Atuagagdliutit - 17.11.1955, Qupperneq 7
Men det er ikke ensbetydende med,
at vi hader hinanden. Ja, det kan
godt være, at vi sommetider føler had
mod en bestemt dansker — men er
det had mod danskerne og den dan-
ske stat? — Nej, slet ikke. Alt taget
i betragtning har vi intet som helst
grund til at hade.
Jeg kender ikke Frederik Lynge
ret meget, men alligevel nok til, at
jeg uden tøven kan sige, at han er en
mand, der værdsætter stadigt for-
bedret samarbejde mellem grønlæn-
dere og danske. Han arbejder netop
med det for øje. Jeg vil derfor helle-
re sige ligesom Peter Egede, at det
ærede folketingsmedlem ikke mener
de udtalelser, han er fremkommet
med om spørgsmålet om had til dan-
skerne —- jeg er endog tilbøjelig til
at tro, at det var noget, som folke-
tingsmanden havde hørt fra andre,
og som han senere uden at tænke
nærmere over har fremsagt. Han har
jo så meget at tænke på som folke-
tingsmedlem, at nogle af tankerne
simpelthen kan narre deres ejer-
mand og slippe ud.
Spørgsmålet, som ikke har særlig
grund på sig, er slet ikke morsomt.
Der er ingen som helst plads for had,
selv om borgerne i samme stat som-
metider kan føle sig forurettet. Vi
har nok af andre — meget vigtigere
— ting at tænke over og gennemføre.
U. Kr.
INTET DANSKERHAD I GRØNLAND
Folketingsmand Augo Lynge skri-
ver i et indlæg i „Berlingske Tiden-
de", at der intet danskerhad findes
i Grønland. Røster herom bygger på
fejlvurderinger eller upræcis ud-
tryksmåde. Jeg har aldrig mødt en
grønlænder, som hader danskerne,
men har derimod mødt taknemlig-
hedsfølelse. Der er ikke mere dan-
skerhad, end der altid har været,
nemlig slet intet på de steder, jeg har
besøgt. Enkelte danskere kan være
upopulære -— eller man kan ikke li-
de dem. Men det er ikke det samme
som danskerhad. Der er en stiltiende
tradition for, at danskere og grøn-
lændere altid har undgået at sige hin-
anden sandheder og dæmpe gnidnin-
ger, der kan opstå mellem to vidt
forskellige folk med forskelligt sprog
og tradition. Hertil er der samarbej-
de med held.
Videre skriver Augo Lynge, at en-
kelte aviser hernede mener, at vi
burde være mere åbenhjertige, vi
grønlandske folketingsmænd. Augo
Lynge skriver, at han ikke personligt
tror på det. Jeg er ikke bange for at
sige sandhed, men tingene skal næv-
nes ved rette navn. Man har lov til
at sige sandheden, selv om den er
ilde hørt, men stilfærdighed har ofte
samme virkning. Det er en misfor-
ståelse, at stærke ord har stærkere
slagkraft. Udover visse irritations-
momenter er der ingen modvilje
mod Danmark eller dansk sprog og
kultur. Det har ikke alene ord, men
også handling ofte vist fra grøn-
landsk side. Jeg vil vove at påstå, at
når der opstår grundlag for gnid-
ninger, vises der megen langmodig-
hed og gøres stoi'e forsøg på forstå-
else fra grønlandsk side.
Lidt mere forsigtighed udbedes
Det er muligt, at Frederik Lynge
ikke har ment det, han her har sagt.
Det er også muligt, at han har brugt
et kraftigere ord, end det egentlig
var tilsigtet. Det ville også have væ-
ret underordnet, hvis det ikke havde
været folketingsmanden Frederik
Lynge, som sagde det, en af Grøn-
lands to repræsentanter på tinge. —
Når man er folketingsmand eller på
anden måde en såkaldt offentlig per-
son, skal man være mere varsom
med, hvad man siger, og hvordan
man siger det, end hvis man er et
ganske almindeligt menneske. Særlig
synes vi, at man skal være varsom
med at bruge et ord som „had“, der
i hvert fald i det danske sprog dæk-
ker over en af de stærkeste følelser,
et menneske overhovedet kan nære.
Hermed mener vi ikke, at man skal
gennemføre nogen tys-tys-politik m.
h. t. de uoverensstemmelser, der fin-
des mellem grønlændere og danske-
re. Lad os bare få snakket ud om tin-
gene, nu da vore to folk er koblet
sammen i een nation og helst^ skal
se at finde ud af tingene og få det
hele til at glide på en god måde.
Men lad os være fri for halve an-
tydninger og påstande, som blot
slynges ud uden baggrund. Frederik
Lynge har gjort sig skyldig i dette
i flere tilfælde. Således satte han i
nogen grad sindene i bevægelse, da
han fra folketingets talerstol frejdigt
Påstod, at sælfangsten stadig var det
bærende erhverv i Grønland. Det er
ønsketænkning, men det er ansvars-
løst af en folketingsmand at sige no-
get sådant, som han selv ved er for-
kert. Sælfangsten er det vigtigste er-
hverv for 3.579 af Vestgrønlands ind-
byggere, mens fiskeriet er det vigtig-
ste for 17.354. Og da Grønlands op-
bygning og fremtid i høj grad er ba-
seret netop på fiskeriet, forstår man
godt, at denne udtalelse vakte op-
mærksomhed.
