Atuagagdliutit - 26.07.1956, Blaðsíða 6

* TRE w
KRONER
MARGARINE
w
... den bedsle til
BAGNING - STEGNING
BORDBRUG
. .. pitsaunerpåK
igfiornermut - sujatsi-
nermut - nerrivingmilo
— topkvalitet hele året ... !
— pitsaunerpåjuartoK ukioK kaujatdlag-
dlugo
CODAN
KVALITET
kamigpait sportiutigssauv-
Fraktisk sportsstøvle med dluartut ku mi nik alugdlit.
mosgummisål. Hvid og ma- nr. 28—48 angtssusigdlit —
rine. Størrelse 28 til 48. Kanortut tungujortutdlo.
kamigpait skCitdlo pitsauvdluar-
tusagunik — tåssalo GULD-
SEGL nalunaeKutaringitsusana-
g°.
Det skal være godt —
det skal være GULD-SEGL
Cigarer. sikåt — Tobakker. tupat
Der er altid et af C. W. Obels gode mærker, der vil
passe Dem.
C. W. Obelip tamaisa pigai
Sportsfisker se her!
aulisarumatunguaniå
Som specialist i sportsfiske-
redskaber anbefaler jeg mit sto-
re udvalg i svenske, danske og
engelske fabrikater.
Forlang katalog over stænger,
hjul, blink og pirke tilsendt gra-
tis.
Hurtig og omhyggelig ekspedi-
tion. Fuld returret. Franco for-
sendelse pr. efterkrav.
Kivsagtordlune aulisautinut på-
sisimassaKarnera najorKutaralu-
go inersupåka svenskit, danskit
tuluitdlo sanåve. kataloginik pi-
niarfigiguvtigut akeKångitsumik
nagsiutisavavut.
piniagkase piårtumik nagsiu-
tåsavavut. iluaringisase utertl-
nartåsavase. tigunerine akiligag-
ssångordlugit nagsiutåsavavut.
Jørgen Muller
Fiskeriartikler
aulisarnermut atortunik niorKutilik
KØGE
Politik og partidannelse
I sidste nummer af bladet har der
været indlæg om politik og partidan-
nelse i Grønland. I den forbindelse
vil jeg bede om ordet for et indlæg.
Fra flere sider hører man udtalel-
ser imod oprettelsen af partier i
Grønland. Befolkningen behøver sam-
ling fremfor splittelse, siges det, og
det er nok rigtigt. Det skulle næsten
være selvindlysende. Men det forud-
sætter jo, at man finder en fælles po-
litik at samles om, og der er vanske-
lighederne.
Man skulle tro, det var muligt at
opnå enighed i de væsentlige ting,
hvis man i forvejen drøfter spørgs-
målene sagligt og fordrageligt uden
indblanding af personlige interesser.
Men i en sådan diskussion kan man
ikke undgå at komme ind på de
grundlæggende spørgsmål, som opta-
ger hele den øvrige verden.
En politisk diskussion tynges af, at
befolkningen indtil for få år siden så
at sige har været gemt hen i en kom-
modeskuffe. Det har medført en ud-
bredt autoritetsro og en mangelfuld
viden, som det endnu vil vare længe
at overvinde. Desuden har den poli-
tiske orientering været meget eensi-
dig og er det stadig. En vis ensret-
ning har gjort sig gældende.
Bag ved alle de mange rørelser ude
i verden kan man sige, at de to mest
afgørende retninger er kapitalismen
og socialismen i alle deres mange af-
skygninger. Det er mellem dem, den
egentlige kamp står. Men netop i de
spørgsmål er der stor uvidenhed. Her
savner man en fordomsfri oplysning
og diskussion. For før eller siden bli-
ver også de spørgsmål aktuelle i den
lokale grønlandske politik.
Til en sådan politisk diskussion
kræves ikke nødvendigvis partidan-
nelser efter dansk mønster, da her jo
ikke findes klasser med modsat rette-
de interesser. Der er nok forskellige
befolkningsgrupper, og der er betyde-
lige forskelle i levemåde og oplys-
ning. Men befolkningsklasser, der ud-
bytter andre befolkningsklasser, har
vi faktisk ikke. Derfor skulle man
tro, at der var en chance for at nå til
en fælles politik uden indre splittel-
ser.
