Atuagagdliutit - 26.07.1956, Blaðsíða 1

ukiut 9G-iat
julip 2G-at 195G
nr. 15
Kalåtdlit-nunåmiut uranisioKa-
taulerniardlik?
augtitagssanik, sagfiugagssanik, ujardliutit Kalåtdlit-nunånut
erKuneKarsinaunerdlutik atugkiutagagssångordlugit?
—: augtitagssanik ujardliutit (gei-
gertællere) uvdlumikut Kalåtdlit-nu-
nåne ujaragsiornerme atorneKartut
imalunit ujardliutit akikinerugaluit
—■ 100-tdlunit nålagauvfiup Kalåt-
dlit-nunanitilerniardligit andgssut-
dluagkamik atugkiuneKarsinaussu-
ngordlugit taimalo aningaussartornå-
ngitsumik Kalåtdlit-nunåne urani-
siorlartut (augtitagssaK atomip nuki-
liornerme atortoK) ukiut tamaisa tu-
sintinik ardlalikasingnik ilaneKarsi-
nangordlugit!
Kalåtdlit-nunåta radioane uvdlumi-
kut pissartunik itusagagssissarfingme
sujunersut tåuna ivsåinaK sarKumiu-
neKarpoK, ujaragsiuvdlo Henning Sø-
rensenip ernarsaut sumiginåinagag-
ssausoringilå.
A/G-p mana erKarsaut inungnut
erKortunut ingerdlateraingniarpå.
Kinerdliut atauseK 500 'kr.-t mig-
ssåine akeKarneråsaguvtigo sanerKii-
Patdlårunångilarput. taimailivdlune
50,000 kr.-t erKane atortariaKåsåput.
tamåkua saniatigut åtartornermut
atortut, aserfatdlagtailineK, batterit
taorsertarnigssat il. il. aningaussar-
tutåusåput angigunångitsumigdle.
ukiut ikingitsut sujumut issigigåine
aningaussat atorneKartut asulinaK tu-
njuneKarsimasångitdlat aningaussar-
tutit migdlismeKarsinåusaKingmata.
ujardliutit inungnut Kåiianik nalu-
ngitsunut KåKanilo angalanermik su-
ngiussisimassunut, autdlainiartunut,
savautilingnut, auvartartunut, politi-
nut il. il. atortineKarsinåuput, tama-
tumunåkutdlo asulmåungitsumik
ikiortigssarsineK ajornåsångilaK. ki-
siåne soruname sujugdlermik ujai-
ssivfigssat pivdlugit avisitigut radio-
kutdlo, atuarfigtigut mingnerussuti-
gut angnerussutigutdlo, atuagårKati-
gut sarKiimersitsinertigutdlo påsissu-
tausinaussunik ilitsersussineKartaria-
KarpoK. ujardliutit erKortumik ator-
uigssåt ilikartiniartariaKåsaoK. A/G-p
taimatut ilikartitsinigssaK sujusing-
nerussukut sujunersutigerérnikuvå,
UaluneKångilardlo ujaragsiortut tu-
nganit taimatut påsisitsiniainigssaK
autdlarnerneKarsinaorKuvdlugo suli-
ssutigineKarsimangmat,
GRØNLANDSPOSTEN
kalfttdlit kulturitoKånut tungassumik nu-
navtine katerssugauteRalernigssaK
Kup. 2
sok imigagssaK sorssugfiginiariga
Kup. 3
Kalåtdlit-nunåta orpigssai Hørsholmime
nau&suput
Kup. 4
Dot er ikke nødvendigt at have bygningen
først Sov at kunne grundlægge et museum
Side 5
Et grønlandsk kulturhistorisk museum
Side 8
tingiterKinarpara — Tilbage til friheden
KUp. 10-11
inutigssarsiortoK — Erhververen
Kilp. 12
kalåleK radiolerissutut pitsaunerpåmik
inertoK sujugdleK
Klip. 15
Kitå tamarane spejdereKarfiuvoK
Klip. 16
ningiut 5 minut6 —
Husmoderens 5 minutter
Klip. 17
mérartavtinut, Rasmus Klump il. il.
