Atuagagdliutit - 03.05.1956, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende redaktør Uvdl. Kristiansen
Kavdl. årnigss. Dansk redaktør Henning Rovsing Olsen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Bancledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz. Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Narssaa:
Julianehåb: Pastor Gerhard Egede. Arsuk: Kateket Lars Peter Olsen. Frederikshåb :
Byggeleder Marcussen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæsset: Lærer Albricht
Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg: Kommunalbestyrel-
sesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kredsdommer Peter Dal-
ager. K'utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, lærer
Hans Ebbesen. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen, assistent Lundsteen. Uperna-
vik: Overkateket Knud Kristiansen. Umanak: Pastor Lidegård, overkateket Edvard
Kruse. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal nun. Årsabonnement 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar.
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naRitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
ABC-problemer:
Danskundervisningen
i Grønland
Lærerinde ved Holsteinsborg børneskole, Margrethe Petersen,
har undervist i dansk efter en ny ABC og fortæller om det lo-
vende resultat. Endvidere kommer Margrethe Petersen ind på
de problemer, der er med hensyn til danskundervisningen, og
^/iver en saglig redegørelse herfor.
Det var med nogen undren, jeg ved
min ankomst til den grønlandske bør-
neskole for nogle år siden konstate-
rede, at der ikke fandtes lærebøger
til brug i danskundervisningen udover
Bugges Danske Læsebog — og da
denne for det første var forældet, bå-
de i opbygning og stofvalg, og for
det andet var ganske uanvendelig
som begynderbog, så undervisningen
i dansk for mig ud til at skulle blive
en vandring ud i det uvisse.
Størst føltes savnet af en begynder-
bog — en ABC, om man vil. Enhver
lærer må jo erkende, hvor vigtigt det
°r at give børnene en god start — det
være sig danskundervisningen som på
mange andre områder — og hvor af-
gørende det kan være for ham at hen-
te støtte og hjælp fra en velegnet læ-
rebog i sit forsøg på at opnå bedst
muligt resultat.
Der er også i de senere år gjort
flere mere eller mindre officielle for-
Søg på at udarbejde en sådan, specielt
lagt til rette med undervisningen af
grønlandske børn for øje. Bl. a. ud-
gav grønlandsdepartementet i 1952 en
clansk ABC for børneskolen. Den var
'’entet med stor længsel og spænding,
meningerne om dens effektivitet er
n°get delte. Nogle anvender den og
amner, at den er brugelig, mens vel
a°k de fleste stadig savner den be-
gynderbog, der fuldt ud kan tilfreds-
stilie kravene om at give børnene en
mrkelig grundig opbygget kendskab
*1 det danske sprog.
Bemærkelsesværdigt og glædeligt
01 det i den forbindelse at konstatere,
al et sådant krav ikke alene lyder fra
de ansvariige myndigheder, men i
1 ,fSe ?tørre omfang fremsættes af
etolkningen selv. Man har indset, at
udførelsen i det danske sprog er en
Ødvendig forudsætning for, at man
sbi arBvcrvsrnæssigt som kulturelt
' i kunne tage aktivt del i den kolos-
’ f e udvikling, landet er gået ind i
ør sidste verdenskrig,
h? Tis skolevæsenet og kirken lagde
anden på hjertet og var helt ærlige,
lin 1° ni?n sikkert indrømme, at dansk-
, ( anvisningen hidtil har ført til såre
k.,nimerlige resultater. En rundrejse
8 en langs vil ikke overbevise man-
ge om, at den grønlandske befolkning
har modtaget danskundervisning gen-
nem flere generationer. Det nytter
ikke i den forbindelse at ville henvise
til en vis modstand fra befolkningens
side mod at udtrykke sig på dansk,
for dens hele indstilling til sjiroget
hænger så nøje sammen med under-
visningen, at man snarere burde tage
denne passive holdning til indtægt
også — fremfor at bruge den til und-
skyldning.
Det er derfor ikke uden en vis rea-
listisk baggrund, når dansklærere
dagligt siger til sig selv: Det kan bli-
ve bedre, ja det skal simpelthen blive
bedre.
