Atuagagdliutit - 26.07.1956, Blaðsíða 5

Det er ikke nødvendigt at have bygningen først
for at kunne grundlægge et museum
Grønland mangler et museum. —
Denne kendsgerning er gang på gang
blevet slået fast ved landsrådsmøder
og ved kulturelle møder i byerne
langs kysten. Man er fuldstændig
klar over, at det tids- og kulturskifte,
som Grønland befinder sig i, kan gø-
re mangt og meget fra det gamle
Grønlands jævne hverdag umoderne
og overflødigt; men disse ting, gamle
fiskeriredskaber, fangstredskaber,
husgeråd, kunstgenstande og for ikke
at forglemme konebåde og kajakker,
må på en eller anden måde samles,
så de for kommende slægter kan for-
tælle oin svundne tider og deres skik-
ke og kultur.
Ja, sådan siger man i Grønland, og
alle er klar over, at det er rigtigt, og
at det er på høje tid, at der gøres en
indsats. Mange beklager, at det cr
svært at skaffe de fornødne penge til
opførelse af Grønlands museum.
Grønlandspostens københavnsred-
aktion har besøgt en dansk museums-
mand, overlærer H. C. Terslin, der
bedre end de fleste kender tilsvaren-
de genvordigheder. Overlæreren for-
tæller i det følgende lidt om, hvor-
dan det til trods for pengemangel
alligevel er lykkedes atx skabe en
slags museum uden den ideelle ram-
me, altså uden den museumsbygning
han i mangfoldige år har ønsket til
de tusinder af ting, det er lykkedes
ham at samle fra svundne tidsperio-
der.
— Der er, siger overlærer Terslin,
gået 25 år siden museumstanken op-
stod i Gilleleje, og vi har stadig intet
museum. Ideen til et museum blev
bragt frem i Borgerforeningen og re-
sulterede i, at jeg i 1929 blev opfor-
dret til at lave et par mindestuer. I
1939 købte vi for en overkommelig
bris et velbevaret gammelt Gilleleje-
hus fra ca. 1780, og dette bruges nu
udelukkende til at vise besøgende,
hvordan en fiskerfamilie levede, og
hvilke redskaber fiskeren benyttede
sig af. Huset skal blot illustrere et ty-
pisk fiskerhjem og slet ikke have mu-
seumspræg.
—- Har der virkelig ikke været
chance for gennem alle disse år at
Skaffe penge til et virkeligt museum?
— Krigen har ødelagt vore mulig-
heder foreløbig. Vi var faktisk på
nippet til at få et museum i 1939,
men der kom byggestop. Dengang
kunne vi have bygget for ca. 50.000
kr., men i dag vil det museum, vi øn-
sker os, koste et par hundrede tu-
sind; der er jo en forskel. Vi har for-
søgt at skaffe nogle af pengene selv,
•nen det lod sig ikke gøre, kommunen
så sig ikke i stand til at yde noget,
°g vi må derfor stadig arbejde videre
•ned sagen. Uhyre vigtigt for os er
det, at vi har tingene, der skal være
1 museet. Vi har samlet i alle disse
dr> og nu vil enhver kunne se det be-
rettigede i ønsket om en bygning.
— Hvor opbevarer man alle disse
ting?
— Vi har haft det hele opmagasi-
neret på skolens lofter, det er ikke
noget ideelt sted, men alligevel er vi
8ladc for, at vi dog har den plads.
—— Hvilke opgaver vil museet løse?
"— Vi vil skildre fiskeriet, det
nordsjællandske havfiskeri, som det
u>r foregået fra stenalder gennem
foncealder og jernalder og middel-
r indtil vore dage, det betyder, at
1 også skal have de mest moderne
hg med som nylonfiskegarn og de
bådmotorer.
Og både måske også? I så fald
Den danske miiseumsmand,
overlærer H. C. Terslin, Gille-
leje, fortæller i følgende sam-
tale om arbejdet med al sikre
sig de ting et dansk egns-
museum skal rumme.
— Vi skal have bådene med, vel at
mærke som modeller. En af mine
gamle elever, Carl Petersen, der cr
maskinfabrikant her i byen, bruger
al sin fritid til at bygge bådmodeller
fil museet. Vi søger tilbage i histori-
en for at finde ud af, hvordan både-
ne har set ud i gamle dage, netop for
skal
museet jo være stort.
Overlærer H. C. Terslin
så korrekt som muligt at kunne vise
deres historie og udvikling op til vor
tid. Og naturligvis samler vi på alle
redskaber, som ruser, garn, kroge,
våd og not.
— De sagde før, at De ville vise
det nordsjællandske havfiskeri, roen
hvor meget af Nordsjælland tager De
så med?
— Vi holder os meget strengt til
de nordsjællandske fiskerlejer fra
Sletten og Humlebæk i Øresund til
et stykke ind i Isefjorden. Vi vil
desuden skildre havneforhold og
virksomhederne i havnene gennem
tiderne, jeg tænker på rebslageri,
bådebyggeri osv. Det skal altsammen
laves i modeller.
— Skal fiskerhusene også repræ-
senteres på selve museet?
