Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 26.07.1956, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 26.07.1956, Blaðsíða 5
Det er ikke nødvendigt at have bygningen først for at kunne grundlægge et museum Grønland mangler et museum. — Denne kendsgerning er gang på gang blevet slået fast ved landsrådsmøder og ved kulturelle møder i byerne langs kysten. Man er fuldstændig klar over, at det tids- og kulturskifte, som Grønland befinder sig i, kan gø- re mangt og meget fra det gamle Grønlands jævne hverdag umoderne og overflødigt; men disse ting, gamle fiskeriredskaber, fangstredskaber, husgeråd, kunstgenstande og for ikke at forglemme konebåde og kajakker, må på en eller anden måde samles, så de for kommende slægter kan for- tælle oin svundne tider og deres skik- ke og kultur. Ja, sådan siger man i Grønland, og alle er klar over, at det er rigtigt, og at det er på høje tid, at der gøres en indsats. Mange beklager, at det cr svært at skaffe de fornødne penge til opførelse af Grønlands museum. Grønlandspostens københavnsred- aktion har besøgt en dansk museums- mand, overlærer H. C. Terslin, der bedre end de fleste kender tilsvaren- de genvordigheder. Overlæreren for- tæller i det følgende lidt om, hvor- dan det til trods for pengemangel alligevel er lykkedes atx skabe en slags museum uden den ideelle ram- me, altså uden den museumsbygning han i mangfoldige år har ønsket til de tusinder af ting, det er lykkedes ham at samle fra svundne tidsperio- der. — Der er, siger overlærer Terslin, gået 25 år siden museumstanken op- stod i Gilleleje, og vi har stadig intet museum. Ideen til et museum blev bragt frem i Borgerforeningen og re- sulterede i, at jeg i 1929 blev opfor- dret til at lave et par mindestuer. I 1939 købte vi for en overkommelig bris et velbevaret gammelt Gilleleje- hus fra ca. 1780, og dette bruges nu udelukkende til at vise besøgende, hvordan en fiskerfamilie levede, og hvilke redskaber fiskeren benyttede sig af. Huset skal blot illustrere et ty- pisk fiskerhjem og slet ikke have mu- seumspræg. —- Har der virkelig ikke været chance for gennem alle disse år at Skaffe penge til et virkeligt museum? — Krigen har ødelagt vore mulig- heder foreløbig. Vi var faktisk på nippet til at få et museum i 1939, men der kom byggestop. Dengang kunne vi have bygget for ca. 50.000 kr., men i dag vil det museum, vi øn- sker os, koste et par hundrede tu- sind; der er jo en forskel. Vi har for- søgt at skaffe nogle af pengene selv, •nen det lod sig ikke gøre, kommunen så sig ikke i stand til at yde noget, °g vi må derfor stadig arbejde videre •ned sagen. Uhyre vigtigt for os er det, at vi har tingene, der skal være 1 museet. Vi har samlet i alle disse dr> og nu vil enhver kunne se det be- rettigede i ønsket om en bygning. — Hvor opbevarer man alle disse ting? — Vi har haft det hele opmagasi- neret på skolens lofter, det er ikke noget ideelt sted, men alligevel er vi 8ladc for, at vi dog har den plads. —— Hvilke opgaver vil museet løse? "— Vi vil skildre fiskeriet, det nordsjællandske havfiskeri, som det u>r foregået fra stenalder gennem foncealder og jernalder og middel- r indtil vore dage, det betyder, at 1 også skal have de mest moderne hg med som nylonfiskegarn og de bådmotorer. Og både måske også? I så fald Den danske miiseumsmand, overlærer H. C. Terslin, Gille- leje, fortæller i følgende sam- tale om arbejdet med al sikre sig de ting et dansk egns- museum skal rumme. — Vi skal have bådene med, vel at mærke som modeller. En af mine gamle elever, Carl Petersen, der cr maskinfabrikant her i byen, bruger al sin fritid til at bygge bådmodeller fil museet. Vi søger tilbage i histori- en for at finde ud af, hvordan både- ne har set ud i gamle dage, netop for skal museet jo være stort. Overlærer H. C. Terslin så korrekt som muligt at kunne vise deres historie og udvikling op til vor tid. Og naturligvis samler vi på alle redskaber, som ruser, garn, kroge, våd og not. — De sagde før, at De ville vise det nordsjællandske havfiskeri, roen hvor meget af Nordsjælland tager De så med? — Vi holder os meget strengt til de nordsjællandske fiskerlejer fra Sletten og Humlebæk i Øresund til et stykke ind i Isefjorden. Vi vil desuden skildre havneforhold og virksomhederne i havnene gennem tiderne, jeg tænker på rebslageri, bådebyggeri osv. Det skal altsammen laves i modeller. — Skal fiskerhusene også repræ- senteres på selve museet? — Vi har jo det omtalte lille fi- skerhus, der er fuldt monteret med alt det bohave og husgeråd man brugte, men på museet vil vi