Atuagagdliutit - 06.12.1956, Side 6

inatsissartut atautsimitarnerisa autdlarner-
Kingnerdne oktoberime 1956 oKauserissat
altså pastor Rutteis indsats, og han
beskriver en gudstjeneste således:
Det blev. søndag, mens vi var i
Angmagssalik. Efteråret var begyndt,
og det blæste og sneede ikke så lidt,
ret et nedrigt vejr. Der var sendt bud
til eskimoerne, at hviledagen skulle
kommes i hu og fejres med en prædi-
ken. Og de kom allesammen, vi også,
for at deltage i gudstjenesten. Vi blev
budt velkommen i den varme stue af
Riittel og hans kone, mens eskimoer-
ne samlede sig i en klynge udenfor
huset og skudrede sig i det hårde
vejr trods deres lune sælskindsbe-
klædning. Da gudstjenesten skulle be-
gynde, åbnede præsten et vindue, og
med den varme kakkelovn i baggrun-
den talte han til de fremmødte eski-
moer om Guds barmhjertighed, hvil-
ket jo kunne være godt nok at høre
om, såvel for dem, der var døhte, som
for dem, der endnu holdt fast ved de-
res gamle skikke og sædvaner — ba-
re de ikke havde trosset så forban-
det.
For det var ikke den milde forkyn-
der, der -delte kår med sin flok sø-
gende medmennesker, men overmen-
nesket, der fra sin varme stue ned-
lagde forbud mod hedningernes bar-
ske og selviske væremåde. Han roste
de nydøbte som strålende eksempler
til efterfølgelse, og dadlede dem, der
endnu ikke havde fulgt hans kalden.
Uden for huset, midt mellem eski-
moerne, stod Johan Petersen og frøs
som de mens han omsatte præ-
stens famlende eskimoiske ord lil ta-
le, hvis ord de i det mindste alle for-
stod, om end den dybere mening
med den kristne barmhjertighedslæ-
re var lidt vanskeligere for dem at
få fat på.
Disse betragtninger, både pastor
Rutteis og Ejnar Mikkelsens, skål ta-
ges som et tidsbillede - en skildring
af nogle af forholdene som de var,
set med forskellige øjne. Siden er der
jo sket et og andet, som har ændret
forholdene totalt. I år 1000 kom Hen-
drik Lund til Angmagssalik, og i
1004 blev pastor Riittel afløst af pa-
stor Christian Rosing, således at der
nu var to mænd, der talte befolknin-
gens eget sprog og kunne give dem
undervisning. Efterhånden som åre-
ne er gået, er også de fleste af de
gamle skikke blevet udryddet. Mange
af dem var temmelig barbariske og
savnes ikke, men trommesangen ken-
des stadigvæk. Angmagssalik, der
begyndte med to huse, er blevet en
stor by, og rundt om i distriktet lig-
ger udsteder, der har næsten lige så
ulciarme Aug. Lyngep folkelingi-
me oKausé nailisagkatul radio-
avisimut tusagagssiarineKarlut
A/G-ine ligusimavavul, månala
lamaktssumik pigavtigik manna
ildngupavut.
statsministere ataridnartoiv Kutsa-
vigåra inatsissartut atautsimilcrKår-
néråne oKarmat „kalåtdlit inutigssa'r-
siutitigut, inoKatiglngnikut kulturi-
kutdlo Kagfagsarn iardlugit sulissune-
Karnerat ingerdlåinåsassoK". Kalåt-
dlit-nuriåtalo ministeria atandnartoK
Kutsavigåra ukiumc Kångiutume suliå
angisoK pivdlugo. Kalåtdlit-nunåne
suliagssat nalorninartut perKigsårul-
dlugit pingårtitdlugitdlo ingcrdlåne-
Karsimåput, nauk sorunaine sule
iluarsissariaivartoKaraluartoK. ining-
nerungitsumik ministerip atandnar-
tup angalasimanere taitsiarniarpåka,
ajornakusortorsiortaraluardlune pi-
ssutsit påsiniardlugit ukiup ilangåt-
si a rss u a t agp a va n i s i m angm a t.
inatsissartut atandnartut kigsaute-
aarfigåka uvdlumikut oaausigssåka
issornartorsiornerinårtut piumåssa-
aarnerinartutdlo issigeraunagit. t'å-
ssåusåputdle okåtårinerit pissutsit ka-
låtdlit issåinik issigalugit nalilersor-
niardlugit. pissutsitdlo ajungitsut o-
aautigeraåsavåka.
stor en grønlandsk befolkning som
selve byen.
