Atuagagdliutit - 03.05.1956, Blaðsíða 14

rumarpoK akigssålo tusardliuneKaru-
mårdlune. 2000-ingordlugo naKitau-
v?k, erdlingnartutigssatut pisiagssar-
Kigdlune.
UvdlorianguaK Kristiansen.
„Fem grønlandske digtere“
. Et velkomment initiativ, efter en
1(E af pastor Mads Lidegaard, er blé-
Vet gennemført af Grønlands kultu-
relle råd, et initiativ, der i dag og i
tiden fremover, vil være til nytte in-
denfor den grønlandske litteratur.
Eet drejer sig om bogen „Fem grøn-
landske digtere", der på begge sprog
er trykt i bogtrykkeriet i Godthåb.
Ee fem digtere, der fortælles om her,
er alle døde. Det er smukt, og det er
Sodt, at man har taget Carl Julius
Spindler med. Efter fødested og blod
v.ar han ikke grønlænder, men i sit
sind og i sin ånd var han unægtelig
blevet til en grønlænder, der gennem
sine digte har givet sine nye lands-
mænd et kærkomment eje. De fem
digtere er, nævnt i den rækkefølge i
bogen, Hendrik Lund, Rasmus Ber-
thelsen, Carl Julius Spindler, Påvia
Petersen og Kristen Poulsen. Frede-
rik Nielsen har skrevet om Hendrik
Lund og Påvia Petersen, pastor Karl
Heilmann om Rasmus Berthelsen, pa-
stor Otto Rosing om Spindler (dansk
oversættelse af hans digte af Robert
Petersen) og organist Knud Petersen
?m Kristen Poulsen. Jens Rosing har
illustreret bogen.
Den smukke bog er morsom at læse.
Enten vi har eller ikke har kendskab
til de fem omtalte grønlandske dig-
tere, får vi nu gennem bogen en an-
selig viden om dem. Uden at prøve
På at kritisere oversættelsen til dansk
af (ligtene, vil jeg gerne udtale øn-
skeligheden af, at digtene senere vil
blive rigtig oversat, så de passer til
melodierne. Det er i det hele taget øn-
skeligt, at i hvert fald de bedste af
vore sangdigte bliver oversat og ud-
sivet på dansk. Vi har fået vore nye
landsmænds, danskernes, sangbøger.
Lad os give dem vore.
Bogen kommer inden længe i han-
delen, og prisen vil blive meddelt.
Een er trykt i 2000 eksemplarer. For
grønlænderne vil den være en perle
at købe.
UvdloriånguaK Kristiansen.
*
univkårtuartoK Ungåralak
åruigss. Frederik Nielsen
Ungåralaup AtuagagdliutitorKane
1870-it 80-itdlo ingerdlaneråne agdlau-
tigissainik naKendneruvoK taimåitu-
n'igdlo ingmikut atuagkiatut nutåtut
mtautigissariaKarane. K’aKortume ef-
terskolerne sujuligtaissup Frederik
^ielsenip katerssugarai, agdlautigi-
Ss_atdlo åssigingisitåraluardlutik ing-
mikortitigaunatik Atuagagdliutine na-
kinikungmata åssigiåt atautsimut ka-
terssorsimavai ingmikut KuleKutser-
sardlugit. KuleKiitat 20-uput, atuagar-
("o 196-inik KupernenarpoK katerssui-
ssurnit Ungåralak nangmineK, nuna-
Karfia agdlautigissatdlo ilait pivdlugit
aavsuiautaussumik tåkajåmik sujule-
Kl’tsigauvdlune.
