visse ting, der må have lov til
at gro frem af sig selv. For at be-
herske vor teknik kræves en vis ån-
delig udvikling og modenhed. Denne
modenhed har vi ikke selv kunnet
opnå, på trods af, at vor udvikling
har strakt sig over århundreder. -—
Hvordan kan man så ven le, at den
grønlandske befolkning skal opnå
den på 10—20 år? Hvis vi alligevel
vil gøre os håb om at opnå et hel-
digt resultat af vore bestræbelser her-
oppe, så må en ubetinget forudsæt-
ning være, at vi udviser større takt
og besindighed end tilfældet er i
dag, og at vi af hver enkelt kræver
ganske særlige egenskaber, som
Claus Bornemann er inde på det i en
artikel i tidsskriftet „Grønland“. —
Det synes mig, at kirken er den ene-
ste institution, der opfylder disse for-
udsætninger. Den forener gammelt
med nyt, dens personale lider ikke
som de øvrige institutioner under
stadige udskiftninger, frem for alt
har den kontakt med befolkningen
og desuden udviser den besindighed
en besindighed, der desværre angri-
bes for. Yi andre kører dristigt vide-
re i det hastige tekniske, videnska-
belige tempo, der er anvist os af
gronlandskommissionens kloge poli-
tikere og embedsmænd, og som nok
skaber resultater, der er synlige for
finansudvalg og journalister, men
som aldrig virkelig fører os til det
mål, vi har sat os.
Højskoleforstander Arnfred skri-
ver i „Søndags BT", oin muligheder-
ne for at oprette en højskole i Grøn-
land, og han understreger, at man må
begynde med at udnytte den snarest,
hvis ikke det væsentlige i den grøn-
landske kultur skal gå til grunde.
Elektriker i Ivigtut pludselig død
Den 57-årige elektriker Svend Aa-
ge Hansen, Ivigtut, er i morges plud-
selig død af en hjertelammelse. Sv.
Aage Hansen var på vej til sit arbej-
de, da han blev ramt af et ildebe-
findende, og han var død inden an-
komsten til sygehuset. Afdøde var
ansat som elektriker ved brudet siden
1942. Han var en alsidig fagmand,
vellidt af overordnede og kammera-
ter. Brudet beklager dybt tabet af
den dygtige medarbejder. Afdøde ef-
terlader sig en hustru i København.
Grønlands ønskekoncert
Grønlands radiofoni har åbnet en
girokonto nr. 896, til hvilken der vil
kunne indbetales belob for lytterøn-
sker til Grønland. Ønskerne, som
sammen med modtagerens navn og
adresse må anføres på giroblanket-
tens talon, vil ved første lejlighed
blive sendt til Godthåb og udsendt
i den grønlandske radios ønskekon-
certer.
Ordningen er truffet som følge af,
at radioforholdene i Grønland nor-
malt ikke tillader aflytning af de
danske ønskeprogrammer, og lytter-
ønsker til Grønland vil derfor frem-
tidig kun kunne påregnes ekspederet
gennem giro 896 og ikke gennem den
danske statsradiofoni, som vil tilba-
gesende sådanne ønsker til afsende-
Polar-medalje til enke efter
Grønlands-helt
I den britiske ambassade i Køben-
havn modtog fru Gerda Ludvig fra
Vordingborg fornylig en poiarme.
dalje, som dronning Elizabeth har
tildelt hendes afdøde broder, kaptajn
Hans Aage Jensen, for hans udmær-
kede tjeneste som forbindelsesofficer
ved Siinpson-ekspeditionen i Nord-
øst-Grønland. Han omkom i april
1953 ved at falde i en revne i ind-
landsisen.
Fru Gerda Ludvig fik overrakt me-
daljen af den engelske ambassadør.
atuvfåssiartulerpoK
issigingnårtitsissartoK arnaK Ebba
Wieth aussamut Kalåtdlit-nunånukå-
saoic H. C. Andersenip oKalugtualiai-
nik atuvfåssiartordlune. „Umanak“p
tatdlimagssånérneragut Nungmut ti-
kiutisaoK uvdlutdlo 8 Nungmériar-
dlune Kitåne sinerssusavdlune igdlo-
icarfit uvdlune pingasune uningavigi-
ssåsavdlugit.
1954-ime grønlandsdepartementip
issigingnårtitsissartut sujuligtaissuat
Kaj Holm Det kgl. Teaterimilo issi-
gingnårtitsissartoK Elith Foss isuma-
Katiginiarsimavai Kalåtdlit-nunåne
takutitsissarsinaunigssainik, tamatu-
malo kingunerå Ebba Wiethip Kalåt-
dlit-nunåliarnigsså. atuvfåssissutig-
ssaisa „Snedronningen" ilagåt, „Po-
litiken“ivdlo aperivutigå tamatuma
åssigisånginerå igfiortup mérai sor-
dlo igfiaKaKortumik tunivdlugit.
Ebba Wieth akivoK „Snedronningen"
(aputip kungia arnaK) oKalugtualiau-
ssok kalåtdlit nuånarisinaugunagåt.
Ebba Wieth sorssungnerup sujor-
nagut Peter Freuchenip issigingnår-
titsissusiåne „Crssarkåk" Det konge-
lige Teaterime issigingnårtineKartu-
me OssarKaup nuliata åiparå. taimai-
livdlune Kalåtdlit-nunål soKutigissa-
rilersimavå legatimigdlo pivdlune
nunavtinukarsimavdlune. atuvfåssi-
nerme saniatigut filmérKanik taku-
titsissåsaoK erne Mikael 10-nik ukiu-
lik ikiortigalugo.
nunavtmik JilmiliaK inilerpoa
„Aftcnbladct" agdlagpoiv Arnø
Studiop uvdlune måkunane Kalåt-
dlit-nunånik filmiliaK inilerå. ame-
rikamiutut oKausilik suliarineKarér-
poK, tauvalo tulugtut, spaniamiutut,
franskisut, tyskisut danskisutdlo
oKausigdlit suliarilerpait. — danskit
nunane avdlane konsulé junip Kiter-
Kunerane Københavnime atautsimi-
lerpata filme tåukununga lakutineKå-
saoK. danskit nunane avdlanitut fil-
miliaK takujumasimaKåt, konsulitdlo
takorérpåssuk ilimanarpoK oitautsi-
nut avdlanutaoK sanancKåsassoic.
Haslev Orgel-Harmoniums-Fabrik
Leo Rechnagel
Skriv efter
katalog —
Dansk arbejde
Billige priser
Gode afbeta-
lingsvilkår
Gode
PIANOER
til billige priser allid på lager
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut
peivatigit
kalåtdlit igdluine nalunaeKutaK KIENZLE
tatiginardluarsinauvoK nikineK ajorpoK.
I grønlandske hjem kan man trygt stole på
KIENZLE uhret. Det går godt og nøjagtigt.
erKaimajuk atcK KIENZLE klnaussftm-
sangmat.
Husk navnet KIENZLE står på uhrskiven.
kalåtdlit nunane niuvertarfingne pisiarineicarsinauvoK
Forhandles i Den kgl. gronlandske Handels butikker
21