Atuagagdliutit - 14.02.1957, Síða 11

Den nye adoptionslov
I dette nummer af „Atuagagdliutit/
Grønlandsposten" vil læserne se be-
kendtgjort den nye lov om adoption,
som det under landsrådsmødet i 1956
blev vedtaget at søge gennemført og-
så i Grønland. Loven er nu ved kon-
gelig anordning af 20. december 1956
sat i kraft for såvel Vest- som Nord-
og Østgrønland med virkning fra den
1. januar 1957.
Loven medfører kun på enkelte
punkter ændringer i den praksis, der
er fulgt i henhold til det hidtil gæl-
dende regulativ om plejebørn i Grøn-
land, der stammer fra 1937. Disse æn-
dringer er ikke af særlig afgørende
karakter, og der skabes ved den nye
lov fuldstændig retsenhed mellem
Grønland og Danmark, ligesom der nu
her i Grønland skal anvendes de sam-
me regler, uanset om adoptivforældre-
ne er under grønlandsk eller dansk
ret. Der vil således ikke for fremtiden
blive udfærdiget plejebarnsbevillinger
efter det gamle regulativ, men alle
bevillinger til at knytte et fremmed
barn varigt til sig vil blive givet som
kongelige bevillinger i henhold til den
nye lov og benævnt „adoptionsbevil-
linger."
Efter loven skal den, der ønsker at
adoptere være fyldt 25 år, og hvis
et ægtepar vil adoptere, skal begge
ægtefællerne opfylde denne aldersbe-
tingelse. Det er således aldrig nok, at
f. eks. kun manden opfylder aldersbe-
tingelsen, selv om måske kun han
står som ansøger. En person, som er
gift, kan nemlig kun adoptere sam-
men med sin ægtefælle. Dette er en
naturlig følge af, at barnet ved adop-
tionen skal stilles ganske som ægte-
parrets eget barn.
Man kan aldrig gøre krav på at få
bevilling til adoption. Loven bestem-
mer, at adoptionsbevilling alene må
gives, hvor den efter foretagen under-
søgelse må antages at være til gavn
for barnet, og dette enten ønskes op-
draget hos adoptanten eller har været
opdraget hos ham, eller der foreligger
anden særlig grund til adoptionen.
Hvad angår adoptionens virkninger,
bygger loven på det samme princip
som plejebørnsregulativet, nemlig at
adoptivbarnet ved adoptionen bliver
stillet i forhold til adoptivforældrene
som deres eget barn.
Barnet får adoptivforældrenes navn,
men det kan dog under særlige om-
stændigheder bestemmes, at barnet
skal beholde sit eget navn eller bære
begge navne i forening. Ved adoptio-
nen går forældremyndigheden og
værgemålet over barnet over til adop-
tivforældrene. Disse bliver forpligtet
til at forsørge barnet, og de kan ikke
gøre krav på at få bidrag til barnets
underhold fra dets virkelige forældre.
Ved adoption af et barn, der er født
udenfor ægteskab, kunne adoptivfor-
ældrene efter de tidligere regler for-
lange bidrag fra barnets far eller den,
der var anset som bidragspligtig over-
for barnet. Dette gælder ikke mere.
Ved adoptionen bortfalder faderens
eller den bidragspligtiges undérholds-
pligt overfor barnet, men det kan
eventuelt tænkes, at den senere gen-
opstår i tilfælde af, at adoptionen en-
gang i fremtiden bliver ophævet.
Den nye lov gennemfører i det hele
mere konsekvent end plejebørnsre-
gulativet og den tidligere danske
adoptionslov princippet om, at adop-
tivbarnet stilles som adoptivforældre-
nes ægtebarn. Det viser sig navnlig
ved adoptionens arveretlige virknin-
ger. Adoptivbarnet får arveret efter
adoptivforældrene og deres slægt, som
om det var ægtebarn, d.v.s. at det ar-
ver på lige fod med adoptivforældre-
nes andre børn og altså også er
tvangsarving ligesom disse. Omvendt
tager også adoptivforældrene og deres
slægt arv efter barnet. Der er ikke
som tidligere adgang for adoptivfor-
ældrene til at tage forbehold om, at
adoptivbarnet ikke skal have arveret
efter dem.
