Atuagagdliutit - 26.07.1956, Blaðsíða 8

Et grønlandsk kulturhistorisk museum
Under den ny tids hastige frem-
rykning har der gennem nogle år hæ-
vet sig røster for bevarelse af min-
derne om den gamle kultur, som nu
er ved at forsvinde.
Fangererhvervet, som var grund-
laget for hele vor gamle kultur, er i
løbet af forbavsende kort tid blevet
fortrængt af andre erhverv, der støt-
ter sig på moderne teknik -— såsom
fiskeri og fast beskæftigelse i land.
Derved er tilværelsen i de større by-
er blevet fuldstændig forandret.
Langt de fleste brugsgenstande -— el-
ler endog praktisk talt alle —• er im-
porterede fra andre lande. Resultatet
er, at vor tids ungdom og i det hele
taget de fleste bybeboere ikke ved
seivsyn har nogen mulighed for at
danne sig en forestilling om den
gamle kultur.
Nu er det ikke sådan, at der ikke
findes nogen kulturhistorisk sam-
ling. Der findes endog en meget stor
samling. Men hele denne samling be-
finder sig i Danmark, mens vi lier i
Grønland overhovedet ingen samling
ejer.
Det er på tide, at vi, der lever med
den moderne tids hjælpemidler, tæn-
ker på at oprette et museum, hvor vi
kan bevare minderne om, hvordan
vore forfædre har kunnet klare sig
dygtigt og selvstændigt med de gam-
le redskaber. Alle folkeslag, der ud-
vikler og fornyer deres kultur, hal-
en forpligtelse til at bevare minder-
ne om forfædrenes kultur. Vi bør
gøre det samme, ikke for at efterlig-
ne de andre, men for at opfylde vor
simple pligt. Vi er vore forfædre tak
skyldige, fordi vi i dag er i stand til
at leve i vort elskede land. De har
ikke haft andet at støtte sig til end
deres bare hænder og deres opfind-
somhed, hvormed de har kunnet ud-
færdige snildt gennemtænkte red-
skaber, fartøjer og andre nyttegen-
stande, og disse er gået i arv fra
slægt til slægt lige til vore bedstefor-
ældre. og forældre. Med disse redska-
ber har de kunnet klare sig standhaf-
tigt og selvstændigt, så at vi, der ta-
ler det samme sprog som de, i dag
kan sige til os selv: sådanne forfæd-
re har vi haft. Ja sandelig skylder vi
vore forfædre tak, og kun ved at be-
vare sådanne ting, der repræsente-
rer den gamle kultur, kan vi betale
vor gæld til dem. Det er ganske vist
i sidste øjeblik, men endnu er det ik-
ke for sent at samle sådanne ting.
Denne indsamling bør påbegyndes,
mens der endnu er ting at samle, og
mens der endnu findes mennesker,
der har levet med den gamle kultur.
Langs hele kysten venter man på,
at een eller anden skal tage initiati-
vet til en sådan indsamling. Og hvem
skal da gøre det, myndighederne el-
ler private personer?
Man kunne tænke sig, at en sam-
menslutning af private personer, der
er interesserede, ville være i stand
til at påbegynde og gennemføre en
sådan plan, hvorefter myndigheder
og sagkyndige' kunne træde til; nar
der var brug derfor.
Undertegnede, som er af denne op-
fattelse, mødtes den 6. april i år for
at føre tanken ud i livet. Ved den
lejlighed udpegedes seminarielærer
GRUNDLAGT 1841
NYHAVN 47 - KØBENHAVN K
angatdlatit peautait — uligssuit
tingerdlautigssiat — tingerdlau-
tigssiat — agdlunaussat — kit-
sat —• kltsingit — agdlunaussi-
agssat — orssfot mångertoK
agdlunaussartagssat (noKarutig-
ssat).
Skibninventar — Presenningdug
Sejldug — Tovværk — Ankere
Kæder — Værk — Beg —-
Takkelgods
Nikolaj Rosing til formand og sekre-
tær for arbejdsgruppen.
Der bør oprettes en landsforening.
En så omfattende plan kan kun
gennemføres tilfredsstillende ved
hjælp af en forening. Den gamle kul-
tur havde mange lokale nuancer, der
bestemtes af naturforholdene på de
forskellige steder, således at fangst-
redskaber og andre nyttegenstande
varierede fra sted til sted. Opbevarin-
gen af disse lokalt prægede kultur-
genstande kan kun ske på en tilfreds-
stillende måde gennem oprettelsen af
en landsforening. Vi skal ikke her
nærmere uddybe, hvorledes en sådan
forening bør organiseres. Denne skri-
velse skal blot tjene til at udbrede
tanken.
Hvilke genstande bør først indsamles?
