Atuagagdliutit - 26.07.1956, Blaðsíða 17

u V i\ Eminuté
nusmoderens!AUmiiiutter
skut umit magssuligtut
pårinerdlutat
måkortat, kamigpait - skiil åmit
magssuligtut (manitsut) Kajangnå-
nguatsiaKissutut iput, taimåinguat-
siåinarputdle. Kåvisame manlnerat
PcrKutauvdlune magdlakåtiterneré
Péruminarneruput skunut manigsui-
narnut nalerKiutdlugit. magssuligtu-
nik skoKardlune ajoKutai måkuneru-
ssarput: nungutdlardlutik manigsui-
nångortarput pingårtumik nue, åi-
Pagssånik siagdlersume masajassu-
Put ilungerdlutik ma'sagtardlutik pa-
nerångamigdlo takujuminåsånatik,
Pingajugssånigdlo Kalipautåt isorti-
tarpoK imalunit asingardlune.
skut araermik manitsumik sanåt
kamigpagtut avdlatutdle panersigag-
ssåuput, tåssa avisikuminernik imer-
dlugit, påpiarakut imiussat isugutse-
rångata taorsertardlugit. panerpata,
Panivigpata aitsåt, børsterneKåsåput
(ruskindsbørstenik) unaivingmut ai-
lartumut, ailarnerata Kulåtungånut,
Kulangiutdlugit.
manilanere nungutdlavigsinaussar-
Put imalunit manigsititdlugit singar-
si rn a si n au s s a r d lu ti k. singarsimåinar-
titdlugit ruskindsbørstit atordlugit
iluarsiniarneKarsinåuput pissaria-
Karpat aitdlamut Kulangiutdlugit. ma-
nilanerile nungutdlavigsimagpata
manitsungorternigtariaKarput påpia-
rat siorartigkat pitsaunerpåt, nr. 00,
atordlugit.
tagiartornerat sukasumik ingerdlå-
aeKåsaoK, naggatågutdlo borsterneKå-
Såput ailarfigititdlugitdlo, tamatumu-
nåkut siorartigkamik tagiartugaK ma-
aitdlisagaK skuvdlo ajungitsortå åssi-
Silersiniardlugit.
JKalipautigdlersimagpata nangmi-
lerdlune KalipangneK ajornångitdlat.
Pi'siniarfit Kalipautigssanik åssigi-
ngitsunik peKarput tamåkununga atu-
Sagssianik. kamigpagsiniartarfingmut
kamigpangnigdlunit iluarsaissartu-
>«ut åma isumagissagssångortineKar-
sinåuput. nangminérdlune Kalipaiti-
sjgåine silatumik piumagåine nagga-
t;>gut panerdluarpata aitdlamut Kula-
n,giutdlugit børstertariaKarput, tuni-
■sinaussarputdle.
uvdlut tamai'sa børsterdluartaria-
karput. marugdlunigsimagpata avdla-
mtdlunit mingunlgsimagpata paner-
dluartitdlugit panersertariaKarput.
'Panerdluarpata aitsat børsterneKåså-
Put. panerdluångitsul børsteraluaråi-
ne minguningnere pularortinåsåput.
★
nautsiat supåt
. naiitsianik supaliaK igdlingnångit-
sUsinauvoK, åmale nerissagssatsialag-
5suvdlune. pendgsårutdluardlugo
?KåtåKåtårdlugulo nerissagssiagssat
J.‘agåt. naussuinavingnik akoKartine-
karsinauvoK. nautsiat kilitångordlu-
avgorneKåsåput såtungordlugit.
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
amåtaoK Kalåtdlit-nunane
^mger merssorfit pitsåussu-
S1at arajutsisimaneicångilaK
S|NGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
tauva gulerøddinik, sellerinik porrit-
dlo Korsussartåinik akuvdlugit igane-
Kasåput. Kalagpata nioriardlugit
nautsiartait nåkartitsivingme Kag-
ssutaussame seKutserneKåsåput. supa
imlnaujungnaersisavåt, icajussat pi-
ssariaKångitdlat. supa ingmaralå-
nguaK måkarinalerneKarsinauvoK.
inamaKusivdluartarpoK.
porrit angmaloKisångordlugit av-
gorneKåsåput ringiussångordlugit.
tauva supaliame minutit tatdlimat
migssiliordlugit uneKåsåput, akug-
ssatdlo aserortersimassut akuliuneKå-
såput. taratsut Kasilitsutdlo supamut
akuliuneKåsåput oiiåtårtardlugo, kå-
riaminileråinilo (karry) ingagdlune
mamarsissaraoK.
imeK sipålaruinagåine imuk taor-
siuneK ajornångilax, imuk KåpersitaK
atorneKarsinauvdluarpoK. ingmikut
Kalaterivåriardlugo supaliamut aku-
liuneKåsaoK. supa taiinailivdlunp ki-
nernerulersarpoK, Karsitdlarnarneru-
lerdlune inussutigssartaKarneruler-
dlunilo. igfiaKaKortut kiparigsunguå-
kutårdlugit avgugkat ama akuliune-
Karsinåuput, imalunit sule inamarne-
rutikumagåine pulukimerngit kipa-
rigsunguåkutårdlugit avgugkat.