Her i Grønland savner man stærkt
en åben, fordomsfri diskussion, hvor
man kan udtale afvigende meninger
uden straks gennem sladder og hvi-
skekampagne at blive mistænkelig-
gjort. Og hertil behøves en frisindet
kreds, som søger nøjagtig viden, og et
sted (blad, tidsskrift), hvor meninger-
ne kan fremføres og mødes. — I Dan-
mark har tilsvarende kredse stor ind-
flydelse.
Første nr. afbladet „Socialiste“ op-
fattede jeg som et forsøg i den ret-
ning. For selv om det havde en poli-
tisk linie fastlagt, så var det ikke bun-
det til et parti, og der var givet vide
rammer for indholdet. Men nu da ar-
bejderbevægelsen og dermed bladet
har knyttet sig nser til det danske so-
cialdemokrati, må man antage, at bla-
det mister en del i rummelighed.
Samtidig er der lagt op til andre
partidannelser. Man risikerer at få
den ulyksalige splittelse i arbejderbe-
vægelsen, som kendes andre steder
fra. Den havde der ellers været en op-
lagt chance for at undgå her i Grøn-
land. Desuden er der som mulighed
en borgerlig partidannelse, altså en
yderligere splittelse i befolkningen.
Måske er sådanne partidannelser
uundgåelige, selv om de ikke er øn-
skede. Men var der mon ikke en mu-
lighed for at genoplive og videreud-
vikle det fællesskab, som var til ste-
de i det gamle grønlandske samfund,
og som var vokset op med det?
E. Smidt.
Dr. Smidt hævder i sit indlæg, at
der melder sig vanskeligheder ved at
finde en grønlandsk politik, som be-
folkningen kan samle sig om. Vi me-
ner, at landets nytid og nye forfat-
ningsmæssige status klart peger hen
på en samlingspolitik som den efter-
lyste, en politik der tilstræber de
bedst mulige resultater af anstrengel-
serne i Grønland og en styrkelse af
båndene til det øvrige Danmark. Disse
to mål er så store og altoverskyggen-
de, at de nok skulle kunne kalde på en
folkelig samling, hvad da også store
dele af den grønlandske befolkning
uden tvivl forstår. Dr. Smidt mener,
at den politiske orientering heroppe
er ensidig, og at en vis ensretning har
gjort sig gældende. Såfremt dr. Smidt
tænker på helt aktuelle fænomener, er
vi tilbøjelige til at give ham ret. Det
samme er tilfældet m. h. t. bemærk-
ningerne om hviskekampagne og
sladder. Vi er enige i, at kortene fra
alle sider bør lægges på bordet, og at
intet spil bør foregå under camoufla-
ge. Tanken om at „genoplive og vide-
reudvikle" det grønlandske folkefæl-
lesskab, der helt synes at ligge på li-
nie med bestræbelser i denne retning,
der i den sidste tid er udfoldet her-
oppe bl. a. inden for ungdommen, fo-
rekommer os meget værdifuld.
Red.
Grønlandske slædehunde har gjort
turen til New Zealand, hvorfra de
sammen med Mont Everests besejrer
Hillary skal på ekspedition til Syd-
polen. Slæder til ekspeditionen er la-
vet i Danmark.
★
Bladet „Socialiste" vil fremtidig
udkomme under navnet „Fremtiden".
• kvaliteten ligger
langt over prisen
ø__________, MINERVA 572 er
en ægte LL, Trods
sin populære pris
har den bl. a. 7
rørfunktioner, ind-
bygget FM-anten-
ne, 5 bølgeområder,
2 ferritantenner og
10.000 gauss højtta-
ler. — Det er kort
sagt en modtager,
De kan være stolt
• af at ejel
- en smukkere form
en skønnere tone . . /
— iluseringneK
nipigingneK - -!
Minerva 572 radiot LL pitsauvdluartut
ilagåt. nauk akisorujugssuångikaluar"
dlune arfineK-mardlungnik røreKarp01*'
karsertamc iluatigut FM-antenneKardlune>
tatdlimanik avdlångortautilingmik
laorfigssartanardlune mardlungnigdlo
fcrritantenncKardlune kisalo pitsngssuar-
mik højttalereirandlune. aitsåme tåssfl
radiotsialaki
— s6rd.lu.me aldsunerusagaluaK
A/S LINNET & LAURSEN,
KØBENHAVN
G