Hørneside, Rasmus Klump m. m.
Klip. 18-19
ujardliutinik atugkissardlutik ima-
Ka atuagkanik atorniartarfit, atuarfit
imalunit inusugtut peKatigigfé Kitiu-
ssut tigumissaKartugssångortineivar-
sinaugaluarput, ajornåsasorinångilar-
dlo igdloKarfingne kingorårtigssa-
mautinut torKorsivinguaKarnigssaic
alausinångugaluamigdlo Kalatdlit-
nunane iluarsaissarfeKarnigssaK.
sutigut tamatigut amerikamiunik
issuainigssaK soruname kigsautigine-
KangilaK, månile erirartorneKartoK
mikissungitsumik iluaKutåungitsor-
naviångilaK amerikamiut nangming-
neK nunamingne nunap inue urani-
siornerme ujardleKatautinialerami-
kik suliniarnerat isumagssarsiutdlar-
Kissusiatdlo inornagit iliorniaria-
råine.
sujunersut Københavnime Hanor-
me- tauva isumaKarfigineKarpa?
Fel.
Vatikanime påvip pårssissue tusåmassarssuit — Schweitzergarden — atulemermingnit
ukiut 500-ngordlugit nagdiiiitorsiorsimåput. auko Pitrusip oKalugfigssuata såne uvdlor-
mik misingnartitsissut.
Vatikanets berømte garde — Schweitzergarden — har fejret 500 års jubilæum. — Her
ses en højtidelighed på Peterspladsen i dagens anledning.
Grønlands befolkning med i uraneftersøgningerne?
Udstationering og udlån af geigertællere i Grønland?
— Lad staten udstationere f. eks.
100 geigertællere af den type, der i
dag anvendes i Grønland — eller en
billigere type, hvis det kan fremskaf-
fes — sørg for en betryggende ud-
lånsordning og en så stor spredning
som muligt, og skaf dermed for en
relativt billig penge de grønlandske
uraneftersøgninger nogle tusinde nye
medarbejdere hvert år!
Forslaget blev stillet i Grønlands
Radios „Aktuelt Kvarter" forleden,
og magister Henning Sørensen fandt
ikke tanken uden værdifulde momen-
ter.
„A/G“ lader hermed ideen gå vi-
dere til rette vedkommende.
Tænker man sig, at hvert apparat
koster omkring 500 kr. — og dot er
næppe meget ved siden af —; bliver
der tale om en „anlægsudgift" på
ca. 50.000 kr. Hertil vil komme årlige,
antagelig ret beskedne driftsudgifter
til udlånsomkostninger, vedligeholdel-
se, batterifornyelse etc. Alt i alt vil de
anvendte penge — hvis man ser på en
længere årrække — være godt givet
ud, idet omkostningerne pr. „under-
sogelsestime" vil kunne komme langt
ned.
Lægges apparaterne i hænderne på
folk, der kender fjeldet og er vant til
at færdes i det, tænk på jægere, fåre-
holdere, renfolkene, politiet etc., vil
der dermed være skabt sandsynlighed
for en på sin vis sagkyndig indsats.
Det må imidlertid naturligvis være en
forudsætning, at der på forhånd gen-
nemføres en slags basisoplysning på
det omhandlede område gennem pres-
se og radio, gennem skole og højere
undervisningsanstalter og gennem
pjecer og udstillinger. Man må sprede
kendskab til apparaternes rette brug,
til „jagtobjektet" og til geologiske
fænomener iøvrigt. „A/G“ har tidli-
gere foreslået, at sådant kendskab
spredtes heroppe. Det vides, at der fra
geologernes side er udfoldet anstren-
gelser for, at sådan en oplysnings-
virksomhed kan komme i gang.