Men alligevel har tiden stået stille,
på mange områder. Angmagssalik er
nok blevet en stor by, men det er ik-
ke nogen driftig by, og befolkningen
er nok kristnet, men den gamle over-
tro er ikke udryddet. Der bliver fi-
sket en del, men erhvervsred.'skaber
og erhvervsanlæg1 er ikke tidssvaren-
de, og størsteparten af beboelseshuse-
ne er dårlige og sundhedsfarlige —
ikke mindst husene ude i distriktet.
Der fanges stadig en del sæler; men
ikke nok til, at man kan opretholde
den gamle levevis. Derfor — blandt
andet er man kommet til det tids-
punkt, hvor en fuldstændig revision
af de østgrønlandske forhold må sæt-
tes i gang.
Palle Brandt.
A. Lynge
sujumukarncK ingerdlavoK. ani-
ngaussarpagssuit nåpautit akiorniar-
nerånut, kulturikut sulinermut igdlu-
liornermutdlo atugaussalersut isu-
mavdlualersitsiartorput. sule nålu-
ngiarssuit toKussartut amerdlagaluar-
put, mfinale ikiliartorput. mæslingit
.sujornagut sujoragissavut måna amer-
dlanernit atorneKarérsimalerput.
perKingnermut tiingassut pitsångo-
riartornerat inutigssarsiornerme mi-
si ngn arsi lisangatinarpoK. Kalåtdlit-
nunåta inue amerdliartorput pigssa-
rigsårneruleriartordlutigdlo. pujortu-
lerarpagssuit piniarfik angnertusing-
måssuk pissatdlo tamatuinuna atner-
dlingmata kalåtdlit måna ukiut 10
matuma sujornatigorningarnit inutig-
ssarigsårncrulerput. ukiunilo kingug-
dlernc 5-ine aningaussatigut pigssar-
siat angnertusingåtsiarput.
Kalåtdlit-nunåne nutångorsaineK
sulissussisimaKaoic. pingårtumik inu-
sugtorpagssuit iliniarfingnut kater-
ssutut takuvdlugit isumåvdlualernar-
tarpoK. nipaitsumik unigtitagssåu-
ngitsumigdle ilisimassat Kavdlunåtut-
<llo pisinauneiv angnertusiartorput.
realskolertårn eK autdlartitdluarpoK.
tamaviårdlune sulineKarpoK Kalåt-
dlit-nunåt såkortunerussumik radio-
kut autdlakåtitsivigtårtiniardlugo. ta-
månalo asimioKarfit ilångutdlugit su-
livfiginigssåinut angnertumik iluaKu-
tåusagunarpoK. sule Kalåtdlit-nunåt
oKautsit tungaisigut nunamik mator-
Kassumik oKautigissariaKaraluarpoK,
atuarfingnile sulineKarpoK Kavdlunåt
oiiausinik ilisimassat angnertusar-
niardlugit. radio atuagagssiatdlo mar-
diungnik oKauseKarfiussut angnerlu-
sisimaidssut tamatuinuna atuarfing-
nut avdlatigutdlo kulturikut suliniar-
nermut suleKatåuput. atuagkat kalåt-
dlisut Kavsérpagssuit ukiut tamaisa
naKiterneKartarput. ningiut iliniarfe
atorneKalerput, ikiutisarKårdlutigdlo
kalåtdlit arnartaisa sujumukarnig-
ssåinut.