De hidtidige regler bestemte endvi-
dere, at adoptivbarnet også efter
adoptionen bevarede sin arveret efter
sine naturlige forældre. Efter den nye
lov gælder som hovedregel, at barnet
ved adoptionen mister sin arveret ef-
ter sin naturlige slægt, som omvendt
heller ikke længere kan tage arv efter
barnet. Det kan dog efter ønske af
adoptivforældrene og med samtykke
af barnets naturlige forældre bestem-
mes i bevillingen, at barnet skal be-
vare arveretten efter. sin naturlige
slægt.
I Danmark ordnes de fleste adoptio-
ner gennem Mødrehjælpen, og barnets
rigtige familie kender normalt ikke de
mennesker, som ønsker at adoptere
barnet. I Grønland er det derimod
ofte sådan, at adoptivforældrene er go-
de bekendte eller slægtninge af bar-
nets naturlige forældre, og barnet vil
derfor i disse tilfælde bevare forbin-
delsen med sine virkelige forældre ef-
ter adoptionen. Der kan måske her
være grund til at benytte sig af lo-
vens regel om, at det ved bevillingen
kan bestemmes, at barnet stadigvæk
skal kunne arve sin virkelige familie.
Normalt kan et adoptionsforhold
ikke ophæves. Adoptionen finder
først og fremmest sted for barnets
skyld, og det vil som regel være til
skade for barnet, hvis det efter et
stykke tid skal miste de nye forældre
og det hjem, som det har betragtet
som sit eget. Men der kan tænkes til-
fælde, hvor det alligevel kan være en
fordel, at der er mulighed for at lade
adoptionsforholdet ophøre. Plejebørns-
regulativet havde ingen regler herom,
men den nye lov indfører bestemmel-
ser om, at adoptionen kan ophæves i
visse tilfælde. Når barnet er blevet
voksent, kan ophævelse finde sted,
hvis adoptivforældrene og adoptiv-
barnet er enige om det. Hvis adoptiv-
forældrene dør, kan adoptionen op-
hæves på begæring af barnets virke-
lige forældre, hvis det skønnes at væ-
re til bedste for barnet. løvrigt kan
ophævelse kun ske ved dom i enkelte
særlige tilfælde som omtalt i lovens
§§ 17—19.
Bevillinger, der er udfærdiget i
henhold til plejebørnsregulativet, de
såkaldte plejebørnsbevillinger eller
Thulemiut ukiamit imi-
gagssarsismaulisåput
minister Kj ærbøl Thulemingånit
uterdlune Københavnimut tikinermi-
ne avisinut åssigmgitsunut Thulemi-
nilerssårsimavoK, ThulemiutorKatdlo
— tamåko Pearyp ernera Kalepalukut
— nåpisimavdlugit. Thulemmermine
nulianilo kussanartunik agsut tunio-
rartisimåput, tamåkulo ilagisimavait
aorfit tugåve, Kingmit aritanigdlit mi-
nisterikutdlo åssinge saunermik Kipe-
rugkat; tåuko kingugdlit Thulemit
Herbertsøen tikitdlugo 3.0-nik Issigkå
Kimugsersimanerånut ' erKainiutig-
ssauvdlutik tåmajuitsugssiåuput. iti-
mugsimingnit niutdlatsiarneråne King-
mé Kamutit inugtaKångitsut nagsata-
ralugit Kimågaluartut nal. ak. Kerna
icångiutoK aitsåt anguvdlugit orKusi-
mavait ilaussutik sikuinaup Kåvanit-
dlutik unagsimångivigdlutik utarKisit-
dlugit.
tåssanimiut nånuniardlutik Akiler-
nup avangnåne Ellesmerep nunartåne
Cnadamiunit autdlainiarKussåungine-
rat Kjærbølimut sarKumiuneKarsima-
vok. tåssane ukiut mardluk Kångiu-
put Canadamiut eskimunik Ellesme-
rep nunånut nunasisitsisimåput, nuna-
sissutdlo piniarniarsinaunerat akornu-
sersorKuago Canadamiut inerterKuti-
gisimavåt Thulemiut nuname tåssane
piniarniarnigssåt. Th'ulemiutdle kig-
sautigalugo oicautigisimavåt piniariar-
nermingne piniarfigssamik tungånu-
kartitdlutik nunap Cnadamut atassup
ilå avKUsårtarumavdlugo. tamåna piv-
dlugo Kjærbølip statsminister H. C.
Hansen oKaloKatigiumasimavå.
