Atuagagdliutit - 03.05.1956, Síða 5

Hvad nyt bringer arvelovsudkastet?
Landsdommer Kisbye Møller redegør for arvelovsudkastet og
efterlyser udtalelser fra befolkningen, inden landsrådet skal
tage endeligt standpunkt.
Det udkast til en arvelov for Grønland, hvis vigtigste regler her skal omta-
les, er udarbejdet af det grønlandske lovudvalg og blev i 1954 forelagt for
landsrådet. Da det drejer sig om et omfattende forslag, hvis regler griber ind
i befolkningens tilværelse, vedtog landsrådet — på samme måde som man for
nogle år siden gjorde med ægteskabsloven —• at udsætte behandlingen, for at
landsrådet selv nærmere kunne overveje det og tillige for at få det drøftet i
befolkningen. Det havde så været meningen at behandle det i landsrådet 1955,
men dels fordi de fleste af medlemmerne var nye, dels fordi der lige inden
landsrådet fremkom nogle ændringsforslag fra ministeriet, blev behandlingen
odsat endnu et år.
Hvor meget har udkastet mon væ-
ret drøftet rundt i Grønland? Man
har i alt fald her i Godthåb ikke ind-
ryk af, at det er ret meget. Udkastets
ordlyd og bemærkningerne til det kan
læses i landsrådsforhandlinger 195)
side 202 ff. Endvidere kan henvises
l'l en artikel, som jeg i foråret 1955
skrev i „Meteore“ nr. 75—78 („Lidt
°® arv og skifte i Grønland"). Inden
arvelovsudkastet antagelig nu til som-
mer kommer til virkelig drøftelse i
landsrådet, skulle det gerne stå be-
folkningen klart, at forslaget er til
drøftelse i den. Der skal derfor her gi-
ves en kort oversigt over de vigtigste
;)f udkastets bestemmelser — særlig
dem, der synes at indeholde noget
hyt •— ligesom der skal siges lidt om,
hvad der allerede i dag gælder.
DEN NUVÆRENDE ORDNING
Efter danske, der dør i Grønland,
arves der efter almindelige danske
regler.
Om arv efter grønlændere findes
lrigen skrevne regler, efter de under-
søgelser, den juridiske ekspedition fo-
retog 1948-49, mange af kredsretternes
afgørelser og det indtryk, man iøvrigt
kan danne sig, synes de arveregler,
der i praksis følges, dog i det store
hele at ligne dem, der gælder i
Danmark. Der er imidlertid forskellige
særprægede træk, som hænger sam-
men med de fleste boers meget be-
skedne størrelse og med det husfæl-
æsskab, som man endnu mange steder
■høder: Man værner således i højere
Srad end i Danmark personer, der bo-
®de sammen med afdøde — især ægte-
'ælle og børn, men også sommetider
forsoner, der ikke er i slægt med af-
døde — og man fordeler i videre om-
pig efterladenskaberne efter det be-
døv, som skifteretten skønner, at de
ehkelte arvinger har for tingene, end
after strenge delingsregler. Når der
efterlades penge, har man dog længe
ldgt den praksis normalt at lade lige
hære arvinger arve lige meget.
Efterhånden som levestandarden
Syger, må man regne med, at flere
hennesker ved deres død vil efterlade
S1S vterdier, der kan deles, og det er
rictVldig for sådanne større boers ved-
'ønirnetlde, a[ der er behov for fa-
s ere og klarere, regler.
d ^edrørende skiftet (fremgangsmå-
de ved behandlingen af et bo) har vi
t...l're<Je bestemte regler at gå efter:
hvert dødsfald skal af kommunefo-
eden i samråd med afdødes nærme-
0 indberettes til kredsdommeren. —
e te gælder, hvad enten afdøde hav-
1„ ?9Pæl eller kun opholdt sig mid-
0 fntfc't på det sted, hvor han døde,
get 1ViaC* eflten afdøde efterlod sig no-
get i Cr intet eiede. var dansk eller
hhnde.r. Kommunefogden indbe-
,er> om afdøde efterlod sig noget
v* bekræftende fald registreres og
deres det — og oplyser, hvem der
er afdødes arvinger, om han havde
gæld samt hvorledes arvingerne øn-
sker skiftet ordnet. Arvingerne bør —
ikke mindst i de større byer, hvor
kommunefogden ikke kan have sam-
me personkendskab som på de små
steder — selv henvende sig til ham
og hjælpe med til, at oplysningerne
bliver så rigtige og fuldstændige som
muligt. (Efter udkastet får de pligt
til at anmelde dødsfaldet).
Skifteretten skal så sørge for, at ar-
ven kommer i de rette hænder. Der er
her to grupper arvinger, som vi i det
følgende skal se nærmere på, nemlig
dem, man kalder arvinger efter loven
(d. v. s. at de har arveret, uden at
der foreligger testamente) og dem,
der har arveret som følge af et lesla-
mente oprettet af afdøde.
Der betales ingen arveafgift af bo-
er, der færdigbehandles i Grønland.
FÆLLES REGLER FOR
GRØNLÆNDERE OG DANSKE
Inden vi ser på udkastets enkelte
regler, bør det fastslås, at vi som det
fremgår af foranstående, nok i dag
har fælles skif leregler, men hvad an-
går retten til arv, gælder der for de
to befolkningsgrupper i Grønland
forskellige retssystemer: For danske
almindelig dansk ret, for grønlænde-
re en uskreven sædvaneret. Ligesom
andre vigtige livsområder i de senere
år er blevet dækket af regler fælles
for alle heroppe — tænk på retsple-
jeloven, ægteskabsloven, kriminallo-
von, reglerne om næringsvirksomhed
m. v. — vil arvelovsudkastets Qen~
nemførelse betyde, at vi også på arve-
rettens område opnår retsenhed i
Grønland og stort set også med det
øvrige Danmark.