— Vi har jo det omtalte lille fi-
skerhus, der er fuldt monteret med
alt det bohave og husgeråd man
brugte, men på museet vil vi opbe-
vare en mængde beskrivelser omfat-
tende tegninger, opmålinger og foto-
grafier af fiskehuse, og endelig skal
der laves model af dem. Ja, vi skal
have en model af hele fiskerlejet i
1790’erne. Også husenes interieurer
^kal vises, vi vil vise, hvordan møb-
lerne så ud, køkkenet med det åbne
ildsted og alt dets fajance, husenes
bilieder, som ofte var af tysk oprin-
delse og af ikonlignende art.
— Og fiskerfolket selv?
—- Det vil vi også skildre. Jeg har
allerede lavet stamtavler over alle
byens fiskerslægter fra ca. 1790, og
gennem disse stamtavler får vi bl. a.
at vide, at langt de fleste fiskere
stammer fra sjællandske bønder. Det
havde man vel næppe tænkt sig, men
naturligvis har der også fundet ind-
vandringer sled til fiskerlejet. Ikke
så få unge svenske piger fra skånske
fiskerlejer er kommet hertil for at
hjælpe til i det store -sildefiskeri, og
nogle af dem er blevet gift, så de
herved har været med til at præge
fiskerlivet, ja endog dialekten. Også
fiskernes folketro, skikke og sædva-
ner skal museet kunne fortælle om.
Yi har et udmærket samarbejde med
svenske videnskabsmænd på dette
område, og vi har god kontakt med
skånske museumsfolk og andre, der
er interesseret i fiskeriets historie.
Vi har allerede mange nedskrevne
ting, og jeg rejser hvert år til Sve-
rige, Norge og Finland for at studere.
— Hvad med selve havbiologien,
har De også samlet fisk m.m. og sat
dem i sprit?
— Vi har en god naturhistorisk
samling, bestående af sjældne fisk,
krabber, snegle, muslinger, blæk-
sprutter, søstjerner og desuden har
vi udstoppede strandfugle og hav-
fugle.
— Vil man også fortælle om selve
havet?
— Jeg har længe gået og bakset
med at få lavet et reliefkort, som kan
vise os hav og havbund, så man kan
se noget om dybdeforhold o. 1. Ha-
vets topografi vil nemlig kunne for-
klare os meget om næringsforhold
og yngleforhold, og derfor foretager
vi tillige undersøgelser og registre-
ring af strømforhold og omsætningen
i havet.
Meningen er, at museet skal være
et pædagogisk redskab, de besøgende
skal kunne lære noget, om de har lyst
dertil, og ikke blot gå rundt og se på
en bunke gamle ting.
-— Det lyder uoverkommeligt, det
arbejde De har påtaget Dem.
—- Det kan een mand heller ikke
klare, det 'tager generationer at nå
frem til det rigtige museum, men jeg
tror, vi har fat på den rigtige måde.
Den sørgelige kendsgerning er jo
bare, at vi mangler penge.
-—■ Er der mere, der taler for et
nordsjællandsk fiskermuséum énd et
fiskermuseum andre steder i landet?
— Vi har haft noget, der hedder
sandflugt. Det Gilleleje, man ser i
dag, er det 'tredie. Under byen ligger
to kulturlag, som viser, at tidligere
Gillelejer er blevet udslettet af sand-
ilugt. Der findes endnu lerbrokker
fra den ældste Gillelejebebyggelse, og
ved gravninger til kloak o. 1. eller
når der skal bygges en kælder, støder
vi ofte på lag fra omkring år 1500.
Disse gamle lag er fulde af kakler
med ridderbilleder fra kong Chri-
stian den Andens tid, også meget ler-
tøj, po'tteskår, fiskekroge o. 1. støder
man på.
Vi har tillige haft sandflugt i
1770’erne, som ødelagde det næste
Gilleleje, og man ved, at Gilleleje-fi-
skerne i 1776 klager til kongen over
de ødelæggelser, som sandflugten
havde forårsaget. I klageskrivelsen
nævnes de mange huse, der blev øde-
lagt. Kongen reagerede, og lian lod
bygge et kampestensgærde mod
sandflugten.
Gennem gravninger har vi fået no-
get at vide om det gamle Gilleleje,
men vi har mange planer endnu, og
vi venter at få mere at vide. Lad mig
eksempelvis nævne, at vi venter på
at kunne udgrave den gamle stejle-
plads, som ikke har været bebygget
siden år 1500. Her håber vi at finde
nogle af de gamle huse.
Mon ikke museumsinteresserede
i Grønland af denne lille samtale
med en museumsmand, der uden be-
taling dagligt slider i det for at til-
vejebringe alle de ting et kommende
museum i fiskerbyen Gilleleje skal
vise de besøgende, vil kunne slutte,
at selv om man ikke endnu har et
museum i Grønland, så er det vigtigt,
at man samler de mange ting man
ønsker, museet skal rumme engang.
kujatånit.
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniartut
peKatigit
FAA EN
HARMONIKA
FRA DANMARK
Danmarkimit suputaussarsit
nuname avdlamiut siiputaussautait ta-
niarmik — sordlo Itåliamiut suputaussait
silarssuarme tamanne tusamaneKartut
måna Kalåtdlit-nunåne tunineKartalcrput
— katalogerput akimk il. il. nnalik ag-
dlagdlutit piniariaruk.
ESBJERG
harmonika-service
Strandbyplads 3, Esbjerg, Danmark
5