Da Frederik Lynge kom til Dan-
mark efter sine rejser i Grønland i
sommer, fremkom han ligeledes med
antydninger i forbindelse med be-
folkningsflytningerne. Det er rigtigt,
at der her er tilfælde, man kan træk-
ke frem og sige, at her har myndig-
hederne ikke båret sig korrekt ad.
Men så lad os få disse eksempler
fra folketingsmanden selv. Nu sidst
kom altså denne udtalelse om det
voksende danskerhad, også uden
nærmere dokumentation. Til alt det-
te kommer, at de udtalelser, de to
grknlandske folketingsmænd frem-
sætter i Danmark, af den danske of-
fentlighed, herunder også den dan-
ske presse, opfattes som værende rig-
tige og nøgterne. De er jo dog spe-
cialisterne, når det gælder grønland-
ske anliggender, de bliver, som na-
turligt er, spurgt til råds i folketin-
gets Grønlandsudvalg og i Styrelses-
rådet, og man lægger vægt på deres
meninger. Derfor skal de være dob-
belt forsigtige, men efter Frederik
Lynges sidste udtalelser ville det må-
ske være bedst for alle parter,vom de
danske blade og andre ikke uden vi-
dere godtager alt, hvad der bliver
sagt, men vurderer ordene på samme
måde, som man vil gøre det med en
.folketingsmand fra en valgkreds i
Danmark.
Folketingsmand Augo Lynge frem-
satte ligeledes i folketinget for no-
gen tid siden en udtalelse, der ikke
kan stå for en nærmere prøvelse. —
Det var bemærkningen om den
manglende interesse for fiskerier-
hvervet i Grønland hos den grøn-
landske presse og radio. Minister
Kjærbøl lovede at undersøge sagen,
og vil formentlig komme med et
svar. Herfra vil vi bemærke, at i
hvert fald Grønlandsposten mener at
kunne melde hus forbi. Vi har i ti-
dens løb og særlig efter at formatet
blev ændret, så bladet kunne inde-
holde mere stof, bragt en lang række
artikler om fiskeri, både i Grønland,
i Danmark og i andre dele af ver-
den. Vi har indført en erhvervsru-
brik, der fortrinsvis beskæftiger sig
med fiskeri, og kan oplyse, at vi for
et års tid siden indledte forhandlin-
ger med landsforeningen af fiskere
og fangere i Grønland, forhandlin-
ger, som er resulteret i, at bladet
„Erhververen" i nær fremtid vil op-
høre med at udkomme som selvstæn-
digt blad og i stedet vil indgå som el
firesidet tillæg til hvert nummer af
„Atuagagdliutit-Grønlandsposten". —-
Også radioen bringer alt, hvad der
overhovedet kan fremskaffes om,
hvordan fiskerierhvervet trives i al-
le egne af Grønland. Af de lokale
blade har foreløbig Sukkertoppen-
bladet „Meteore" sagt fra, idet bladet
bl. a. skriver:
„Ærlig talt synes jeg, kritikken er
lidt ved siden af. Undertiden har jeg
på fornemmelsen, at vi i lidt for høj
grad gør f. eks. Meteore til et lille
„fiskeritidende", og vi har opmærk-
somheden henledt på, at der også
skal stå andet end fiskerinyt i bladet.
Ikke eet nummer er bragt uden spe-
cielt fiskeristof, og vi har haft adskil-
lige lange artikler med særlig inter-
esse for fiskerifaget. Derudover har
vi oversat en mindre hog om en
dansk fiskekutters virksomhed og
bragt den som føljeton. En oprems-
ning er iøvrigt unødvendig. Andre
lokalblade bringer i større eller min-
dre grad artikler om de erhverv, der
præger de respektive byer. Og hoved-
organet i Grønland, „Grønlandspo-
sten", har efter min mening især i
det sidste år bragt et utal af oplys-
sende artikler om mange forskellige
sider af fiskerierhvervet. Her skulle
det heller ikke være nødvendigt med
en opremsning, enhver af de alt for
få, der holder bladet, kan blade deres
gamle numre igennem. /st.“
Denne påstand om, at den grøn-
landske presse skulle mangle inter-
esse for fiskerierhvervet nærmer sig
en beskyldning for at være asocial,
og vi vil mene, at også Augo Lynge
her har talt imod bedre vidende. Det
er muligt, at udtalelsen skal ses som
et led i Augo Lynges bestræbelser for
at få bygget den omtalte fiskerihavn
til en snes millioner kroner i Godt-
håb, og at Augo Lynge mener, at
navnlig Godthåb-pressen måske der-
for har beskæftiget sig for lidt med
fiskeriet i Godthåb. Det er muligt —
men kunne jo også skyldes, at fisker-
ne i Godthåb ikke er at finde blandt
dem, der producerer mest, hvorfor
vi ikke umiddelbart kan se det rig-
tige i at anlægge en havn, der om-
regnet vil komme til at stå hver af
Godthåbs indbyggere i 10.000 kro-
ner. pb.
Kangerup Nilp pigissftta sujorane kal&leK aulis01’*0K PujortulfirårartoK. ukiunie ilungersuanartOK, pissarianartordle Kalåtdlit-nun&-
ta sujunigssfinut.
En grønlandsk fisker i sin nummerb&d udfor Rangen ved Godthåb. Et drøjt og ensomt job vinterdage, men nødvendigt for Grøn-
lands fremtid. Foto: P. Brandt.
7