AtuagagdliutitorKat pigssarsiarinig-
r*at måna ajornarsivdluinarsimang-
®,a.t Ungår alauvdlo agdlautigissai
. )ut taimanikut inuvfigissaisa nalåne
Pissuxiussimut påsissutigssarpag-
j aarnik ilaKarnermikut iluatingnau-
ieKaKingmata atautsimut katerssu-
gauvdlmik sarKumencingnerat KUja-
nartuvoK
( {f^åitugssaugamime Ungåralaup
din! 8' .Johannes) agdlagtausia uv-
nu. 1,narsmtauvoK kalåtdlip piniartup
KdUigpaiørdhine oKausiliortarneratut
d li tUS' 1118 a u s s ok taimåikamilo kalåt-
0 1 muiflngnit avdlanit avdlaussumik
- ausiliortarnerånik påsissutigssau-
at°K> sordlume kalåtdlit OKalugtuait
r ’raj'tagkavut åma taimåitut taimåine-
itiiatingnautiginerpårtaisa ila-
Kl , L, tamåna pivdlugo Fare sujule-
t;,. |S1.us?aniine agdlagpoK: „agdlag-
hi ,’HPSUt oKausiliortarnera oKalug-
m *Pa![innartoK ilåne pikunartaKaoK
Ss agkiortungorniartumilo iliniarfig-
s;A K1Rkaluardlune. kalåtdlime okuu-
itlat atorne.Karnerat inuiaKatigit av-
11 OKausiliortarnerånik issuaigina-
rane ingminut nalerKutumik periause-
KartariaKarpoK." — okautsivut pi-
ngårtikavtigik Farip OKauserissai isu-
maKatigingitsorsinåungilavut, na-
lungilarputdle onariartauseK ukiut
ingerdlaneråne avdlångoriartortaKi-
ssok. tamåna uvaguvtine danskit pe-
riausiat maligdlugo iliniartitauneru-
jartortune sule såkortunerussumik
malungnartugssauvoK. ukiut atutut o-
KariartauseK sungiusimassaK nålag-
kersugaråt, taimåitumigdlo kalåtdlit
OKariartausitOKåta tamåkissumik atu-
gaunigsså KularnautilerujugssuvoK.
Ungåralaup agdlagarissagtagaisa
alikutaKartinarata matuma sujornagut
ukiut 80-it migssåne piniartutut inu-
niarnerup atornartoKåssusianik pi-
ssutsinigdlo måna takusinaujungnai-
vigkavtinik påsissagssaKartisavåtigut,
agdlagsinåungingajagkaluardlunilo
taima agdlalårsinaunimininguane
atordluarsimangmago uvaguvtine isu-
maliutigssat imåitut Kagfarsinåuput:
nalivtine inuvdlune iliniartitauvdluar-
tugune soncajarpa? avisiliortusarKo-
raluarpoK. mana KåumarsagauncK pit-
sångornerugaluaKissoK avisivtinut ag-
dlagtartut ikingnerulersutut ineråne
Ungåralaup agdlautigissartagaisa sar-
KumerKingnerat agdlagsinaunerup a-
tordluartariaKarneranik erKaisitsissu-
tut issigissariaKånginerdlune?
Nik. Rosing.
Nik. Rosing anmelder her eftersko-
leforstander Fr. Nielsens gengivelse
i bogform af grønlænderen Ungåra-
laks (virkelige navn: Johannes) skil-
dringer om livet i og omkring Nunat-
siait i Nanortalik distrikt. Skildrin-
gerne har stor værdi m. h. t. studium
af grønlandske forhold i tiden for
omkring 100 år siden — i hvert fald
i syddistriktet. Ungåralak’s skildrin-
ger findes i gamle årgange af Atua-
gagdliutit (for omkring 70—80 år si-
den).
Fåreholder Abel Kristiansen, EKa-
luit, fortæller at det første dyrskue
i Grønland finder sted i sommer. —
Det sker i fabriksbyen NarssaK i for-
bindelse med årets generalforsam-
ling i De samvirkende Fåreholder-
foreninger i dagene fra den 6. til den
8. juli, og det er væddere, der stilles
til skue. Generalforsamlingen får
iøvrigt et særligt præg, idet man kan
fejre 50 års jubilæum for fåreavl i
Grønland. I år er fårene betydelig
federe end i fjor, siger Abel Kristian-
sen, og hvis der ikke indtræffer en
kuldeperiode i maj måned, venter få-
reavlerne mange lam i år, således at
der bliver mere end 10.000 får og lam
til fabrikken i NarssaK til efteråret.