sul ile nutårtugagssanik tarnikutdlo
aungmik nutåmik pissariaKaKaugut.
iliniartitsissut danskiussut åiparitdlu-
nit niuvertoruseKarfingne tåssunåkut
agsut iluaKutausinåuput. tainatigut
Kalåtdlit-nunåta Danmarkivdlo ata-
Katigingnerat angnertusartariaKar-
parput, sordlo åtaveKatigingnerup
taima pissugssautikåtigut. Kilerutit
amerdliartortitdlugit suliaa pilertor-
ncrujartusaoK. takornariartitseKatigit
autdlarterKåmersut åma ataKatiging-
nermut tapertutausinaunertik pivdlu-
go soKUtigissariaKardlutigdlo taper-
sersortariaicarput.
nutangorsainerup kingunerisa ilåt
oKauseKautigisagåine nalerKusinau-
vok, tåssa imigagssap kigdlérutitau-
nera. tamåna tåssauvoa måne Dan-
markime aperKutigerKårneKartartut
ilagissåt, månalo pissutsit ugtuinig-
ssamut ersserKingnerulerunarput kig-
dlérunerup kingornagut ukiup åipå
agfuK Kångiuterérmat, kigdlérutitåu-
nerup sujornagut imiamik imigag-
ssavdlo silaKångitsuanik igdlune
nangmineK sanånik atuineKangåtsiar-
simavoK, kigdléruneruvdlo kingorna-
gut imigagssanik kimigtunik vinimig-
dlo nunanit avdlanit pisianik atui-
neK agdlisimavoK. inatsisinik uniui-
nerit amerdlanerit aulakornikut pisi-
måput, kigdlilersuineruvdle soraer-
neratigut pinerdlungniarneK angner-
tunerulersimånginguatsiarpoK.
sule k i s i t s i s i t atuinermik erssersit-
sissul tutsiutingikaluarput, nautsor-
ssuigatdlarnerdle tatiginartugunartoic
najoruutaralugo atuinerup angnertu-
sinera amerdlanertigut ilimagissamit
mingneruvoK. imigagssanik kimigtu-
nik atuincK 14 sivnerdlugit ukiuling-
nut tamanut avguanatigigsikaine kig-
dlilersuinerup nalåne 2,2 l.-iuvoK,
kigdléruterKårneruvdlo ukiuane su-
jugdlerme 2,9. 1-iuvdlune. kisitsisit
vin i mut tiingassut 4,0 I.-iuvdlutigdlo
8,8 l.-iiiput. nautsorssutigissariaKar-
pordle kisitsit erKordluinångisi-
naungmata sule misigssueriugsårne-
Kångingmat. tåisavdlugule soKutigi-
narpoK inuiait sujuarsimaKissut sven-
skit imigagssanik kigdlilersuinerup
soraerneranc taimatordluinaK ajor-
nartorsiormata. Kalåtdlit-nunånile pi-
ssutsit ugtusagåine soruname inuit
pigssardliornerunerat åma nautsor-
ssutigissariaKarpoK.
uvanga nangmineK isumaKarpunga:
Kalåtdlit-nunåt ukiune untritilingne
matussausimassoK inuitdlo Kagfasing-
nerussut kisimik akimåssusertik na-
jorivutaralugo imigagssarsiagssaiiarti-
tausimassut erKarsautigigåine, tauva
kigdlérunerup kingornagut pissutsit
ajorpatdlångitdlat. sordlume-una tar-
nikut itumik mæslingimik nåpålanc-
rit nunap angmagauneratigut atortar-
simassavut såkortusiartorungnaertut,
akiusinåussuserdlo angnertusiartuler-
sok, tåmånale kigaitsumik agdliartor-
tugssauvoK.
ministerip ataridnartup Angmag-
ssalingme angalaneratigut erssersi-
mavoK tåssane pissutsit kinguseivissut.