Vi må kunne lære børnene at tale
tåleligt dansk i løbet af de C—7 år,
vi har dem i skolen, og vi må —; ved
at indpode børnene faglig selvtillid
kunne fjerne de skranker, der hindrer
dem i at kunne udtrykke sig frit på
sproget.
Vil man begynde med at bøde på
den her omtalte undladelsessynd, er
det jo naturligt at begynde i den ende
og så arbejde sig støt fremad. Vi skal
altså begynde med de dejligt tillids-
fulde børn, vi får betroet i førsteklas-
serne. Når dertil kommer, at under-
visningen i de første skoleår må anses
for at være af enorm betydning for
det enkelte barns skoletid, ses det let,
at man straks, man begynder, befin-
der sig i en af arbejdets vanskeligste
opgaver.
Det er svært at sige, hvilke syns-
punkter man burde lægge til grund
for udarbejdelsen af en speciel ABC
for grønlandske børn. Landets natur,
befolkningens egenart, sprogets sær-
lige karakter og mange andre ting gør
tilsammen, at der kræves mere og an-
det af en sådan bog end af tilsvaren-
de udgivet for danske børn. Man må
derfor være umådelig forsigtig med
at forsøge sig med en dansk ABC i til-
lempet form, hvorved man såre nemt
kommer til at overføre principper og
metoder, der hjemme har vist sig sær-
deles egnede, men som heroppe viser
sig uhensigtsmæssige — for ikke at
sige direkte skadelige for indlæringen.
En umiskendelig fordel synes det
derfor at være, om forfattere til en
sådan ABC havde et indgående kend-
skab til grønlandske forhold og ikke
mindst havde erfaring for undervis-
ning i dansk på det alderstrin, der
skrives for.
Ud fra dette synspunkt må man
altså langt foretrække en indsats
gjort på stedet af de lærere, der
dagligt har vanskelighederne helt
inde på livet. Hvis disse på et tå-
leligt grundlag begyndte et intimt
samarbejde bestående i saglig
kritik og positive forslag til for-
bedring af en til grundliggende
forsøgsbog, skulle der være store
chancer for at nå frem til et brug-
bart manuskript, der — set i et
videre perspektiv — kunne blive
grundlæggende for en større læ-
rebogsrække, omhandlende ikke
alene dansk, men også fag som
geografi, naturhistorie, historie
m. fl.
Mulighederne for at igangsætte et
sådant eksperiment tror jeg ikke vil
strande på lærerne. Dertil føler de
vist problemet for presserende. Man
må nok snarere se i øjnene, at en vis
officiel tilbageholdenhed både over
for ideens kraft og over for de nød-
vendige små økonomiske ofre vil vise
sig at være tilstrækkeligt til at bremse
yderligere initiativ.
Med dette som baggrund vil jeg kort
omtale en sådan forsøgsbog — en
ABC, der er udarbejdet (Ridung
Sclrwærter) og gennemprøvet på sko-
len i Holsteinsborg i skoleåret 1954—
55. Jeg har selv prøvet den i den ene
af førsteklasserne — med et efter min
mening lovende resultat.
Ved at kigge bogen løseligt igen-
nem vil man være tilbøjelig til at me-
ne, at den ikke indeholder noget nyt
og epokegørende. Det gør den for så
vidt heller ikke. Den er ikke udtryk
for en eller anden ekstrem pædago-
gisk retning — gør ingen mere eller
mindre mislykkede forsøg på at skyde
genvej, men stræber udelukkende ef-
ter al lære børnene et så rigt nuance-
ret og naturligt dansk som bogens
kun 113 ord tillader — under et sta-
digt forsøg på at fastholde børnenes
interesse, et forsøg, som jeg mener,
er lykkedes. Bogen er bygget over en
grønlandsk familie med far, mor og
to børn — med en legekammerat og
en butiksmand som bipersoner. Alle
disse for børnene daglig kendte og
virkelighedsnære situationer er illu-
streret i så stort omfang, at forståel-
sesvanskeligheder for normalt bega-
vede børn skulle være udelukket.