Efter tællingen den 1. november sid-
ste år findes der i år 19.626 får, hvil-
'ket er en -tilbagegang på 313 dyr i
forbold til 1954,' men det skyldes ik-
ke vejret.
Ausiangne nipilerssoKatigit „Eski-
mo-orkester“inik taissut nipilerssor-
nermik, erinarssornermik issigingnår-
titsérarnermigdlo alikusersuisimåput,
imågdlåtdlo nipilerssutisiniutigssatik
600 kr.-t isertikujait.
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KODENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut
peitatigit
P. E. Hansen & Co. A/S-ip amerdlasorssuångordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai.
„En gros og leverance P. E. Hansen & Co. A/S
Jeg blev så glad, da jeg en aften
for nogen tid siden hørte en fisker
snakke i radioen om fiskeri i Grøn-
land og andre lande.
Jeg blev så glad, fordi fiskeren,
selv om han havde rejst viden om i
verden og både havde set og lært en
masse, alligevel var en i n u n g u a k
ligesom jeg. Han kunne fortælle om
det altsammen i jævne ord. Og han
fortalte om mange af de problemer,
jeg selv har tumlet så meget med,
men aldrig har kunnet finde ud af at
fremsige til en større kreds.
Og så sagde jeg til mig selv, at når
j e g, der kun er en lille mand, som
ikke har lært ret meget og ikke har
megen forstand på de dele, kunne for-
stå, hvad fiskeren fortalte, så kunne
inugssuaK bestemt også, thi li a n har
jo studere t. Og han ville sikkert
glæde sig over at erfare, at og-
A så vi inunguit tumler med pro-
V blemerne og gerne vil give et
f nap med til deres løsning. Og
0 så tænkte jeg, at selv om jeg
godt er klar over, at inugssuaK
har meget travlt, så ville han allige-
vel en dag stoppe op i sin fine tjenc-
slebil ud for radiostudiet og fortælle
os lidt om, hvordan han og vi kun-
ne bære os ad med at smøge ærmerne
op og i fællesskab gøre Grøn-
land til en stor og rig fiskernation.
Thi det tror jeg bestemt, han og
jeg er enige om: Vi kan ikke være be-
kendt, at Grønlands egen befolkning
skal komme ind som nummer sjok
blandt de folkeslag, der haler rig-
domme op af de grønlandske far-
vande.
Og vi har heller ikke råd til det,
sålænge så mange familier må leve i
små, usle huse, gå klædt i tyndt og
dårligt løj og knap nok får, hvad de
skal have at spise.
Men måske har jeg taget helt fejl.
Måske talte fiskeren i radioen s å
jævnt, at kun j e g forstod ham.
inunguan.
Læger beviser
at Palmolive
kan give Dem
smukkere hud
på 14 dage!
■
i.
■
I
i
nakorsat ugper-
narsarpåt Palmolivep
uvdlut 14-t ingerdla-
neråne ameringne-
rulersisinaugåtit
AMA 1 VpJJ'r,
uvdlune U-ne n-
sanguatdlatinn Pl
måk0 Tt?P&
' j^agneruier.
' émin
PatdlSru^sualig
nera I Un8naer-
lerd/Jmphungneru.
Snutaf-'Jang'
Kfin«CrSeKl
tilende

amer mg-
| nar ton
Ikke kun et løfte,
men en kendsger-
ning!
De skal blot gøre
sådan:
Vask ansigtet med Pal-
molive sæbe. Masser
derefter i 60 sekunder
Deres ansigt med Pal-
molives bløde og milde
skum. Gør dette to gan-
ge om dagen i 14 dage.
Henne rensende mas-
sage vil give Dem hele
l’alniolive’s skønheds-
virkning.
neriorssuldindu-
ngilaK, ilumorpor-
dle!
imailiuindsautit:
Kaaorsaut Palmolive
atordlugo ermigit. tau-
va Palmolivep aapua
ameringnartoK sekunti-
ne 60-ne kinangnut ta-
giuguk. uvdlune 14-ne
uvdlormut mardloriar-
dlutit taimailiortåsau-
tit. taima tagiussissa-
ruvit Palmolivep pi-
nersinarnera malugisa-
vat.
15