avisitigut nalunaerutitigutdlo tigusi-
massavtigut takusimavara igdlutigut
inigissatigut sujuariarneKarsiinångit-
sok, agdlåt imaKa kinguariarneKarsi-
massoK. nauk niorKutigssat Danmar-
kimisut akeKaraluartut avguaKatigig-
sitsinikut 1954-ime pilersugalik atau-
seK ukiumut 250 kronesissarmat,
inugdlo atauscK 07 kronenik aningau-
ssarsiaKarpat tamatuma pigssauarni-
kut igdlutigutdlo pissutsit pitsångor-
sarsinausimångilai, nauk perKingner-
mut tiingassut Kalåtdlit-nunåne av-
dlaningarnit ajornerungikaluartut.
taimåitumik iluaråra ministerip
ataridnartup ajorssarneK migdlisar-
niardlugo puissit amé akitsorsimang-
magit, åmalo aulisagkcriviliortitsi-
nialersimangmat tåssunåkutdlo inui-
sa pigssarigsårnerulernigssånik suli-
neK autdlarnersimavdlugo.
uningåinarnerup pissutigisimagu-
narpå ingmikorpatdlårneK, nunap ti-
kikuminåipatdlårnera, åmalo atausl-
narmik pigssarsinarnerujartungitsu-
mik inutigssarsiuteKarneK, kisalo nå-
lagkersuinermut tungassutigut Dan-
markip ilainut avdlanut nipimik Kag-
fagtitsisinaussuinik såkuteKångineK.
taimainginat suliagssarput ajornaku-
srotoic månauvoK erKarsautigisavdlu-
go nutångorsainerup Tunumutaoic
atatineKalernigsså sule ajornarner-
sok, tunumiutdlo landsrådime aut-
dlartitaKartariaKalinginersut.
ukiume Kångiutume inutigssarsiutit
niorKutigssiornerdlo ingerdlavdluar-
simåput, taimågdlåt nunap kujater-
piånc nalserssuarniarneic iluagtingil-
sorsimavdlune. tarKavane inuit ukioK
måna orssumik kalåtdlit punerånik
ukiume nerissaKarnermut pissariaita-
Kissumik peKångingajagdluinarput.
taimainginat Kalåtdlit-nunåne mini-
steriaKarfingmut tamåna sianigenai-
vara, piniagagssardliornartumik uki-
ordlusagaluarpat ajorssarloKalersi-
naungmat. fimalume tarKavane pissut-
sit inginikut sianiginiartariaKarput,
tåssa sule aulisarneK Kåinamik umiat-
siånigdlo ipugtarissanik ingerdlåne-
Karmat, pujorlulérKat ikigpatdlårma-
ta, åmalume nunap ingmikortuane
tarKavane angeidssume iluarsaisitsi-
niarfiusinaussut ajornakusortungma-
ta. ukiume inutigssarsiornikut ani-
ngaussarsiornikutdlo ajornakusortor-
siorneuarajugtarpoK pigssaKarnermut
inoKatigingnermutdlo tiingassunut ki-
nguneKarnerdlugtumik iluarsiniarta-
riaKartunigdlo. avdlatigut puissiniar-
neK sule nunap ingmikortuine avang-
nardliussune iluaKutaussoK pissutsi-
misut InarpoK.
inutigssarsiutit pingårnerssåt auli-
sarneK ingerdlavdluarsimavoK, pi-
ssaussutdlo sujornarnit amerdlanerii-
put, aitsåtdlume i taima amerdlatiga-
lutik. angussaK tamåna nåmaginar-
poK, pingårtumik erKarsautigigåine
aussalernerane KåKutigortumik ukior-
palugdlune issigdlunilo aulisarneic

R. K. S. sko
DEN BEDSTE DEN BILLIGSTE DEN RIQTIGE
A. K. S, skut
pilsaunerpaK — akikinerpåK -—'emortoK.
Den kgl. grønlandske Handelimut niorKiiteKarlar])iigut
Leverandør til Den kgl. grønlandske Handél
A. K. S.
Rycsgade 3 København N. Telf. Luna 1900
6