Til indlæring af de enkelte ord er
ordbilledmetoden anvendt. På tidligst
mulige tidspunkt (ved indlæring af
første konsonant) er lydøvelser ind-
føjet til almindelig træning i at skelne
og udtale lyd korrekt. Disse lydøvel-
ser har på et senere tidspunkt vist sig
også at være udmærket anvendelige
til begyndende staveøvelser, og vi har
blandt andet ved hjælp af dem allere-
de efter få måneders skolegang kunnet
finde frem til at læse nye ord, der
ikke forekommer i bogen, tilmed med
yderst fin udtale (f. eks. i regneun-
dervisningen: tyve, mente m. fl.).
Bogen er inddelt i 7 afsnit. Så godt
som hvert afsnit slutter med en sang,
der går på også af grønlandske børn
kendte danske børnenielodier. Sangen
indeholder næsten alle de nye ord,
der har været i pågældende afsnit —
og da børnene med stor fryd har lært
dem udenad og glade lærer dem vide-
re til kammerater uden for klassen,
er deres værdi som middel til fasthol-
delse af gloser indlysende.
Til den første forsøgsgennemgang
havde man udarbejdet et komplet sæt
legetøj, bestående af alle bogens ting
og personer udført i træ -— påmalet
stærke farver. Med dette legetøj kun-
ne vi kontrollere børnenes forståelse
og lave et utal af nye kombinationer.
Børnene morede sig dejligt uden på
nogen måde at føle, at vi anså det for
et vigtigt led i indlæringsprocessen.
Til variation af den almindelige
ordtekst forsøger bogen sig med tegn-
tekst. Den består i at erstatte alle
konkreter med små tegninger. Fore-
kommer f. eks. ordene vase, kam og
gryde i teksten, tegnes tingene i ste-
det og puttes ind mellem de rigtige
ord på deres rette pladser. Sådanne
tekster læser børnene med stor lethed
og glæde — og jeg tror, at det lærer
dem øjeblikkeligt at reagere med den
rigtige betegnelse, når de i det dagli-
ge kommer ud for ting, de har mødt
i tegnsproget.
Endelig indeholder bogen et væld
af opgaver, som børnene efter behø-
rig vejledning kan arbejde med på
egen hånd. Dens ordvalg består af
særdeles brugbare gloser, der er sat
sammen til et sprog, som efterhånden
kan inddrages som almindeligt om-
gangssprog lærer og elev imellem. —
Der er som følge deraf lagt stor vægt
på samtaleformen.
På grund af disse og flere andre
ting vil jeg ikke tage i betragtning at
kalde bogen utraditionel og meget va-
rieret. Den når simpelthen ikke at ke-
de børnene. Med sit af situationen
nødvendiggjorte ordvalg minder ind-
læringen om den, som f. eks. danske
børn udsættes for, når de gennem leg
med grønlandske børn lærer grøn-
landske Et nyt ord siges — det fæn-
ger forståelsesmæssigt — og læres til
sidst efter at have været brugt i alle
situationer, hvor det overhovedet kan
puttes ind. Det siges, det synges, det
indleges — og lægger sig til sidst hen
til andre ord og ordforbindelser, der
udgør et virkeligt effektivt „lille-
sprog“.
Gang på gang griber jeg mig i
ved slutningen af dette år med
min førsteklasse, undervist efter
denne bog, at undre mig over så
naturligt og fyldestgørende, det
med disse kun 113 meget dygtigt
valgte ord er muligt at samtale
med børnene. Ikke mindst derfor
har det været mig en fornøjelse
at arbejde med denne bog.
Men det er jo nu engang sådan, at
smag og behag er forskellig — heldig-
vis. Jeg kan imidlertid kun støtte det-
te synspunkt, at langt højere resulta-
ter skal og må kunne nås i vores
danskundervisning, og at midlet der-
til er forsøg og atter forsøg, gennem-
prøvet i samarbejde.
Margrethe Petersen,
lærerinde ved Holsteins-
borg børneskole
11