Der findes så mange forskelligar-
tede minder fra vore forfædres tid,
at det ikke er muligt at samle dem
alle på een gang. De ting, der først
og fremmest bør indsamles er: brugs-
genstande fra fangererhvervet samt
beklædningsgenstande og fartøjer
med tilbehør, som alle er udfærdige-
de således, at de foruden at være la-
vet af de samme materialer som den-
gang karakteriserer de forskellige
steder. Hvis der ikke kan fremskaf-
fes ting, der har været i brug, må
man søge at skaffe nøjagtige efter-
ligninger af sådanne ting. Endvidere
bør fortidens sparsomt forekommen-
de fiskeredskaber samles, nenilig:
lystre, fikkeline af hvalbarder, ben-
kroge, ulkepilke, ketsjere o.s.v. —
Alle sådanne ting, især de der på
nogle «teder er ved at forsvinde og
på andre steder allerede er for-
svundne, bør en „forening til kultur-
minders bevarelse" organisere ind-
samlingen af efter nærmere vejled-
ning. '
I forbindelse med indsamlingen af
brugsgenstande bør der opnoteres
oplysninger om den gamle kulturs hi-
storie, og desuden bør fotografering
af gamle skydehjul af sten -til rens-
jagt, rensjægernes lejrpladser o.s.v.
foretages. Gamle fangstpladser og
pejlingsmærker bør kortlægges med
løkalkyndiges bistand. Gamle fangst-
fordelingsregler bør nedskrives med
nødvendige tegninger og så fyldest-
gørende som muligt. De beretninger
og vejledninger om de gamle fangst-
metoder, der er publicerede i „pini-
arnermik ilitsersutit", trykt i Godt-
håb 1922, samt „piniarnilerssarutit
piniartunut ilfniutigssat", trykt i
Godhavn 1923, bør yderligere supple-
res ved båndoptagelser.
Så kommer spørgsmålet, om de
indsamlede genstande skal opbevares
og udstilles i forskellige byer. Men i
alle tilfælde bør der lægges vægt på;
at der oprettes et landsomfattende
museum med repræsentative samlin-
ger, og først i tilfælde af, at der fin-
des flere eksemplerer af indsamlede
redskaber o. lign., kan der indrettes
lokale udstillinger.
Hvorledes bør de indsamlede gen-
stande opbevares?
I begyndelsen kan de indsamlede
genstande ikke optage særlig megen
plads. Derfor kan der i de forskellige
byer findes foreløbige opbevarings-
steder. Men efterhånden som samlin-
gerne vokser, melder spørgsmålet sig
om placeringen af en for publikum
tilgængelig udstilling. Det vil f. eks.
'Være rimeligt at placere landsmuseet
i Godthåb, hvor de højere skoler fin-
des. „Ny Herrnliut" i Godthåb, som
er fredet, og hvor der er muligheder
for at genopføre gamle tørvemurs-
huse, vil være et velegnet sted. Der
bør være en bygning, som udeluk-
kende benyttes til museum, og hertil
håber vi at få hjælp af myndigheder-
ne.
Vi håber på hjælp fra National-
museet.
Det er overordentlig vigtigt at få
Nationalmuseets hjælp på forskellige
måder. Dette museum har verdens
største samling vedrørende eskimo-
isk kultur, og det vides, at det har
mange ikke udstillede dubletter i ma-
gasinsamlingen. Vi håber på at kunne
få nogle af disse dubletter. Men dette
kan først ske, når vi har fået et rig-
tigt museum.
Der findes mange fortidige boplad-
ser, som er nær ved at blive skyllet
i havet, og som kan yde bidrag til
samlingerne. Men udgravningerne af
disse kan kun sagkyndige foretage.
Ved ordningen og etiketteringen af
samlingerne bør Nationalmuseet væ-
re behjælpelig.
Finansieringen.
Det er ikke muligt på forhånd at
bedømme de udgifter, der er forbun-
det med indsamlingen af det omtalte,
men det er klart, at indsamling og
fremstilling af genstande ikke bliver
nogen billig historie. Det vil oversti-
ge, hvad den påtænkte forenings med-
lemmer kan yde. Derfor håber vi på
støtte fra myndighederne, forskellige
offentlige legater og fonds samt pri-
vate personer.
Konklusion.
Som det vil fremgå af ovenstående,
findes der en mængde kulturgenstan-
de, som burde indsamles. Men det nyt-
ter ikke at gabe over for meget på
een gang, så lad os begynde med det
nærmest foreliggende. Derfor opfor-
drer vi vore landsmænd til at slutte
op bag os ved at blive medlemmer af
den omtalte forening og ved at støtte
os økonomisk, når arbejdet er i gang.
Husk, at det er vore nationale værdi-
er, det gælder, og at et sådant initia-
tiv bør foretages indenfor nationen.
Vi bør ikke alene tænke på den nule-
vende slægt, men også på de kom-
mende slægter. Derfor opfordrer vi
desuden de, der kender til den gamle
kultur, til at nedskrive, hvad de ved
derom.
Yderligere oplysninger kan indhen-
tes hos laboratorieassitent Jens
Kreutzmann og fiskerileder Peter
Egede, når de foretager deres rejser,
eller ved at skrive til sekretæren Ni-
kolaj Rosing.
