Atuagagdliutit - 06.12.1956, Page 27

Forlang de smukke
BYGHOLM GLAS
FRA HOLMEGAARD
Bygholmip imcrtarfiliai
iluarissamik erKortumik
takussutigssåuput. siliv-
dluagkanik agdlaKarput, a-
sulo niulukitsungugamik a-
tugåkuminaKalutik.
Bygholmip imertarfiutai
nerrivingme sumilunit a-
IutornaKutaussarput.
Bygholm glas er et vidnes-
byrd om god smag. De har
et fint slebet mønster og
er praktiske, fordi de har
lav stilk.
Bygholm glas pynter på et-
hvert bord.
O
O
O
o
o
o
o
o
o
HOLMEGÅRDS CiEaAS'VÆRK A/S ™
kungikunut niorKutcKartartoK
Den hvideste og mest skånsomme vask med „Vølund“
vaskerimaskiner
errortat Karsortitdluarumagåinc ajoKuserKungikåinilo
„Vølund“ip crrorsiviutai atortariaicarput
OM KANCELLISTIL
„Der var noget, der undrede mig meget, da
jeg besøgte Dem på kontoret forleden”, sag-
de. Nielsen.
„Og hvad var det?“
„...at De brugte noget så moderne som
■fyldepen...”
9 9?
„...og at der var elektrisk lys i loftet, at
kontordamerne stenograferede og skrev på
maskine, at der var bogholderimaskiner og
masser af telefoner på skrivebordene”.
„Jamen, havde De da ventet andet, Niel-
sen?" spurgte jeg og anede ikke, livor lian
ville ben.
„Ja, måske,” svarede han, „for når man
modtager et brev fra den røde bygning, er
selv den jævneste sætning affattet i et så
ældgammelt, støvet og knirkende sprog, at
det egentlig ville falde ganske naturligt ind
i stilen, hvis sekretærerne skrev med fjer-
penne, og blafrende tællelys kastede hygge-
lige skygger over bordene, medens damerne
skrev kopier i hånden. Det ville såmænd ik-
ke undre den, der kun kender jer pr. brev”.
„Kancellistilen altså?"
„Nemlig”, svarede Nielsen, „hvorfor i al-
verden bæger I om den, som om den var et
kosteligt nationalt klenodie, når sandheden
dog er, at hver borger i landet med begejst-
ring ville se den gravlagt for stedse. Det er
jo da hen i vejret, at embedsmænd skriver
på eet sprog og resten af befolkningen på et
andet, så både jeg og andre er nødt til at læ-
se jeres breve en tre, fire gange for at få fat
i meningen.”
„Jeg er helt enig, Nielsen
„Hvad er De?”
„Helt og fuldt enig."
„Jamen så...” Nielsen var forbløffet over
at få så let spil.
„Kancellisproget", skyndte jeg mig at fort-
sætte, „er en tradition, som man gennem ti-
derne har forsvaret som klar, præcis og ud-
tømmende — uden at fore blot skygge af be-
vis for, at man ikke kan skrive klart, præ-
cist og udtømmende på almindeligt dansk."
„Er det bare en tradition?” sagde Nielsen
forfærdet.
„Tja..." svarede jeg, „der er vist ingen an-
den forklaring."
„Jamen, så er det jo helt hul i hovedet",
sluttede Nielsen, og med dette ganske daglig-
dags udtryk gav han en både klar, præcis
og udtømmende karakteristik af den sag.
Sekretæren.
(„Politikcn”).
HVAD ENHVER HUSMODER
RØR VIDE
(fra „Meteore”)
Det har tidligere været sådan, at
man måtte købe, hvad de havde i bu-
tikken, for der var ingen andre ste-
der at købe det. Udvalget var ikke
stort, og varerne ikke altid de helt
rigtige. I dag har Handelen stort ud-
valg og mange private bulikker duk-
ker op. De fleste steder er pengene
også blevet rigeligere, og tiden er in-
de til at lære at købe rigtigt ind. —•
Der findes mange forskellige udtryk
inden for manufakturbranchen, som
vi danskere ikke alle kender, hvor-
dan skal man så forlange, at en grøn-
lænder, der ikke kan dansk eller an-
dre sprog skal kunne forstå det. Der-
for vil jeg her kort fortælle om de
almindeligste betegnelser på varer:
Indanthren betyder, at en vare er
sol- og vaskeægte ■— i de fleste til-
fælde også kogeægte.