Udgangspunktet for de foreslåede
regler er gældende dansk ret, men be_
stemmelserne er forenklede og tilpas-
sede efter forholdene i Grønland. ■ -
Navnlig opretholder man, som det
først skal omtales, i mindre boer ad-
gangen til udlevering til de nærmeste,
udlæg til fælleseje, videre adgang til
skævdeling end i Danmark m. m.:
Overtagelse af boer uden egentligt
skifte vil derfor sikkert vedblive at
være den praktiske hovedregel.
HVORDAN KAN DER SKIFTES?
For at forenkle skiftet og tage hen-
syn til, at det fællesskab i husførelse
og forsørgelse, som familien ofte har,
ikke skal slås i stykker, findes der
forskellige skiftebestemmelser, som i
virkeligheden lemper de regler om ar-
vedeling, der nedenfor skal omtales.
Skiftebestemmelserne i udkastet skal
dog kun kort omtales, fordi de ikke
adskiller sig væsentlig fra, hvad der
allerede gælder:
Er boet af ganske ringe værdi (i
praksis er grænsen 200 kr.), finder
der ikke egentlig skifte sted, men bo-
et udleveres til de nærmeste, hvilket
også kan være andre personer end
arvinger.
Er boets værdi højere, skal det der-
imod registreres og vurderes. Det
skal oplyses, om afdøde efterlod sig
testamente eller havde gæld, og det
kan kun udlægges til arvingerne efter
loven eller testamentet.
Er der en ægtefælle, kan denne dpg
for det første uden afkortning i pas-
sonde omfang udtage personlige ejen-
dele. For det andet kan han (eller
hun) udover sin andel i boet udtage
hus, båd m. v.: ægtefællen kan altid
gøre det mod at give medarvingerne
godtgørelse i rede penge, og i små-
hoerkan skifteretten også tillade det,
uden at betaling skal udredes, hvis
han eller hun skønnes at trænge der-
til for at opretholde hjemmet eller sit
erhverv, og hensynet til de andre ar-
vinger ikke taler afgørende imod.
I denne forbindelse kan også næv-
nes en regel i udkastet om, at ejen-
dele, der hører til den daglige livsfø-
relse eller erhvervsudøvelse, kan ud-
lages af enhver arving, selv om vær-
dien overstiger hans lod, mod veder-
lag til de andre arvinger; det er dog
en forudsætning, al afdøde ikke ved
testamente har bestemt andet, og at
ægtefællen ikke ønsker ejendelen. —
Ønsker flere arvinger samme ting,
træffes afgørelsen af skifteretten, evt.
ved lodtrækning.
Hvis een eller flere af afdødes ar-
vinger boede sammen med denne,
kan man endvidere udlægge hus og
sådanne ejendele, der normalt hører
til en grønlandsk husførelse til en
sådan arving (eller hvis der er flere
til dem i fælleseje), selv om de her-
ved får mere end deres arvelod. Udka-
stet opretholder herved det gammel-
kendte begreb „fælleseje"; det be-
grænses dog til boer på ikke over 2000
kroners bruttoværdi, fordi det afskæ-
rer lige så nære arvinger, der ikke
boede i hus med afdøde fra at arve,
hvilket vist i større boer ikke vil væ-
re rimeligt. Fælleseje vil således ikke
kunne anvendes, hvis afdøde ejede et
boligstøttehus. Der må være enighed
mellem de arvinger, der hor sammen,
for at reglen kan anvendes. Hvis de
foretrækker at skifte og derved hver
får nogle ejendele, som tilhører dem
alene, har de altid ret hertil. Fælles-
eje vil have størst praktisk betydning,
hvor der ikke efterlades en ægtefælle
(der både kan anvende de nævnte for-
delagtige udtagelsesregler og sidde i
uskiftet bo), og især, hvor afdødes
hørn og eventuelt afdødes forældre
boede i hus med denne.
Hvis et bo er over 200 kr.s værdi og
der ikke kan blive tale om fælleseje,
og hvis der heller ikke er en ægtefæl-
le, der ved at sidde i uskiftet bo eller
ved at benytte sin udtagelsesret får
hele boet udleveret, kan der muligvis
blive tale om privat skifte. Også det-
te kendes allerede i praksis, men ud-
kastet fastslår, at betingelserne for
det må være, at arvingerne er enige
om selv at ville ordne skiftet og er
myndige. Når de skal være enige lig-
ger heri, at også fraværende arvin-
gers samtykke må indhentes. Privat
skifte giver i et større bo gode mulig-
heder for at skævdele arven på den
måde som familien kan blive enige om
er i fælles interesse, f. eks. at et fåre-
holdersted med redskaber og dyr skal
overgå til een af sønnerne eller at et
hus skal tilfalde den, der har mest
brug derfor. ,
Kan heller ikke privat skifte lade
sig gennemføre, må boet deles af skif-
God smag —- Hensigtsmæssig indpakning .— Rimelig pris
matussartoK tungujortoK niuyer.
tarfingne piniariik!!!
R.FÆRCH
5