åma ministerip OKauserisimassaisa
ilagåt imigagssarsissarneK pivdlugo
Thulemiut årKigssuivfigineKarnerat
nutåK ukiamut augustimut atulisa-
ssok. månamut Thulemiut imigagssar-
serKussåungikaluarput. matumale ki-
ngorna imigagssamik pissartagaicale-
rumassut inspektørimit piniartutdlo
rådiånit akuerineicarKårdlutik aitsåt
pisissarsinångusaput.
grønlandske adoptionsbevillinger,
som man i den sidste tid har kaldt
dem, bevarer deres gyldighed også ef-
ter den nye adoptionslovs ikrafttræ-
den. Det fremgår ikke direkte af lo-
ven, om de nye regler — eventuelt på
visse punkter :— skal gælde for disse
bevillinger, idet loven kun omtaler
forholdet til de adoptionsbevillinger,
der er udfærdiget i henhold til den
tidligere danske adoptionslov, hvis
regler ikke var helt de samme som
plejebørnsregulativets; men under
hensyn til hvad der bestemmes om de
før loven udfærdigede danske adop-
tionsbevillinger, må resultatet for-
mentlig blive, at de allerede udfær-
digede plejebørnsbevillinger eller
grønlandske adoptionsbevillinger føl-
ger reglerne i plejebørnsregulativet,
men at de dog antagelig vil kunne op-
hæves efter den nye lovs regler her-
om. Det vil f. eks. sige, at et forbehold
i en allerede udfærdiget bevilling om,
at barnet ikke skal have arveret efter
adoptivforældrene, stadig er gyldigt,
og at barnet bevarer arveretten efter
sine naturlige forældre, selv om dette
;kke er særlig vedtaget. Loven giver
dog mulighed for, at justitsministeriet
efter ansøgning herom kan bestemme,
at en ældre bevilling skal have rets-
virkninger efter den nye lovs regler.
Når en person eller et ægtepar øn-
sker at tage et barn til sig som adop-
tivbarn, bliver der i forhold til be-
handlingen af andragendet efter ple-
jebørnsregulativet en række rent
praktiske ændringer. Andrageren skal
ganske vist som hidtil gennem kæm-
neren eller politiet indgive andragen-
det til landshøvdingen, men der vil
blive krævet en række attester og er-
klæringer, som ikke hidtil har været
nødvendige. Om disse nye retnings-
linier vil der blive udsendt meddelel-
se til de lokale myndigheder.
unangmineKarKisanerpoK?
Kalåtdlit-nunåne imingernavérsår-
nerup tapersersorniagauneranut pla-
katigssamik unangmisitsineK sujorna
Atuagagdliutit-Grønlandspostip aut-
dlarnigå tungavigalugo titartagkat ti-
guneKarsimassut Nungme landsrådip
atautsimitarfiane misigssorneKarput.
misigssuisitat isumåt nåpertordlugo
atausinardlunit sujunertamut naler-
KutingilaK suliagssap igdluatungåinå
imigagssap ajoKutaunera tamarmik
pisimangmåssuk. misigssuisitat isuma-
Karput uvdlumikut Kalåtdlit-nunåne
pissusiulersut tungavigalugit peror-
sautauneruvdlunilo ajunginerusaga-
luartoK imingernavérsårnerup imalu-
nit kigdlilingmik iluaKutiginiardlugo
imertarnerup iluatingnautai erssersi-
neKarunik. unangmisitserKingneKåsa-
nersoK kingorna aulajangerneicaru-
mårpoK.
Ditz Peschardt & Søn
Løgstørgade 33 — København 0. [
Marcipan- og
kransekagemasse
.
marci pan
kransekågiliagssatdlo
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaii
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
STJERNE-VALENCIA
Danmarkime pitsaunerssaa
STJERNE-VALENCIA
Danmarks bedste appelsindrik
A/s Mariendals Mølle
og Eka Brødfabrik
Roskildevej 87 - København Valby.
igfialåt miniitimut Kalagtartut
igfiat
ivit Kernertut
navgutérKat
KapCissiårKat
måna sananenartalerput
MINUT-ØLLEBRØD
RUGBRØD
SKIBSBRØD
SKIBSKIKS
RUGA KNÆKBRØD
Fabrikeres nu af
Bambino
CHOKOLADE - SANDWICH
kAgérnat „hindbærcremimik ikiagdlit Kåmikut sukulåtiligkat"
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
11