Sanforiseret betyder krympefri. —
Mange bomuldsstoffer er i dag be-
handlet, så de ikke kryber, og det er
jo en stor fordel. På metervarer står
det trykt i ægkanten, man kan f. eks.
se det på Gredanas bomuldsstoffer.
Men også på mange andre varer, f.
eks. arbejdstøj ser man det mærke.
Irregular betyder uregelmæssig.
De fleste nylonstrømper, man køber
i Handelen er påstcmplet Irregular
og vil altså sige, at det er en slags 2.
sortering. Strømpen kan være lige
stærk af den grund, men f. eks. kan
den ene være længere end den an-
den, eller hælene kan være forskelli-
ge, der kan også være skønhedsfejl.
Appretur vil sige en slags stivelse,
ålan skal passe på ikke at lade sig fri-
ste til at købe stoffer med megen ap-
pretur. Det kan tit vise sig at være
noget åbent i stoffet og sjasket, når
det har været vasket et par gange.
Rayonuld har intet med uld at gø-
re. Det er en ren celluldsvare —- har
ikke uldens holdbarhed og varme,
men er til gengæld billigere og lette-
re at vaske. — Og endelig: Man skal
ikke være bange for at købe 2. sorte-
rings varer, når den blot er væsentlig
nedsat, men i dag behøver man ikke
at finde sig i at købe snavsede eller
andre defekte varer, hvis prisen ikke
er nedsat. Der er masser af varer at
købe i dag, og man har lov at være
kritisk.
! 1 ! ! 1 1 ! 1 I !
naggatcKatiga avanerssuarmio ArrutaK Kri-
stiansen — Dundasime najugalik, ICdvigar-
ssup ningdva — agdlagarsivfigissaravko ki-
ngugdlermik agdlagkame erne Kuiagalugo
oKalugtuarisimavå. ArrutaK ilatigut ima ag-
dlagpoK:
— sujorna ukiåkut seKineK alåkdsaersima-
lera ildne anersimavdlune iserpoK. iserame
KanoK-una oKalersoK: seKinerdK nigdlermat
KiaKaoK — tåssa KåumåssuaK imigsikutdrtoK
pivdlugo. tauvalo navsuiåuparpul seKineK
tarrisimangmat, iåuna aningarssungmat kiag-
tångitsoK. nivdleranilo akunagtnngassorssu-
arm ik is s iginaram i t igu t igd laut ig isinardlugo
kingorna puiorparput, ilånime oKartartoK su-
le seKineK nigdlertoK — sisamanik ukioKara-
me aitsat silarssuarmik Kdtussilerame.
tauvalo ukiortaK autdlartisimangdtsialer-
sok isersimavdluta astt-una nivdlisananilo
isumaliorujiiginartorssuaK, taimaitdlune o-
KarpoK: „andna, seKineK aserorsimava?" ine-
Kutsautdlugo angXnarparput. apererKigpoK:
„amerikamiut tingmissartuisa arKigssoriar-
tortarpat?" dma anginarparput — uvdlumi-
goK tingmissartoK takugamiuk, imaKagdK se-
KineK arKigssoriarlorsimagd. ineKunaKingmat
igdlautiglnaKarput. — tamatuma kinguner-
ssua februarip 11-idne seKineK nuissaraluar-
dlune silåstt ajorame aKaguagukut Kutsigdli-
ngdtsiarcrdlune sila drKigkame, seKinerssuaK
nuigame alianaik. uvanga angcrdlarsimångit-
sunga arnata OKalugtuard ilagdK inuk uiså-
ssusia iserloK: „drime, amerikamiut tingmi-
ssartuisa seKineK drKigsimavdt —l" — tåssa
tduko oKausé agdlagpåka incKunaKingmata,
Arrutap OKalugtuane naggaserpd.
U. Kr.
FERD’NAND
/e)
pigissaK tdmartoK
a)
Forsvundet
objekt