* * *
Mishandlede ruskinsko
Ruskindssko er tilsyneladende så
sarte — men det er også kun tilsyne-
ladende. Den fløjlsagtige overflade
giver tværtimod mulighed for at
fjerne skrammer og stød, der nær-
mest er umulige at få af på almin-
deligt læderfodtøj.
De vanskeligheder man kan kom-
me ud for med ruskinds-sko er i det
store og hele følgende:
[For det første,
Ruskindsskoene bliver blankslidte
f. eks. på skosnuderne,
for det andet,
Ruskindsskoene bliver gennem-
blødt i regnvejr og triste at se på,
når de er tørre,
og for det tredje,
Ruskindsskoene bliver blakkede
eller lysere i farven.
Våde ruskindssko behandles som
andet fodtøj -— d. v. s. stoppes ud
med avispapir der skiftes, når det
er blevet fugtigt. Når skoene er helt
tørre, men heller ikke før, børstes
de med en ruskindbørste, mens man
holder dem i den øverstc del af dam-
pen fra en kedel.
Blankslidte steder er enten områ-
der, hvor luven er slidt af, eller hvor
den simpelthen er presset flad. I sid-
ste tilfælde skulle en ruskindsbørste
kunne klare det -—• eventuelt i en
dampstråle, men er luven væk —• alt-
så slidt af, må overfladen gøres ru
igen med et stykke af det fineste
sandpapir nr. 00.
Man skal slibe med små korte tag
frem og tilbage, og afslutte repara-
tionen med børstning og dampning
for at udjævne overgangen mellem
det slebne sted og det omgivende ru-
skind.
Hvis farven er 'blevet trist at se på,
kan man selv farve ruskindsskoene
igen.
Der findes i handelen ruskinds-
farver i forskellige farver, til det
brug, man kan også få sin skotøjs-
handler eller skomager til at ordne
det.
Gør man det selv, er det også her
klogt at slutte af med en dampbørst-
ning, når skoene er helt større, men
de er tilbøjelige til afsmitning.
Den daglige behandling indskræn-
ker sig til kraftig børstning med en
stiv børste, 'så støv og pletter for-
svinder. Er der mudder eller stænk
af jord og gadesnavs på skoene, stil-
les de til tørre, så de er helt tørre,
før de børstes, ellers arbejdes de vå-
de stænk bare længere ind i luven.
★
Kartoff elsuppe
Kartoffelsuppe kan være en lidt
kedelig ret, men det kan også være
en herlig spise.
Kartoffelsuppe 'hører til de retter,
der skal laves med særlig kærlighed
og smages godt til.
Den kan udmærket laves rent ve-
getarisk. Kartoflerne skæres i skiver
og koges i vand sammen med gule-
rødder, selleri og det grønne fra por-
rer. Når grønsagerne er møre, tages
de op, og kartoflerne passeres gen-
nem en sigte. Kartoflerne jævner
suppen som altså hverken skal ba-
ges af eller jævnes med mel. Man
kan komme en lille smule margarine
i suppen, det giver en fyldig smag.
De rå porrer skæres i ringe, der
koges i suppen ca. 5 min. og så kom-
mes de itu'skårne urter på. Kartoffel-
suppen smages til med saltpeber, og
en lille smule carry sætter prikken
over i-et .
Man kan spare lidt på vandet og
erstatte det med mælk, gerne skum-
met mælk. Del koges for sig og blan-
des i suppen til sidst. Suppen bliver
flydigere, mætter mere og bliver
mere værdifuld, rent ernærings-
mæssigt set.
Man kan også komme ristede
franskbrødsterninger på suppen eller
hvad der smager særlig godt, ristede
flæsketerninger.
Nogle medlemmer af det humani-
stiske udvalg, hvis formand er pro-
fessor Carsten Høeg bar afsluttet
nogle undersøgelser i Holsteinsborg
og distriktet. Medlemmer af den lille
ekspedition var professor F. From,
ekspeditionssekretær Goldschmidt og
-museumsinspektør Helge Larsen.
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0.
Marcipan- og
kransekagemasse
marcipan
kransekågiliagssaldlo
CHOKOLADE-SANDWICH
kågérKat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmikut sukulåtiligkat"
engelsk-dansk biscuits fabrik
Danmarkime
makarina
niorKutigi-
neKarnerpau-
SSOK...
17