Hans Holm
fisker
Peter Egede
fiskerileder
Jens Kreutsmann
laboratorie assist.
Nikolaj Rosing
seminarielærer
læserne skriver...
Rådne æg
Nu mens Gen kgl. grønlandske
Handels direktør er her i landet vil
jeg benytte lejligheden til at spørge,
hvor længe endnu husmodrene i
Grønland skal forsynes med dårlige
æg gennem (Handelens butikker. — I
årevis har det været sådan, at 4—5
æg ud af 20 er pilrådne og lige til at
smide i skraldespanden, medens re-
sten har en tanke eller smager og
lugter af noget af alt det andet, der
har været i skibets last på vej herop.
Æggene har det danske kvalitets-
stempel og er altså sammen med alle
andre danske eksporlæg gennemkon-
itrolleret inden de forlader ægpakke-
rierne. Man kan dårligt tænke sig,
at Dansk Andels Ægeksport konse-
kvent leverer alle de gamle æg til
Grønlands Handel. 'De må blive øde-
lagt på vejen fra leverandøren til
forbrugeren, d.v.s. ved for lang og
dårlig opbevaring på Handelens
Plads i København eller i butikker-
ne i Grønland, og de har heller ikke
godt af at blive fragtet sammen med
tagpap og trætjære og andre stærkt-
lugtende stoffer.
Fra NORD til SYD
Blymalmen fra Mestersvig har nu
fundet et aftagerland. Det bliver
Belgien, der med Lauritzens skibe
vil få leveret de første 2000 tons
malm til videreforarbejdning. Skibe-
ne „Kista Dan“ og „Silja Dan" sejler
malmen direkte fra Mestersvig til
Antwerpen.
★
Ved den store fåreholderfest i Nar-
ssaK afsløredes en mindeplade for
Grønlands første fåreholder, pastor
Jens Chemnitz. En datter af Jens
Chemnitz, Bolette Kleist, takkede for
mindepladen.
★
Tre kvinder fra Avigait, der havde
nyt gæret sælkød, blev ifor nogen tid
siden mad forgiftede. To af kvinder-
ne døde efter indlæggelsen på Fre-
derikshåb sygehus.
*
Ministeriet for Grønland har med-
delt, at det finanslovhjemlede hono-
rartillæg er forhøjet med 5 pct. fra
1. april.
★
Arktisk Institut i Charlottenlund
har fået forøget sin billedsamling bl.
a. med 3000 negativer, — en gave
fra afdøde magister Morten Porsild.
Instituttet har endvidere modtaget
gaver fra Peter Freuchen og vice-
admiral A. H. Vedel.
★
En mæslingesmitte fra „Dronnin-
gen 3", der gav anledning til karan-
itæneforanstaltninger, resulterede
ikke i en epidemi.
★
Fregatten „Holger Danske", der
ledsagede kongeparret under rejsen
til Grønland i 1952, kommer til
Grønland igen i nær fremtid.
*
I Godthåb har man afholdt et flere-
dages kateketmøde. Til stede som
gæst var forstanderen 'for pastoral-
iseminariet i København, pastor
Brøndum.
★
En kraftig influenza-epidemi er sat
ind i Angmagssalik. Fra København
er udsendt en hjælpeekspedition
med medicin, instrumenter og senge
og udstyr til 30 personer. Med ekspe-
ditionen fulgte en læge, to syge-
plejersker og en økonoma.
★
Departementschef Eske Brun og di-
rektør Hans C. Christiansen, Den
Kongelige Grønlandske Handel, er i
øjeblikket på inspektionsrejse 1
Nordgrønland med skonnerten
„Fylla".
Vi, der bor i Godthåb og er henvist
til at købe æg i Handelens butik, har
snart glemt, hvordan et frisk æg
smager, og det er både dyrt og be-
sværligt at skulle kassere mellem en
fjerdedel og en femtedel af dem. Det
kan næppe være anderledes eller
bedre i de andre byer, hvor æggene
som regel er længere undervejs.
Kan det ikke rettes?
Husmoder■
*
Støtte til „Patienten“
Vi har fra Job Egede, Igaliko, mod'
taget et brev til A/G, der opfordre^
befolkningen til at støtte „Dronning
Ingrids Sanatorium" i Godthåb. J°J
Egede mener hermed, at der på sana-
toriet findes en patientforening ,>Pa'
tienten", som ville få glæde af al havc
betalende medlemmer langs med ky-
sten blandt den raske befolkning 9.C
så. Foreningen har desuden et hil
hlad af samme navn, som ville få en
udmærket støtte ved, at man hus
standsvis abonnerer på bladet. På u
nævnte måder kan vi støtte forenU
gen „Patienten" og dermed give Pat
enterne en kærkommen hjælp, skriv
Job Egede, der til slut opfordrer 0
striktslægerne og den øvrige bef°'
ning til også at skrive indlæg af u
derholdende art til foreningen
tienten“s blad.
S