Udlånet af apparaterne kunne må-
ske lægges i hænderne på biblioteker,
skoler eller centrale ungdomsorgani-
sationer, og det måtte være muligt bå-
de at skabe små lokale reservedels-
fagre og i hvert tilfælde et enkelt
gi'ønlandsk reparationscentrum.
k*et er langtfra på alle områder, at
man kan nære noget ønske om, at der
fra dansk side handles og reageres på
„amerikansk" måde, men på det her
omtalte felt ville meget kunne vindes,
hvis man lagde samme initiativ og
opfindsomhed for dagen, som ameri-
kanerne i deres land forlængst har
vist, hvor det gjaldt om at drage be-
folkningen ind i uraneftersøgnin-
gerne.
Hvad siger man i København til
forslaget?
r el.
Kinersissartut landsrådime ilaussorta-
nut aperKuteKarput
Kalåtdlit-nunåta radioanut Kalåtdlit-nanåtalo landsrådianut
sujunersut
'nunarne pissutsit, ingerdlauseK av-
dlarpagssuitdlo inuit akornåne aper-
KUtigincKartåinarput, apcrKutitdle
åssigrngitsorpagssuarnik perivuteKar-
dlutik inungnut akissisigisinaussa-
mingnut ångutingitsortarsimavdlutik.
påsinerdluinerit tamatuma kingune-
rtngitsorstnauneK ajorpai.
A/G-p normumine kingugdlerne
nuanarutigisimava ingmikortortane
„atuartartut agdlagait** atorneKarne-
rulermat, iluagtitdlugulo ersserivigsa-
rumavarput atuartartut agdlagait
apernutinut inuiaKatigingnut tamåki-
nerussumik soioitiginartunut tunga-
ssut agsorssuaiv tikitdluarKunarmata.
atuartartut agdlagait imalunit aper-
xutait påsisimangnigtunit akineiiar-
tut aperivuterpagssuit erKortumik på-
sineKarnigssanut inuitdlo tuiifjave-
Kardluarlumik isumaKarnigssånut pi-
ngartoru jugssusinåuput.
landsrådip atautsimlnera iluagtit-
dlugo A/G sujunersuteKarumagdlersi-
mavoK piårtumik isumaliutigivdluar-
Kunartitaminik. landsrådip atautsi-
ininerinik radiop autdlakåtitsissar-
nerane uvdlune måkunane nålaortar-
tut radiomik tusasinaussut aperKute-
Karumagdlersinåuput, tamatigutdlu-
me aperKuterpagssuaKartuarunarpoK
muname angutinit pissortaussunit aki-
neKarKunartunik oKauseKarfigerKu-
nartunigdlunit. tamaitumik sordluna
iluåsagaluartoK Kalatdlit-nunåta ra-
dioa landsråde atautsimikungnaersi-
nago kalåtdlisut Kavdlunåtutdlo aut-
dlakåtitsisagpat iandsrådimut ilau-
ssortat ilnff mardlugdlunit aperKUti-
nik akissitifdlugR. aperKutit tamåko
sujorKutsissumik^ pigssarsiariniarne-
Kåsåput radioavise nalunacrasuarnl-
kut nunamut tamarmut siaruartarton
kisalo Nungme erKånilo agdlagarsi-
neK atordfugit nalunaeruteKarnikut.
autdlakåtitsineK taima rtoK ardlalig-
pagssuif_ erKortumik påsineKarnigssa-
nut ikiutausagaluarpoK, ajusångika-
luarpordlo ukiunerane nangerKingne-
Kartåsagune. nunap inue taimailiv-
dlutik nangmingneK kigsautigissartik
radiovdlo angusinaussai nåpertordlu-
git peKataunerulersinåusagaluarput
inuiaKatigingne aperKutit pivdlugit
oKatdlinerme, tusatsiagkat påsiner-
dluineritdlo nungusarneKarnerusi-
naorKajaicaut.
landsråde atautsimfnermine inerti-
nago isumaliut piviussungortineKå-
sagpat pilertortumik suliniartaria-
KarpoK, ukiumånalo iluagtigpat ukiut
tamaisa landsrådip atautsiminerisa
nalåne lainiatut autdlakåtitkineKarsi-
naussallsagaluarpoK. Fel.