opbe- vare en mængde beskrivelser omfat- tende tegninger, opmålinger og foto- grafier af fiskehuse, og endelig skal der laves model af dem. Ja, vi skal have en model af hele fiskerlejet i 1790’erne. Også husenes interieurer ^kal vises, vi vil vise, hvordan møb- lerne så ud, køkkenet med det åbne ildsted og alt dets fajance, husenes bilieder, som ofte var af tysk oprin- delse og af ikonlignende art. — Og fiskerfolket selv? —- Det vil vi også skildre. Jeg har allerede lavet stamtavler over alle byens fiskerslægter fra ca. 1790, og gennem disse stamtavler får vi bl. a. at vide, at langt de fleste fiskere stammer fra sjællandske bønder. Det havde man vel næppe tænkt sig, men naturligvis har der også fundet ind- vandringer sled til fiskerlejet. Ikke så få unge svenske piger fra skånske fiskerlejer er kommet hertil for at hjælpe til i det store -sildefiskeri, og nogle af dem er blevet gift, så de herved har været med til at præge fiskerlivet, ja endog dialekten. Også fiskernes folketro, skikke og sædva- ner skal museet kunne fortælle om. Yi har et udmærket samarbejde med svenske videnskabsmænd på dette område, og vi har god kontakt med skånske museumsfolk og andre, der er interesseret i fiskeriets historie. Vi har allerede mange nedskrevne ting, og jeg rejser hvert år til Sve- rige, Norge og Finland for at studere. — Hvad med selve havbiologien, har De også samlet fisk m.m. og sat dem i sprit? — Vi har en god naturhistorisk samling, bestående af sjældne fisk, krabber, snegle, muslinger, blæk- sprutter, søstjerner og desuden har vi udstoppede strandfugle og hav- fugle. — Vil man også fortælle om selve havet? — Jeg har længe gået og bakset med at få lavet et reliefkort, som kan vise os hav og havbund, så man kan se noget om dybdeforhold o. 1. Ha- vets topografi vil nemlig kunne for- klare os meget om næringsforhold og yngleforhold, og derfor foretager vi tillige undersøgelser og registre- ring af strømforhold og omsætningen i havet. Meningen er, at museet skal være et pædagogisk redskab, de besøgende skal kunne lære noget, om de har lyst dertil, og ikke blot gå rundt og se på en bunke gamle ting. -— Det lyder uoverkommeligt, det arbejde De har påtaget Dem. —- Det kan een mand heller ikke klare, det 'tager generationer at nå frem til det rigtige museum, men jeg tror, vi har fat på den rigtige måde. Den sørgelige kendsgerning er jo bare, at vi mangler penge. -—■ Er der mere, der taler for et nordsjællandsk fiskermuséum énd et fiskermuseum andre steder i landet? — Vi har haft noget, der hedder sandflugt. Det Gilleleje, man ser i dag, er det 'tredie. Under byen ligger to kulturlag, som viser, at tidligere Gillelejer er blevet udslettet af sand- ilugt. Der findes endnu lerbrokker fra den ældste Gillelejebebyggelse, og ved gravninger til kloak o. 1. eller når der skal bygges en kælder, støder vi ofte på lag fra omkring år 1500. Disse gamle lag er fulde af kakler med ridderbilleder fra kong Chri- stian den Andens tid, også meget ler- tøj, po'tteskår, fiskekroge o. 1. støder man på. Vi har tillige haft sandflugt i 1770’erne, som ødelagde det næste Gilleleje, og man ved, at Gilleleje-fi- skerne i 1776 klager til kongen over de ødelæggelser, som sandflugten havde forårsaget. I klageskrivelsen nævnes de mange huse, der blev øde- lagt. Kongen reagerede, og lian lod bygge et kampestensgærde mod sandflugten. Gennem gravninger har vi fået no- get at vide om det gamle Gilleleje, men vi har mange planer endnu, og vi venter at få mere at vide. Lad mig eksempelvis nævne, at vi venter på at kunne udgrave den gamle stejle- plads, som ikke har været bebygget siden år 1500. Her håber vi at finde nogle af de gamle huse. Mon ikke museumsinteresserede i Grønland af denne lille samtale med en museumsmand, der uden be- taling dagligt slider i det for at til- vejebringe alle de ting et kommende museum i fiskerbyen Gilleleje skal vise de besøgende, vil kunne slutte, at selv om man ikke endnu har et museum i Grønland, så er det vigtigt, at man samler de mange ting man ønsker, museet skal rumme engang. kujatånit. AKTIESELSKABET DET DANSKE KULKOMPAGNI KØBENHAVN danskit aumarutigssaerniartut peKatigit FAA EN HARMONIKA FRA DANMARK Danmarkimit suputaussarsit nuname avdlamiut siiputaussautait ta- niarmik — sordlo Itåliamiut suputaussait silarssuarme tamanne tusamaneKartut måna Kalåtdlit-nunåne tunineKartalcrput — katalogerput akimk il. il. nnalik ag- dlagdlutit piniariaruk. ESBJERG harmonika-service Strandbyplads 3, Esbjerg, Danmark 5

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.